fredag den 2. juli 2010

Med et ansigt som en far

Svært at gennemskue ironien, da jeg står alt for tæt på scenen i Cosmopol og forsøger at beskytte min søn, der sagtens kan beskytte sig selv, mod de cirka jævnaldrende unge mennesker, der går aldeles pogo-amok over LCD Soundsystems James Murphys smukke, smukke, elegiske klagesang over at være komme til skelsår og alder; All My Friends" (jeg kommer selvfølgelig først til at skrive "with a face like a dada", I wish!) :

and with a face like a dad and laughabale stand
you can sleep on the plane or review what you said
when you're drunk and the kids look impossiblpy tan
you think over and over "hey, I'm finally dead"

oh if the trip and the plan come apart in your hands
you can turn it on yourself you ridiculous clown
you forgot what you meant when you read what you said
and yeah you knew you were tired bu then
where are your friends tonite?

If i could see all my friends tonite

- men det kan de jo, de forbandede unge mennesker, lige præcis -

(og min ven var blevet væk for mig, midt mellem Ordets Område og mediebyen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar