Late night rhyme 2

Vi havde ikke noget bedre at lave
end at blive ved med ikke at finde Landbohøjskolens Have

Rim i 11. time

Babysuk
er bedre end selv
80'er-Lars H.U.G. 

Poesiens hvedevarme

Var i P4 i anledning af Bededag for at tale om hveder, hvede og Hvedekorn. Navnet Hvedekorn gav Halfdan Rasmussen bladet, da hans forgænger, Viggo F. Møller, syntes, det skulle fortsætte, men hedde noget andet, efter hans egen årlange redaktørtid, og givetvis hentydende til dette bibelsted, fortalte jeg de friske værter, fra kapitel 12 i Johannesevangeliet:

"v20  Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. v21  De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« v22  Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus. v23  Men Jesus svarede dem: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. v24  Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. v25  Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. v26  Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære."

jeg ledte også efter poesi om hvedekornet og fandt dette smukke salmevers af Grundtvig, hvor han sammenblander sennepskornet (der er lille) og Jesus' hvedekorn (hele salmen her): 

1

Guds rige lignes ved et frø,
det mindste, man kan finde,
nedlagt i muld, ej til at dø,
men død at overvinde,
opvoksende så til et træ,
hvor himlens fugle finder læ
og lyst til sødt at sjunge.

- og så gik musikken i gang (var det faktisk Lars H.U.G.?), som under en fucking Oscar-tale, da jeg ville fortsætte med at at citere Klaus Høeck fra Hjem, der har et afsnit om "KORN", der begynder sådan her, fandenivoldsk besværgende

Korn siger jeg. Jge gentager: korn.
Oceaner af korn bølgende i brods
øer. Har man forstået mig: korn, f
or pokker. Skal det slås fast med s
yvtommersøm: korn som bare Hel
vede. Korn siger jeg. 

- men digtet om hvede er faktisk et (punket paradoksalt) anti-hvededigt: 

Og hvad med hveden, hvid af valm
uer, skal den ikke også nævnes. Ne
j siger jeg. Jeg beskæftiger mig me
d korn, korn som en sindstilstand.
Kun i kornet føler jeg mig tryg, ha
r jeg hjemme.
 

Cruising på Hellerup Kirkegård

- alle de 100'er direktører og grosserere og tapetseremestre, som jeg aldrig har hørt om

og så 1 journalist, jeg har hørt om, Philip Lauritzen, fra information, ikke?

og 1 cykelrytter, Kai Werner, med den sejeste, store gravPLADE, jeg må have hørt om gennem Jørgen Leth, hvordan ellers?

og 1 sølvsmed, der er et varemærke, Georg Jensen, og som sgu da burde have haft en sten i sølv, der så kunne stå inde i en sikker sikker box med gennemsigtigt panserglas, det manglede da bare, sådan som der bliver tjent gysser inde på Amagertorv

Få også lige svaret Jonas og Rolf

- , to mægtigt gode bøger (den ene er jeg kun en tredjedel inde i, men den har min fulde tillid), Jonas Eikas Efter solen og Rolf Sparre Johanssons Piedestal har også kun fået 1 anmeldelse hver, i henholdsvis Weekendavisen (smittende henført Linea Maja Ernst-anmeldelse, derfor læser jeg den allerede nu) ) og Politiken (irriterende forbeholden 4 stjerner-Benedicte Gui de Thurah Huang-anmeldelse), det er også for galt og skal der rettes op på nu!

Der er altså EN TIL Pia Juul-bog

Jeg ved ikke, om det er et resultat  af store HELLEDAG, som var forrige fredag, eller man simpelthen bare ikke har troet på REALITETEN af 2 Juul-bøger på 1 måned, men torsdagen før fredagen udkom Pia Juuls bog Asterisk, indeholdende "tekster", publiceret og præsenteret alle mulige steder tidligere, 1991-2017, og stadigvæk er den eneste anmeldelse hun har fået min, dagen efter dagen forrige fredag (den første bog, digtsamlingen Forbi, blev rimelig hurtigt anmeldt næsten over det hele) - og hvis det bare var mig, der menten hun var en superstor og -væsentlig digter, men det er det jo ikke, og forestil jer bare, at det var en samling af tidligere trykte tekster af Søren Ulrik Thomsen,  ligesom dengang med En dans på gloser, som han jo så udgav samme dag som digtsamlingen Det skabtes vaklen (for gudhælpeme 22 år siden), og det burde Pia Juul måske også have gjort, men det er jo bare stadig ikke nogen avisundskyldning for ikke at få øje på den autoritativt og selvfølgeligt skønne bog, LÆS DEN NU OG GIV DEN DET FORTJENTE BIFALD -

