Langt ude i havet er vandet så blåt, som bladene på den dejligste kornblomst og så klart, som det reneste glas, men det er meget dybt, dybere end noget ankertov når, mange kirketårne måtte stilles oven på hinanden, for at række fra bunden op over vandet. Dernede bor havfolkene.
Nu må man slet ikke tro, at der kun er den nøgne hvide sandbund; nej, der vokser de forunderligste træer og planter, som er så smidige i stilk og blade, at de ved den mindste bevægelse af vandet rører sig, ligesom om de var levende. Alle fiskene, små og store, smutter imellem grenene, ligesom heroppe fuglene i luften. På det allerdybeste sted ligger havkongens slot, murene er af koraller og de lange spidse vinduer af det allerklareste rav, men taget er muslingeskaller, der åbner og lukker sig, eftersom vandet går; det ser dejligt ud; thi i hver ligger strålende perler, én eneste ville være stor stads i en dronnings krone.
Havkongen dernede havde i mange år været enkemand, men hans gamle moder holdt hus for ham, hun var en klog kone, men stolt af sin adel, derfor gik hun med tolv østers på halen, de andre fornemme måtte kun bære seks. Ellers fortjente hun megen ros, især fordi hun holdt så meget af de små havprinsesser, hendes sønnedøtre. De var 6 dejlige børn, men den yngste var den smukkeste af dem alle sammen, hendes hud var så klar og skær som et rosenblad, hendes øjne så blå, som den dybeste sø, men ligesom alle de andre havde hun ingen fødder, kroppen endte i en fiskehale.
2. Et stykke inde i Disneys The Little Mermaid:
3. Anden halvdel af teksten "Havfruens eskalerede moment" i Cecilie Linds Dughærget pupil accelererer tusmørke:
(...) aldrig vil hun ende som søanemonematrone vulgaritet er ynkværdighed i grotesk udfoldelse duller hun sig op og nynner skummelt vær et andet forbitret barn end det der til syne lader sig komme i spejlet nu er nuet nærværende det er øjeblikke af omvendelse hvor attituden oprigtigt udfoldes men i et andet regi at ryste af sig al distraktion vil gavne rivaler lokkes ikke til modangreb at rippe op i sår og sarte stoffer tørster ikke nok hun længes muligvis sulter ikke nok mangler mangler hårdt afstået interesse for legelyst driver videre til omsonst orgie gløder råt af arbitrær tillid alligevel en brist et brud på glubsk gråzone forulempet legeme men halen hænger slapt spiddet fra frue til pige omvendt forvandling svælger i ben og bevægelig gang bringer frem de kurtiserede vipper slipper let i blæst løses op forventet ankomst sært retoucheret motiv fremkalder vilkårlige bundne skærer stemme bortfaldet formidlingsorgan svinder hen ad vejen udstødes barnet drænet for salt syder upåagtet yder uselvisk opløsning skummet blik på overflade ekser ud i fragment drister kurtiseret kød sig fri af kontur og ånder ud over horisonter søges fugl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar