Viser opslag med etiketten Arne Herløv Petersen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arne Herløv Petersen. Vis alle opslag

fredag den 1. juli 2022

Helene S. Andersens Samlede Værker - foreløbig og så komplet som muligt!

Jeg portrætterer på grundlag af så godt som ingenting, men rigeligt fantastisk næsrten noget, mystiske Helene S. Andersen i første afsnit af sommerserien SØENS SIBYLLER i WA Bøger i dag - de to eneste tekster hende, det har være muligt at fremskaffe er disse - den første blev angiveligt trykt i beatmagasinet Superlove, 1969, den anden blev trykt i Vagn Lundbyes antologi Texter, også 1969 - ifølge den ultrakorte bio i Texter skulle en tredje, "Den sidste mohikaner", befinde sig et sted i samlepose-tidsskriftet TA'-box, også i 1969, men det er ikke opsporet endnu. "Prins Valiant" og "Kærlighed" (har Arne Herløv Petersen opdaget) er optrykt i antologien En samling, 1972, hvor også fødeåret 1949 oplyses.

PRINS VALIANT Kær

Der er mange ting, jeg er uvidende om, men som jeg engang vil lære at kende. Endnu en gang er det hans dag, og bleg og spinkel kommer han ind på pladsen med dette strålende udtryk i ansigtet. Som en natsværmer flagrer han frem og tilbage og ved ikke, hvad de omkringsiddende ler af. Hans ansigt har ingen grænser, hans tynde hænder rækker en af de nærmeste en blå blomst, men tag den ikke, skriger det i hans hjerte, og det var ikke sådan, at han havde forestillet sig det, slet ikke dette andet menneske, som tøvende tager om stilken med to fingre under hans rystende hånd, kun for et øjeblik efter at sidde tilbage med den i hånden, medens han kaster sig skrigende ind på midten af plænen, hvor hans fingre sætter blomsterhovedet i hans tøj. Det store nummer kan tage sin begyndelse under den lysende septemberhimmel. Men hvem er det, der sætter denne kæmpetragt ned i hans klovnebukser og får ham til at se op, så at en mønt kan ligge på hans pande, hvem er det, som beder ham se ned, når signalet kommer,'så at mønten kan falde ned i tragten. Hvor kommer denne latter fra, medens en flaske vand tømmes ned i tragten, og du står som en af markens liljer og stirrer op i det flimrende lufthav, fortabt i larmen, der stiger med tomheden i flasken. Og hvor er du, ulykkelige, da du ser ned, og mønten falder med en hård lyd i tragten, og hvem kan redde dig nu, da du haler den store fyldte flaske, som tragten har siddet i, op af dine flagrende bukser, og med et brøl, som forsvinder r spektaklet fra bænkerækkerne, begynder at løbe rundt og rundt. Og ikke hører dine egne lyde, som strømmer ud af dig, eller mig, der står og græder og græder ned i hænderne.

Der er utallige ting, som andre kender, og som jeg aldrig nogensinde kommer til at kende. Råbene tager til, men det er igen skridtene henad den øde villavej, hvor nedfaldsfrugterne ligger maste på fortovet, jeg hører, nu da de er kommet ud af skovene, og med geværerne oppe foran sig går i en lang kæde ud over rismarkerne. Og nu, da du er standset op foran det træ, som jeg står skjult bagved, og nu, da biografmørket som en døende følger soldaterkædens mindste bevægelser ud mod det sted, det bombekrater, hvor du ligger og klynker som et barn og følger deres mindste bevægelser. Som jeg dine med min mystiske krop, nu, da du standser op foran det træ, jeg står bag ved, og hvorfra jeg i vejlygtens skær kan se hver eneste af de tårer, som triller nedover dit drengeansigt, medens du knuger om skæftet på dit sværd i skeden. Indtil jeg træder frem, og du siger: Du her, og prøver at se væk, og jeg som i et digt går hen og rører ved dit ansigt, nu skal du ikke sove mere, og tænker på dig, der ligger sammenkrøbet på bunden af dette granathul, som soldaterne i det samme går intetanende forbi.

Der er en uendelighed af ting, som vi intet ved om, og som ingen af os nogen sinde vil lære at kende. Når vi vågner efter en lang og smuk drøm og ser os omgivet af løvet på træerne og vilde blomster på jorden og hører fuglene ude ved søen, hvor guldsmede står stille og funkler som iskrystaller, så gør vi alle disse ting til en del af os selv. Således bliver vore drømme en del af vort liv, og er det ikke også sådan med døden, bare den anden vej, at leve frit og tage af alt, er det ikke den bedste måde at lære at leve og dø? Om lidt vågner vi og opdager at vi har ligget og sovet mellem blomsterne. Det vi troede var noget andet, var fuglene og vinden og solen, og en efter en rejser vi os og ser dér langt ude, hvor jorden bliver fantastisk, dig i din korte kjole og med den tomme skede slæbende i sandet efter dig, endelig på vej hjem.

