The Daily Avantguardian 2010 c

Utrykt anmeldelse til WA:

TABULEGERING Èn (vild) ting er, at debutanten Chresten Forsoms digte ser fantastiske ud, men for lifligt for fanden at de også lyder og betyder brandoriginalt

Der er vinger i din natmælk

Chresten Forsom: (ingen titel). 64 sider, 199 kr. Anblik

af Lars Bukdahl

Jeg hørte Chresten Forsoms digte, til piratoplæsning i Regensens fægtekælder, før jeg så og læste dem, så jeg ved derfor, at min ærlige begejstring for den ikke bare titel-, men også omslagsløse debutsamling ikke bare skyldes (wiener)brødtekstens øjeslående visuelle egensindighed. Og her er der virkelig tale om at se, øjne, beglo, BESTIRRE digte, før man decideret læser dem, og for den sags skyld ville det være absolut i orden at geråde i ærlig begejstring på grund af ”bare” den sete, øjnede, pågloede, BESTIRREDE visualitet.

Men, men, men jeg stod faktisk dér i den semi-klamme fægtekælder med intet andet end min spidsede ører og overrumpledes glædeligt af Forsoms skiftevis og på samme tid vittige og sære og vittigt sære og sært vittige mix af hverdagsrapport og flip-fabuleren og skæv højstemthed.

Som så betydeligt elevateres eller elektrificeres af visualiteten, der, når man faktisk læser bogstaver og ord og sætninger, vel snarere hedder opsætningen, hvis ikke faktisk notationen. Og som jeg hellere må beskrive, hvilket er forbandet svært, når det er så let med et enkelt bladrende blik at se, øjne, beglo, BESTIRRE: Hver side er komponeret på og i forhold én a4-side og bevæger sig over den a4-side i et på tabulering baseret netværk, hvor nemlig linjers begyndelser (gerne flere ud for hinanden) og afsnits/linjeklyngers venstremargen på kryds og tværs flugter, om jeg så må sige, for jeg kan ikke forklare det klarere! Gerne udvides den visuelle flugtning til også en sproglig/bogstavelig flugtning via gentagelser, bogstavrim, ordspil, men ikke nødvendigvis.

Sammenligningsmuligheder er Niels Lyngsøs mindre kantede såkaldte ”regndigte” i stof, 1996, og måske især Merete Torps knap så ekspansive digtskulpturer i Digte II, også 1996 (kom igen fluks, Merete!), for modsat Lyngsøs regndigte, der viljefast insisterer på polylæselighed (henad vs. nedad fx), så er Forsoms på-tværs-effekter, langs flugtningerne, kun effekter, men skønne effekter jo, i forhold til den grundlæggende, primære fra-venstre-mod-højre-læslighed – til gengæld kommer så på-tværs-effekterne i en BESTIRRING først, som et alternativt abstrakt digt måske faktisk!

Hvis I altså forstår, hvad jeg mener, for det gør snart ikke længere selv. Og i sagens kunstfærdige natur er det umuligt at citere visualiteten, men her er i hvert fald ordlyden af et digt, der starter et skridt mod højre, strækker sig derpå helt ud, pauserer, lader to linjer svæve, skutter sig ind til venstre, fordobler sig mod højre og strækker sig átter helt, flimrende ud; blandt de små, sproglige flugtninger kan nævnes til/til, og/og, det gør de fordi/det gør de fordi, og/og, men/men, uden/ungdommen, mens/mellem, and here goes:
”Nøgne abe/ under åsyn// tilset dagligt/ gennem primatbriller/ udelukkende på livsstil/ radikale// paraboler//udbred branden/ til verden/ og det betyder krig/ begræns// den/ til pejsen/ og der brænder en lystig ild/// lad os kalde det hårgrænsen// mellem/ nådada/ vi har nok fået lov at være lidt oppe i dag/// og nyde at dingle/ med fødder/ af lys og jord//på kanten af graven/ i levende live/// o storm p// vikar vikar/ der er vinger i din natmælk/// mågerne skriger// det gør de fordi// det gør de fordi// havnebassinet er pisket til skum/// og// ogsommeren står for døren// men// menvinteren kan vente/ nervøsiteten er støjende// visualiteten de seendes udsagn/// folk kører i grøften/ hver dag/ uden at der sker nogen ulykke/ ved det// det må være det den tænker/ ungdommens blomst/mens den sagte folder sig// med 230 km i timen/ på hovedvejen/ mellem ikast og holstebro eller// der er ikke elge i danmark/ sandt nok/ og palmer vokser her heller ikke// naturligt/ men desværre er der så til gengæld/ blevet lavet en ny rundkørsel siden sidst.”
Noget af nogle spring sandelig fra aforismen om branden i verden/ i pejsen over den galgenhumoristiske alderdomsbesyngelse (?) af grænsen mellem nådada og kanten af graven over den bimst poetiske påkaldelse af Storm P. (som jeg snøfter over, fordi jeg ikke forstår den!) over vinter-snapshottet, let dybsindigt, TIL det fyndige læserbrev om fartgal ungdom! Som en Meccano-udgave af en hel, lille Peter Laugesen-digtsamling. Men gennemgående og gennemgribende er Forsoms flintrende sproglige omhu og legesyge, der træder i karakter i lige præcis sammenfaldet af notation og ordlyd.
Det citerede digt udgør et alt i alt vellignende katalog over Forsoms faconer og tonarter; mangler gør kun lige den mere forsorne (men altid klokkeklare) gemytlighed og den genuint kønne naturlyrik og sguså hjemstavnsdigtning (Sunds!) og den mere hønefuldt yderliggående eksperimenteren og de kærlige allusioner til alle fra Tom K til Per H. Og ustandseligt snubler man over prægtigt citerbare passager, som nu denne mindste gråspurveflok faret vild ude til højre et sted: ”forår// mere besk end opera/// kort sagt/// stram marts”.
Det er gode debuttider lige nu, først ankom attitudespirrevippen Theis Ørntoft og nu lander, smældende intrikat, tabulator-bokseren Chresten Forsom: Velkommen til, junior-nattergale!