Homoøpatisk digtoplæsning/løsning

Jeg har tænkt meget over dette programpunkt på Testrup Højskoles nys overståede Løgstrup-sommerkursus:

Søren Ulrik Thomsen # / digter
Oplæsning af egne digte samt et af Per Højholt
og et af Thorkild Bjørnvig

- som om de to digte af PH og TB på magisk vis vil garantere og kvalificere den perfekte centrallyriske balance i SUT's egne (langt blegere) digte mellem venlig meta og mellow metafysik (kommer katte i himlen?) ... eller som professor Peter Stein Larsen formulerer det i sin imponerende ulydhøre gennemgang af "Danske poetiske traditioner i 10'erne" (headliners: Thomsen, Nordbrandt, Stochholm, Boberg vs. Hørslev, Ravn, Hagen, Zeuthen (ikke 2013-Z!, 2012-Zzzz)) i det nye nummer af Reception: "En sådan afslappet humor er ny i Søren Ulrik Thomsens poesi og er også et godt bevis på, at den centrallyriske strategi fungerer indenfor en særdeles bred palet af livsholdninger og stilarter. Det komplekse billedsprog, den elegante syntaks og de paradokse formuleringer er på ingen måde kun udgangspunkt for patosladede formuleringer i poetisk højstil, men danner grundlag for en eksistentiel centrallyrik, hvor der på én gang er nøgternhed, smerte, humor, tragik og lethed i beskrivelserne af, hvordan oplevelser af død, tab og forgængelighed blander sig med fantasier om kærlighedens og kunstens forløsende kraft."

rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
rigtig flotte linjer
plysbjørn klitspejl