Når man betænker, hvordan Peter Poulsen for 30-35 år siden, i Politiken og Fælleden, hetzede mod Poul Borums Hvedekorn, refugium for ingen ende på fremragende 70'er-avantgardisme, kan man man svært betænke mig i, at det er med en ikke lille portion skadefryd, jeg ved læsningen af (første del af) Peter Poulsens nye digtsamling Rulleteksterne formulerer den objektive, men perfekt patroniserende smagsdom, at
det er næsten lige så godt som Eske K. Mathiesen på en sløv dag,
- hvilket jo nemlig er ret fucking godt -
vel?
Til gengæld føler jeg ingen glæde what so ever over, at taberforlaget Lindhardt & Ringhof ydmyger digteren og poesien ved kun at udsende samlingen som print on demand og e-bog, men mere om det i min anmeldelse næste fredag -
- og forresten: tillykke med 70-års-dagen! Det er aldrig for sent at blive en udmobbet 70'er-avntgardist!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Gammel kommisær-sur chillumrøg? Jeg synes udmobning lugter mere af pølsesur skolemadpakke og nærige skoleinspektører, der aldrig er blevet voksne.
SvarSletOg det gælder også Lindhardt & Ringhoff. Uendelige rækker af ringbind med fotokopier og prints. Skal det være fremtidens fysiske bibliotek?