citat fra side 61 (slutningen på takketale ved motagelsen af Emil Aarestrup-medaljen):

"Jeg skulle engang læse op en aften hvor vi var så mange oplæsere at arrangøren var bekymret for at vi ville nå gennem seancen inden midnat. Derfor bad han publikum om at nøjes med at klappe efter hver tredje digter. Og publikum adlød, me efter et stykke tid forekom situationen alligevel for besynderlig - og så fik de lov til at klappe som de plejede. Denne "klappen" kaldes også et bifald, men det betyder ikke altid at man bifalder det man har hørt. En ting betyder det i hvert fald - nemlig tak - vi har hørt dig. Bifaldet er et svar. Og den aften gik det op for mig, hvor mærkværdigt det føles at tale til folk uden at få svar. Jeg opdagede ærlig talt, at jeg ikke brød mig om det.
  Det er grunden til, at jeg er glad for at modtage Aarestrup-medaljen. At jeg også er beæret skyldes at Aarestrups digte hører til dem der er mig kærest. Jeg takker for svaret - og siger med digteren: Godnat - vi ses imorgen - nei før - i Drømme."

Kritisk eksamen

Oplæg til Skyum-hold

(Erik Skyum-Nielsens hold i litteraturkritik på danskstudiet, KUA) 

Min litteraturkritik

I avisen: Anmeldelser, kommentarer (Blæksprutten / Kontroversen), noter (interviews)

FORPLIGTET FORM

I tidsskrifter / antologier : artikler, essays, tekster (lister) 

FRI FORM (undtagen fx Danske digtere i det 20. årh)

Bøger: 1 generationsmonografi, 1 digtermonografi

FRI FORM

Redaktør af tidsskrift (Hvedekorn) og antologier, senest serie i Ud & Se: Redaktion, udvælgelse (korrespondance : usynlig kritik)

På nettet: blog – blogposter, Twitter – tweets, Facebook – kommentarer / opdateringer

FRI FORM

I luften: foredrag, undervisning, paneldebatter, optræden i radio / på fjernsyn

FORPLIGTET / FRI

(aviskritikken er dayjobbet, udgør vel en 70 % af min kritik)

Drivkæfter, energier, begær

Skabelse af form + karakteristik, organisering, påskønnelse af form (og hvad den betyder)

Levende præcision i aflæsning, påsansning

Litteraturpolitiske dagsordener

Som ung en forskydning af smagshierarkiet, litteraturidealerne,

Kanoniseringskamp – vel stadigvæk, men mere i forhold til de enkelte forfatterskaber, og mere positivt end negativt, op med folk frem for ned med folk

Anmeldelsens form

Skal indeholde (præsentation), karakteristik, smagsdom – derudover frit

Optional: perspektiv til forfatterskab, dansk international litteratur, samtid, -historie – polemik, litterær / litteraturpolitisk diskussion / markering– essayistisk / anekdotisk situering,

Rimelig klassisk opbygning, forløb

– med så optimal livfuldhed, tæthed

karakterfuldhed, personality

polyfoni

(fra friskfyragtig mundtlighed til akrobatisk omstændelighed)

(det mimetiske en del af poyfonien, så godt som aldrig bevidst pastiche, men jeg holder mig åbent for det og får iblandt øje på det, undervejs eller bagefter)

som et stramt korset på sådan et bassin med kulørte kugler

som muligt

en rig og energisk tekst, attraktiv, men ikke nødvendigvis nem

i processen 2 primære fokusser:

på ord- syntaksmusik (herunder variation af vokabular, kun bevidste, akkurat musikalske gentagelser) og fyndige, originale, skønne formuleringer

på præcisionen af karakteristikken

anmeldelsens krydsfelt af kunstnerisk form og karakteristik af form

: billedsprog,

ellers vigtigt karakteristik-redskab (traditionel fy-fy i kunstnerisk form: adjektiver, særligt dobbelt-adjektiver (overraskende, paradoksale, oxymeroniske kombi’er)