 

 

KÆRLIGHED

 

Åh, Helene, hvisker han og skjuler ansigtet i sine hænder, jeg er så lykkelig. Han har fine, hvide hår ned ad den gyldne ryg, hvor der endnu sidder små dråber af vand og lyser i solen.

Hvorfor kyssede du mig, siger han og ser op.

Fordi jeg vidste, at du elsker mig.

Hvordan kunne du vide det, smiler han og borer sit ansigt ned mellem min arm og krop.

Simpelthen fordi du spurgte mig om, hvad jeg hed, ikke? hans lange hår er blødt, jeg er lige ved at græde.

Engang var jeg meget ældre, end jeg er nu, udbryder han pludselig og sætter sig i hugsiddende stilling. Hans våde hår hænger i tjavser ned til skuldrene, og et tyndt lag sand klæber til hans ryg.

Vend dig om, vend dig langsomt om, og sig mig, hvad du ser, jeg kan mærke, at jeg ryster over hele kroppen.

Det, jeg ser, er dig, siger han alvorligt.

Er du overrasket, og min stemme vil næsten ikke lystre mig.

Ja, meget.

Hvorfor.

Fordi jeg er så bange for at miste dig, heller ikke hans stemme lystrer ham mere.

Han sidder igen og stirrer ud over havet. Åh, tag min hånd, hvis du ikke ved, hvor du går hen. Jeg vil kunne forstå dig, fordi også jeg selv er faret vild. Men gå ikke ad den gamle vej, for den fører ingen steder hen. Og vi må være tilbage inden midnat. Forsigtigt skriver jeg vor kærlighed ind i hans ryg.

Der er legende, leende mennesker over alt i det hvide sand, og der er musik i luften, og hendes hår har den samme farve som solen, der har den samme farve som hendes øjne, der har den samme farve som min eneste kærlighed. Børnene råber til hinanden og ruller ellevilde omkring i sandet og knæler ned om et eventyrslot, som vokser op mellem deres små hænder og bliver større og større.

To mænd kaster en rød badebold mellem hinanden og bliver smukke og unge igen, og ind mellem dem går en lille tyk mand, men han vender sig om inden vandet og vinker tilbage og begynder så med udbredte arme at trave ud i bølgerne. Og hendes hår og solen og hendes øjne og kærligheden og hendes øjne og barnet, som sidder nøgent i det yderste af dønningerne, i ekstase med strittende ben og løftede buttede arme. Bag ved det slænger en klynge unge mænd sig henad sandet, et strålende farvespil af kroppe og stråhatte og gule og røde og blå og hvide badebukser.

Hvad er det, der sker med den gamle kvinde, som står og skygger for øjenen med den ene hånd, medens hun stirrer ud over det blå vand med bølgebruset: hendes hår bliver gyldent og rynkerne forsvinder og hendes gule kjole flammer op mod himlen og Country Joe synger du og jeg, du og jeg, og børnene danser rundt om hende, og der er musik og farver alle steder.

Og nu en mand og kvinde på langs i sandet, hendes lår har smukke blå åretegninger, der bliver finere og finere og er en bevægende elskovserklæring til den anden ved siden af, som ligger varm og blussende tæt ind til hende, og er det ikke sandt, at du er mig og jeg er dig og vi er sammen alle sammen?

Ord er ekko af vore drømme, dybt nede i en gryde i den yderste klitrække ligger tre små skolepiger og sover op mod rummet, men ud af den sitrende luft træder nu Tim Buckley og synger lavmælt, hvis en violinist spiller for jer og jeg synger for jer, vil I så spinde for mit hjerte og aldrig sige til mig, at i morgen skal jeg gå. Og en efter en vågner de af deres tusindårssøvn og løber ud mellem alle de nøgne mennesker, vinkende og leende og stranden er et hav af dansende og smilende mennesker, og jeg må have været syg, når jeg aldrig vidste, hvad jeg ejede, før jeg havde smidt det hele væk, kærlighed er det eneste, der findes, den får jorden til at dreje rundt, kærligheden, og ingen kan benægte det, uanset hvad de tænker, de kan ikke slippe væk fra den, hør blot hvad en, der har prøvet på det, har at sige.        #

En blid, varm vind stryger ind fra det lyse rum og det kviksølvsglinsende hav. Solen skinner ud mellem lette lammeskyer, der glider langsomt af sted. Stranden ligger lysende hvid ved vandet. En fjer sejler fra side til side ned mod sandet, et øje i en marguerite har set den. Jorden er ung, ung, ung.

mandag den 2. april 2018

Luft-bøf stroganoff til Per-Olof

Per-Olof Johansson (vistnok ingen relation til Rolf Sparre Johansson) havde dette læserbrev i onsdagens Weekendavisen Bøger:

