Frisk barndomserindring (og børnebemærkning)

 Fra interview med Laugesen i Kristeligt Dagblad i går:

Beskriv en scene fra din barndom.

En dag da jeg ikke var ret gammel, trillede jeg i kolbøtter ned ad en stejl skrænt mod et jernbanespor og havnede med hovedet begravet i en vandfyldt grøft. Jernbanen gik mellem Odder og Horsens og findes for længst ikke mere. Det husker jeg som et wake up call.

Og også det her svar sgu da, for totalt true:

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Da jeg fik børn. Det var den tid, hvor jeg følte mig mest til stede i verden. Den fantastiske oplevelse det er at se børn vokse op som levende væsener. Det, børn lærer én, når de er helt små, om hvordan det er bedst at håndtere verden - nemlig fuldstændig åbent og i total accept af alt, hvad der sker på godt og ondt, og før alle reglerne kommer ind. Det er fuldstændig uvurderligt, også for et kunstnerisk arbejde.