"Lars Bukdahls artikel »Falsk ræv at trutte i« (bragt som Kontroversen i Bøger 23/3) er unfair på flere måder over for Arne Herløv Petersen. Lars Bukdahl er Facebookven med Arne Herløv Petersen, som også jeg, og læser på Facebook hans afsløring af, at det er ham, Arne Herløv Petersen selv, der står bag et par forfatternavne (Preben Klystrup og Mikkel Fossmo), som først ved receptionen ved udgivelsen af hans Udvalgte digte på Det Poetiske Bureaus Forlag kom for dagen. Dette har altså AHP selv detaljeret forklaret, dels ved receptionen og altså også sidenhen på Facebook. Det er både en morsom og spændende historie, som Weekendavisen sagtens i sin helhed kunne have indviet sine læsere i. I stedet for »refererer« Lars Bukdahl den, så man ikke kan skelne mellem referat og egen research. Om Weekendavisen siden vil anmelde Udvalgte digte, står ikke klart, her bliver det blot til et par korte bemærkninger og så ud med den. Æren bliver ikke reddet med den afsluttende ros til et enkelt trelinjersdigt. Lars Bukdahl vil gerne afvise, at han på nogen måde indtager en magtposition i Danmarks litterære univers. Denne mulighed for at demonstrere en kontrovers med Arne Herløv Petersen er vidne nok for mig: Under dække af referat af forfatterens afsløring af forlagenes uvillighed, nedgøres forfatteren ved kun minimalt at være til stede med egne ord. Når AHP greb til pseudonymerne, var det, i modsætning til hvad Lars Bukdahl skriver, netop for at få svar på, om der var andre forhold, der spillede ind ved Gyldendals valg af bøger end rent kvalitetsmæssige: »Det gjorde mig mismodig, at Gyldendal ikke ville have mine bøger, for en udgivelse på Gyldendal sikrer automatisk anmeldelser og omtale. Og jeg tænkte på, om det var af politiske grunde. Eller om jeg var begyndt at skrive dårligere. Det kunne jeg kun få at vide, hvis jeg sendte dem noget, de ikke vidste, var skrevet af mig.« Lars Bukdahl medgiver, at det må være »ungdoms og forlagsnavns magiske ikkelitterære effekt, som har sikret udgivelse, omtale, superlativer, store fine moneter,« da AHP som Mikkel Fossmo udkom på Samlerens Forlag. Men Lars Bukdahl mener videre, at det dog ikke beviser noget om kvalitet. Kvalitet eller ej, hvordan kan han mene, at det ville have været retfærdigt med afvisning af de nu pseudonyme udgivelser, begrundet i at indsendernavnet havde været Arne Herløv Petersen? Hvad den magtfulde Lars Bukdahl skylder os, er afdækning af de værker, der er sikret udgivelse, omtale, superlativer, store fine moneter begrundet i ungdoms og forlagsnavns magiske ikke-litterære effekt og en erkendelse af sin medskyld som anmelder i sådanne forløb, og ikke en unfair behandling af den, som klokkeklart har afsløret forholdet."

Svar: Jeg forstår virkelig ikke, hvordan min artikel om Mikkel Fossmo-affæren er unfair: Jeg fortæller, at det er Arne Herløv Petersen, der har afsløret sig selv som manden bag Fossmo, og så har jeg selv researchet en smule og gravet flere citater frem, men jeg forvrænger ikke noget af det, AHP selv skriver, heller ikke, at det var et delformål med forklædningen at afprøve institutionens skjulte fordomme, mod ældre digtere og AHP selv; jeg refererer loyalt, at "udgangspunktet" ikke var en lumsk maskepi, men en helt klassisk poetisk raptus, og så forholder jeg mig lige præcis til historiens underforståede "morale" og endda direkte bekræftende, ja, historien afslører debutant- og ungdomsdyrkelsen og en vis forlagsfavorisering. Til gengæld undlader jeg at gøre opmærksom på AHP's egne forvrængninger og/eller fortrængninger, fx og meget centralt, at Fossmos debutsamling angiveligt "fik smukke anmeldelser alle vegne", den fik OK gode anmeldelser i WA og Nordjyske, men pænt skeptiske anmeldelser i Jyllands-Posten (tre stjerner) og Politiken.* Jeg skal forestille at ville afvise, at jeg "på nogen måde indtager en magtposition i Danmarks litterære univers." Det ville da være stjernedumt af mig at afvise; selvfølgelig (og forhåbentligt) indtager jeg en magtposition, som jeg forsøger at forvalte ærligt og ansvarligt og retfærdigt (og underholdende) inden for de rammer og vilkår, jeg har på en kommerciel avis, som jeg ikke selv (til forskel fra Hvedekorn) på noget niveau redigerer. Jeg ville IKKE have syntes "at det ville have været retfærdigt med afvisning af de nu pseudonyme udgivelser, begrundet i at indsendernavnet havde været Arne Herløv Petersen" Jeg ville have syntes, det havde været retfærdigt med en afvisning under hvilket som helst indsendernavn. Ærgerligt og mudret nok for renheden i afsløringen. Så meget bedre en historie ville det have været, i min optik, hvis det havde været FOR MIG fremragende digte, der var blevet antaget under falsk navn og alder, af fx jævnaldrende, mainstream-afviste og -ignorerede digtere som Hans Chr. Bøgholm, Henrik Have, Erik Helger, Susanne Jorn, Knud Steffen Nielsen, Viggo Madsen (en stor pseudonym-misbruger), eller faktisk AHP som bedst, som naturlyrisk kortdigter, men selv da ville jeg ikke betragte digtene som vigtige eller betydelige nok til, at det var pinedød nødvendigt at udgive og anmelde dem., beklager! Og ja, der udgives, af store forlag, og anmeldes, af store aviser, jævnligt bøger, der er dårligere end både AHP som bedst og Mikkel Fossmo som værst, og en hel del vigtige og betydelige bøger og forfattere, blandt andre ovennævnte, bliver ikke udgivet, af store forlag, eller anmeldt, i store aviser, og blandt andet pga. ungdomsdyrkelse og forlagsfavorisering, men jo også pga. simple kommercielle hensyn og deres onde cirkler - bøger skal helst enten tjene penge eller få omtale, og aviser skal helst blive købt og læst, ergo udgiver man det, man tror sælger eller giver omtale, og omtaler det, man tror folk interesserer sig for - og heldigvis udgives og omtales ikke-sælgende "smal litteratur" stadig i et vist omfang, men selvfølelig er der en grænse for, hvor meget smalt, der omtales, og den begrænsning, som den foregår dag til dag på redaktionen, bestemmes også af andre kriterier end rent litterære/kvalitetsmæssige, herunder nyhedskriterier og relevanskriterier (fx hvad skriver de andre aviser om). Igen til forskel fra Hvedekorn, som jeg redigerer uden hensyn til andet end kvalitet og som indeholder al poesi af høj kvalitet, som jeg modtager (og som anført i min artikel trykte mine forgængere som redaktører digte af både AHP og Mikkel Fossmo), overvægten af ungdom og debutanter i Hvedekorn skyldes den kvantitative, kvalitetsmæssige overvægt til den side i de indsendte bidrag (som igen skyldes Hvedekorns profil som debutanttidsskrift) - det nye nummer, 1, 2018, indeholder ikke desto mindre digte af både H.C. Bøgholm og K.S. Nielsen, i næste nummer bidrager E. Helger). Jeg bruger min magt i alle de sammenhænge, jeg indgår i, til at fremme synligheden af de bøger og digtere, jeg finder vigtige og betydelige, også på avisen, som jeg igen ikke redigerer, og hvor jeg derfor må kæmpe, argumenterende, for at anmelde gode bøger, som redaktøren ikke prioriterer af sig selv - og derfor udvælger jeg også mine kampe med omhu, og derfor har jeg valgt ikke at kæmpe for AHP, som jeg dog en enkelt gang rent faktisk har anmeldt, af eget valg. Hvis jeg  selv skal klynke et øjeblik, så finder jeg det temmelig grotesk og uretfærdigt at blive anklaget for medskyld i skæv opmærksomhed, når jeg konstant har været på barrikaderne for miskendte og usynlige digtere i ikke mindst AHP's generation (bare fx har jeg redigeret bøger af L. Madsen, Viggo Madsen, Jorn, Mathiesen), men fuck nu den mangel på påskønnelse, jeg trucker videre, ligesom digterne. KH

* - Tue Andersen Nexø - opdager jeg nu - undlod at anmelde bogen i Information med denne begrundelse (formuleret i et kommentarspor til en blogpost:) "Vækstlaget havde, så vidt jeg husker, en art neddæmpet ØK-stil over sig; der var i mine øjne ikke noget nyt ved den. Derudover husker jeg en enorm irritation over trangen til at slutte et digt med en lille skæg "krølle", et svirp med halen, som ligesom skal trække det hele ned i øjenhøjde. Alt for tit fungerer dén slags digte rigtig dårligt. Selv når det fungerer godt, så gør de det kun første gang, man læser digtet. Jeg er i dén grad ikke enig med kunstfondens bedømmelse (som kan findes på Fossmos blog): "Livets alvor bliver hævet op af morskabens svæv" - det skriver de, og det lyder i sig selv ret forfærdeligt. Sådan som jeg husker det, er der snarere tale om, at ethvert alvorligt anslag nedgøres af en ikke særligt morsom digterstemme. Lyrisk humor kræver en langt højere grad af sproglig præcision, mere sproglig energi end det, man finder hos Fossmo. Synes jeg."

vækstlaget - bog

- cover ved Peter Holst Henckel (og ikke, som Arne Herløv fejlhusker, Peter Hentze)

søndag den 16. juli 2017

Ældsterådet

Arne Herløv Petersen har gjort sig den gode umage at finde ud af hvem der er de længstlevende lyslevende :
Jeg prøvede at finde ud af, hvem der er de ældste nulevende danske forfattere efter Lise Nørgaard, nu Tage Voss ikke er der mere. Dette er, hvad jeg kunne finde frem til på Top 10 ærværdighedslisten. Det er muligt, nogle af dem er afgået ved døden, uden at jeg har kunnet finde oplysninger om det:

1. Lise Nørgaard, f. 1917
2. Ragnhild Agger, f. 1918
3. Iboja Wandall-Holm, f. 1923
4. Margrethe Berg, f. 1924
5. Anne Chaplin Hansen, f. 1924
6. Åge Jensby, f. 1926
7. Jørgen Knudsen, f. 1926
8. Torben Brostrøm, f. 1927
9. Cecil Bødker, f. 1927
10. Knud Sørensen, f.1928

lørdag den 24. juni 2017

Maries menneske tager diskret æren

Efter lidt kommentarfnidder mellem Arne Herløv Petersen, Bet-kandidat Henrik S. Holck og Bet-bestyrer mig (der blev trist og skuffet og fornærmet over, at Henrik, som jeg beundrer heftigt, fandt nomineringen en tvivlsom ære, og at Arne vistnok var enig) skrev Harald Voetmann disse gode ord:

Harald Voetmann
Harald Voetmann Jeg modtog, på Maries vegne, prisen i går, og havde bestemt også tænkt, at der var noget bizart i, at Maries tekster var oppe imod mere alvorlige værker og vandt. Jeg hader hele konkurrence-vinklen på litteratur - jeg betragter mere litteraturen som en swingerklub end som et hækkeløb, og det gør mig oprigtigt ked af det, hvis et projekt, der har været ment som en (tidskrævende og forpligtende) leg, skaber forbitrelse og ærgrelse. Formålet med akkurat det her har været glæde og lys og humor, og det er på den måde helt modsat mit i øvrigt ærgerligt nedtrykkende forfatterskab. Jeg opfattede ikke prisen som en ovenfrakommende belønning af det bedste værk, men som en anerkendelse af en sær, bøvlet og usælgelig vildvej i et i forvejen svært sælgeligt forfatterskab. Det var i den ånd, jeg modtog prisen, langt fra hoverende, og oprigtigt beæret, ikke mindst over det felt, Marie deltog i.
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Harald Voetmann Helt enig i alt det, du skriver. Jeg har moret og glædet mig meget over Maries tekster (og det samme har vores kat Trunte).

søndag den 12. juni 2016

Man skal være alvorlig eddikemisbruger for at blive sur på Bet'en

Visse har vrisset ad Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, der uddeles i morgen klokken 15 for an Cafe Svejk, og jeg har svaret offensivt positivt:

Comments
Arash Sharifzadeh Abdi
Arash Sharifzadeh Abdi Dejlig lille indspist gruppe.
Svarer du ikke digtere, der sender ind til Hvedekorn længere?

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Kære Hvedekornsbidragydende og WA-anmeldte og vel dermed totalt indspiste Arash. Jeg tør godt garantere, at de 13 på alle mulige ledder sindssygt forskellige nominerede aldrig har spist ved samme bord, heller ikke forskudt - men nogle af dem har helt sikkert, og hvad så? Du er hjertelig velkommen til at komme forbi og blive inddrukket med hvem der end dukker op til den pivåbne prisoverrækkelse på mandag. Og indrømmet, jeg er skrækkelig dårlig til at få svaret indsendere i tide, det er jeg helt ærligt ked af. Kærlig hilsen Prisbestyrer Lars Bukdahl

Bukdahls Bet får igen i år lov til at brede sig over to sider i Weekendavisen. Det er en parodi på en litteraturpris. Prisen er opkaldt efter en anmelder, der helt alene nominerer nogle bøger, han selv har anmeldt positivt eller af andre grunde selv synes om, hvorefter anmelderen spiller dommer og udvælger den af bøgerne, han har bestemt skal vinde. I en kommentar på anmelderens blog forklarer anmelderen, at når han denne gang ikke har valgt bøger af sin bedste ven og af sin kæreste, så er det, fordi han selv synes, han er inhabil, men han vil dog understrege, at hvis han havde givet sig selv lov til det, havde han også valgt dem.
Men det siger jo noget om litteraturens situation i dag. Det hele drejer sig om anmelderens eget lille egomane spil, og forfatterne og deres bøger er staffage og rekvisitter i det store spil om anmelderens fremvisning af sin magt.
Egentlig kunne vi vel helt undvære litteraturen. Anmelderne kunne lige så godt positionere sig og udøve magt ved at anmelde hinandens anmeldelser af andre anmeldere.

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Tænk, jeg troede, jeg på festlig vis ville hædre nogle værker, der ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener, på grund af deres såkaldte "smalle" kvaliteter og faconer, men hvad ved jeg? I hvert fald forekommer du, Arne, mere optaget af nominatoren end de nominerede, som jeg såmænd bare håber, at folk, inkl. dig, inciteres til at opsøge og læse. Forklar mig venligst, hvordan jeg holder op med at være egoman, hvis jeg også er det, når og fordi jeg bruger min pegefingers lysstyrke til at pege udenfor kanon, forfatter- såvel som genre- og forlagsmæssigt? (og ja, prisen er en parodi (i sin tid konciperet som en bogstavelig omvending (detournement) af Læsernes Bogpris), men en helt oprigtig én, på spejderære!
(intet svar fra AHP - længere nede i kommentartråden:) 

Per-Olof Johansson
Per-Olof Johansson Lars Bukdahl får nævnt en del navne, som ellers ikke når frem i 'omtalekulturen' og kriterierne synes jeg ok er interessante. Om udvalget helt kan leve op til kriterierne bob-bob. Som udgiver mangler jeg en oplysning om, hvordan bøgerne når frem til ham. Sender forfatterne 2 eksemplarer til WA - et til LB og et til BØGER.

Per-Olof Johansson
Per-Olof Johansson Det jeg mener er, at Lars Bukdahl med de kriterier ikke kan medtage Mikkel Thykier, hvis forfatterskab i den grad er blevet eksponeret med hele to kronikker i Politiken samt tilbud fra Jes Stein Pedersen om at have hele tillægget til sin rådighed til at forklare sig yderligere! At hans seneste udgivelse ikke 'direkte' er nævnt, er jo kun en finte...

Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Signe Gjessing falder vel også udenfor, Udkommet på Gyldendal og anmeldt alle vegne. Han har vist lavet om på reglerne for at få hende med. Tidligere måtte de ikke have været anmeldt i store aviser.

Per-Olof Johansson
Per-Olof Johansson Ja - men nu er det jo kun noget vi leger...😉

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Altså, jeg ser mig jo bare omkring, så rundhorisontalt som muligt, selvfølgelig er det smart at sende mig og/eller avisen et eksemplar, men det er ikke nogen betingelse

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl og tjek lige kriterierne, der er ikke noget der forhindrer en meget anmeldt bog eller en kronik-skrivende digter i at blive nomineret til Bukdahls Bet. Nomineret bliver fremragende, smalle værker, som jeg ikke mener har fået den opmærksomhed og hæder, de fortjener, og smalhed findes der mange parametre for, noget, der gør Gjessings og Thykiers fremragende bøger særligt og sært smalle er deres usædvanlige, men velbegrundede formater. Bortset fra det har en del "almindelige" digtsamlinger, også fra store forlag og selv fra Gyldendal, været nomineret mellem år og dag, fordi, som skrevet står i formaliteterne, at en digtsamling altid allerede er smal (med ganske få undtagelser, Lex Y)

fredag den 20. maj 2016

Arnes og Cecilies ungdomme var ikke de samme og det er OK

og det sjældne okay er virkelig OK! Arne Herløv Petersen har læst Cecilies uslumrende pro-dvale-debatindlæg i Politikens bogtillæg i dag (som jeg desværre endnu ikke kan linke til - men avisen kan stadig købes i en kiosk nær dig!) og skriver på Facebook:

"Cecilie Lind har en artikel i Politikens litteraturtillæg i dag. Den står under "Bogdebat", men det er misvisende, for det er ikke et debatindllæg. Det er en beretning om, hvordan det er at være 24 år og have ondt i livet. Et liv med depressioner og anoreksi. Det er en situation, mange er i, og Cecilie Lind beskriver den godt. Rammende og med et strejf af barsk sort humor.
Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan det kan være, selv om jeg havde det lige modsat, da jeg selv var 24 - i 1967. Jeg var sådan en robust, lille proletarunge med en umådelig appetit på livet - oplevelser, rejser, kunst og litteratur og ikke mindst piger. Da jeg var 24, havde jeg fået udgivet tolv bøger, været redaktør af Studenterbladet og journalist på Aktuelt og Ritzau, boet en vinter i Provence, været et år i Amerika og senere rejst USA rundt med Greyhoundbus, taget første del af mit historiestudium og læst kinesisk, russisk og sociologi og ligget et halvt år og sejlet rundt i nordeuropæiske farvande med en gammel skonnert - og så holdt jeg lige en pause og brugte halvandet år på at rejse Jorden rundt, med lange ophold undervejs i Afghanistan, Iran, Sikkim, Laos, Australien, Ny Caledonien, Fransk Polynesien og mange andre steder. Verden stod åben, alt var muligt, og vi troede brændende på, at vores generation skulle skabe en ny og bedre verden."

lørdag den 5. marts 2016

Nyt, endnu meget ældre DT-digt


Er der nogen, der kan fortælle mig, om dette digt af Dan Turèll fra 1970 er med i en af hans tidlige bøger, eller om det er ukendt for turellogien:

STILL ANOTHER DIMENSION

"New writers/remain oblivious to the fact that/We
are facing- a bizarre/vast uncontrolled explosion
of / -BOOKS"
- Jannick Storm


New lovers remain oblivious to the fact that
we are facing a bizarre vast uncontrolled explosion
of LOVE

New babies remain oblivious to the fact that
we are facing a bizarre vast uncontrolled explosion
of CHILDREN

New workers remain oblivious to the fact that
we are facing a bizarre vast uncontrolled explosion
of WORK

New dust remain oblivious to the fact that
we are facing a bizarre vast uncontrolled explosion
of DUST

New letters remain oblivious to the fact that
we are facing a bizarre vast uncontrolled explosion
of LETTERS

New time remain oblivious to the fact that
we are facing a bizarre vast uncontrolled explosion
of TIME

Dan Turèll, 25.7. 1970
Comments
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Virker som news for mig - mest DT-tjek i verden har nok Asger Schack, som blokerer mig hårdt
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Vil du røbe, hvor du har det fra, Arne? (og SchNack selvfølgelig)

Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen For en halv snes år siden hjalp jeg Jannick Storm med at sælge de bøger med dedikation og breve, han havde fået fra forskellige forfattere. Bøgerne på ebay, brevene på auktion eller til antikvariater. Der var et bundt breve fra Dan Turèll, mest omkring Dødslayoutet. Jannick ville gerne have fotokopier af dem, før de blev solgt, og så tog jeg et sæt kopier til mig selv.
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Asger Schnack gider du se her?
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Har AS svaret (jeg kan ikke se, hvis han har, tror jeg)?

Arne Herløv Petersen

- det havde han så senere, usynligt for mig, og han mente heller ikke at have set det før LB

onsdag den 27. januar 2016

Arne er stadig muggen, jeg er stadig munter

Arne Herløv Petersen Det er da godt, den er der, og den kan også bruges. Og når den er gratis, kan jeg dårligt beklage mig over prisen. Men hvis man mener, at Jesper Elving, Tomas Thøfner og Lea Løppenthin er store og væsentlige skikkelser i samtidslyrikken, mens Henrik Nordbrandt, Viggo Madsen og Marianne Larsen - der jo alle stadig udgiver nye digtsamlinger - ikke er det, så lider man efter min opfattelse af det, jeg kalder neofil myopi. Og hvis man mener, at det *altid* er de yngste, der er nyskabende, mener jeg, man tager fejl. Faktisk starter de fleste som epigoner og finder først efterhånden frem til deres egen stemme. Mange forfattere - måske især dem, der ikke er ødelagt af succes, der får dem til at gentage sig selv - finder hele tiden nye veje - tænk f.eks. på Robert Corydons kalligrammer - eller på hvordan Malinovski og Højholt først efter de første, tamme samlinger blev til det, vi husker dem for.

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Der er vel ikke noget "man", der mener det ene eller det andet, og heller ikke en ambition om at nærlæse ALLE store og væsentlige digtere, det er en antologi, ikke en encyklopædi, eller at alle nærlæste digtere er store og væsentlige (man kan også være snæver og spændende). Der er en række artikler af akademikere med forskelligt fokus, nogle på værk, nogle på forfatterskab, nogle på formater (kortdigte fx), nogle på tema ( fx "Den materielle drejning"); og nej, selvfølgelig er den yngste lyrik ikke automatisk den "mest" nyskabende, men nogle gange er den, og lige nu er så gu temmelig nyskabende (og skæppeskøn), og jeg forudsiger helt nøgternt, at "Yahya Hassan" om 100 år vil have samme status som "Digte 1906" har i dag (og lige præcis Marianne L.s, Viggo M.s (de sent trykte flodhestedigte!) og Henrik N.s begyndelser var pænt suveræne til at nyskabe sig)

Respekt TIL Akademia

Det store, litteraturhistoriske værk "Dansk samtidslyrik" kan downloades gratis fra Aalborg universitet.
Værket definerer samtidslyrik som den lyrik, der "gør sig gældende" omkring 2015. Hovedvægten ligger tilsyneladende samme sted som man finder andre steder, f.eks. i tidsskrifter som Passage og Spring: En lille håndfuld digtere, der er debuteret i de senere år og i nogle tilfælde kun har skrevet en enkelt bog. Det må være den mest gennemanalyserede lyrikergeneration nogensinde.
Hvis samtidslyrikken i hovedtrækkene består af digtsamlinger, skrevet af unge forfattere, der er debuteret inden for de senere år, følger det heraf, at der også udgives en del fortidslyrik i Danmark. Hvis der f.eks. kommer en ny bog af Peter Laugesen, der debuterede i 1967, eller Henrik Nordbrandt, der debuterede i 1966, så må det vel være tresser- eller fortidslitteratur.
At definere samtid generationsmæssigt og udelukke alle, der har været i live i flere år end de yngste, fra samtiden, er vel en form for aldersdiskrimination.
Jeg synes selv, det ville være mere relevant at definere samtidslyrik som den lyrik, der udkommer i disse år, uanset forfatterens alder, køn, etniske tilhørsforhold eller skonummer.

vbn.aau.dk

Comments
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Man kan måske kalde det neofil myopi, hvis man kun kan se debutant-litteraturen og hvis man siger som mange litteraturstuderende, at de ikke gider læse alt det gamle lort og i hvert fald ikke noget, der er ældre end dem selv.
Stanley Opmann
Stanley Opmann Også en årsag til at tidligere tiders anti-autoritære erfaringer går tabt og ungdommen er katastrofalt fraværende i kampen mod fascismen der kommer krybende tilbage...
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Jeg har ingen aktier i den pågældende antologi (et storværk giver det sig ikke ud for at være), men er svært glad for, at den findes. Digtere nærlæst i den er født i 20'erne (Knud Sørensen, Per Højholt), 30'erne (Inger Christensen), 40'erne (Eske K. Mathiesen, Peter Laugesen), 50'erne (Søren Ulrik Thomsen), 60'erne (Niels Frank, Mette Moestrup, Tomas Thøfner, Pablo Llambías), 70'erne (Lars Skinnebach (x 2), Mikkel Thykier, Jesper Elving, Thomas Hvid Kromann), 80'erne (Olga Ravn, Lea Løppenthin, Olivia Nordenhof), 90'erne (Signe Gjessing, Ninette Larsen, Yahya Hassan (x 2)). Rigest repræsenteret er altså midaldrende digtere født i 60'erne og 70'erne; der er et xtra forkus på de yngste (hvilket der ALTID har været og ikke uden grund, det er dér nye poesi-historier begynder, i 1803 såvel som 1906 såvel som 2013), men de ældste er ikke glemt (de bidragydende, unge litterater Skiveren & Gregersen har nyligt udsendt en monografi om Eske Mathiesen, hurra for DET helt ind i Jeronimussehullet).

søndag den 3. januar 2016

Digteropdagelse in real time: presenting El Forman!

2016s første store opdagelse er digteren EL FORMAN. Min kone fandt "Vandrende Skove" til storskrald for flere måneder siden, men først i går på årets første dag fandt jeg den frem og læste i den.
"Vandrende Skove" er fra 1961 og udgivet på eget forlag. Hvilket virker til at være gældende for seks af Formans i alt otte udgivelser. Bemærkelsesværdigt er det at El Forman blev født i 1892 og altså var 62 år, da hun i 1956 debuterede med digtsamlingen "Tomhed".
Jeg har ikke kunne finde andet info om hende end at Else Marie Pade i 1960erne komponerede musik til en ballet baseret på hendes (altså Forman) digt "Græsstrået".
Er der nogen der ellers ved noget om hende?
Her er et digt fra "Vandrende Skove"
orgel
urfugl
orkester
Akmas sonetter
mor Åses død
birkesuset
lydportaler
trompet
Lars Bukdahl Kender hende heller ikke! Lyder fantastisk! Vil vide mere! ved Asger Schnacks Forlag noget, eller Arne Herløv Petersen !?
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Jeg har nogle udklip om El Forman og et par af hendes bøger. Hun havde ret tit digte i Politikens søndagsmagasin., fx "Stenblomsten" 30.10.54 og "Bakken", 26.4.58 - med smuk illustration af Des Asmussen
Arne Herløv Petersen
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen Det virker til at de fleste af El Formans bøger var illustreret. Vandrende Skove indholder 12 illustrationer af Inger Hanmann i stil med den på forsiden.
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Jeg havde nu kun én bog, og det er den samme, du fandt. Men jeg har set flere, så vidt jeg husker nogle med typografi i forskellige farver, former og størrelser. Jeg har et forestillingsbillede af hende som en slags Sylvia Drusse med flagreærmer - men jeg tror ikke, jeg har set hende. Jeg mener, hun udgav de fleste af sine bøger selv.
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen Ja så vidt som jeg kan se er det kun Kramsfugle fra 1964, der udkom på Stig Vendelkærs forlag og Streg og Poesi der blev udsendt i1967 af Danmarks apotekerforening som hun ikke har udgivet selv. Men det svært for
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen det er ikke muligt at finde en komplet bibliografi. den er tilknyttet hendes wikipedia mangler i hvert fald nogle titler som er at finde på antikvariat net og bogtorvet,
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen https://da.wikipedia.org/wiki/El_Forman

Debut i 1956 med digtsamlingen Tomhed. Græsstrået en Tv-ballet af Else Marie Pade er bygget over et digt af El Forman og koreograferet af Nini Theilade.
da.wikipedia.org
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen Og her endnu et digt: vandrende skove/lukkede stier/dybet/dødedansen/dommedag/lysning og sang/år jeg har levet/livet der døde
Arne Herløv Petersen
Anders Jørgen Mogensen
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Jeg syntes jo nok, der skulle være en til - "Syngende blomst", 1961, Thejls Bogtryk, 600 nummererede eks.:

der var en fugl
der var lille og grå
den hade en ørn
i sit hjerte
den sang om alle tings tusindfryd og
alle tings tusindsmerte ---

Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen fedt. Jeg har bestilt nogle flere bøger af hende og jeg er meget spændt på hvad de bringer
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Dette er så fra Magasinet 1954, to år før hendes bogdebut
Anders Jørgen Mogensen
Arne Herløv Petersen
Arne Herløv Petersen Lidt kuriøst: Hun var født samme år som Seedorff og debuterede samme år som Rifbjerg
Jakob Offersøy Brøbecher