Små særregler. Først en trompet, et ordspil på bog, titel, forfatternavn

Underrubrik – EB – anmeldelsen – skal indeholde både karakteristik og smagsdom

Det skal de allerførste sætninger også, i hvert fald smagsdom, så det er markeret om det er en god eller dårlig anmeldelse, man læser, hvad halløj, der ellers er i gang som start / anslag, og der er gerne noget mere eller mindre far out halløj, med mere eller mindre direkte indkørsel til the business at hand

Kritiske principper

For vurdering. Hmmmm, hvad deg tiltaler, fascinerer mig betydeligt umiddelbart hvad angår skønhed og originalitet

gøgler-aristokratisk attituderelativisme

litteratur kan ske hvor som helst, men skal hvor som helst udmærke sig yderliggående, og nogle steder er det tydeligvis sværere end andre

Teoretisk baggrund

Fjernt: Bakhtin, Barthes, Derrida, nykritik, dekonstruktion, sensitive formalismer

Uteoretiske digterkritikere: Wilde, Chesterton, Nabokov, Højholt, Sonne, Vad m.fl.

Kritikerforbilleder, DK:

Steffen Hejlskov Larsen, Poul Borum, Erik Skyum-Nielsen, (Bo Tao Michaëlis), Lone Nikolajsen (med flere yngre)

Stilidealer:

Charles Dickens, (overhalende mig) Christina Hesselholdt

Blinde vinkler:

Principielt ikke, intet litterært skal være mig fremmed, lige meget mit udgangspunkt (Goscinny Højholt / Dickens) og (deraf følgende) præferencer, jf. attituderelativismen, der er gode krimier, men de er godt nok få, modenheds-efinition: reduktion af a prori-fordomme om hvofra litteratur kan ske

Forhold ml. blog og anmeldelser

Bloggen son fodnoter / ekstramateriale / fraklip i forhold til anmeldelse, som alternativ / eksperimenterende kritik, som diskussion af / polemik mod andres anmeldelser, efterfest, eftertanker, små-typologier / systemer / lister, som kitikerens / anmelderens dagbog inkl. At få nys om bøger, have forventninger

-->

Men hvorfor?

Er jeg indstillet til den pri? - Rothstein & Mogensen er indstillet for deres radioprogram. Jeg tænker, at jeg er indstillet for mine blogposter om Helle Helle, så dem jeg må hellere fortsætte med frem til prisfesten- her er en tidlig post fra 2010:

søndag den 8. august 2010

Helle Helle Is Watching You

- skiftevist mildt eller strengt, eller måske faktisk på en enigmatisk måde begge dele på én gang, som en gudinde i en græsk tragedie, der har stillet sig udenfor den skæbnemekanik, hun selv har været med til at konstruere, og nu bare står og følger med, undrende - men kun hvis du kører i DSB-tog i august måned, hvor hun er på forsiden af Ud og Se - og i torsdags holdt hun øje med mig i hele 6 timer,. fra Frederikshavn til Hovedbanen, på bordet ovenpå de indkøbte blade og aviser og fra menu- og magasinholderen under vinduet, hvor hendes øjne akkurat stak op -

interviewet er fint nok, og billederne er endnu bedre - ikke mindst det hvor HH set oppefra foretager en eller anden mystisk kungfu- eller taichi-amnøvre på gruset!!?? - men uundværligt og aldeles overrumplende er stumperne af et referat af den roman, Helle sidder og skriver på og først udkommer i 2011, der er længe, længe til: ""den handler om en pige, der bor til leje i en bungalow i Glumsø (...) nu kan hun skrive om en, der faktisk bevæger sig ud i verden. Hun tager ind til København for at studere. Men, afslører Helle, hun ender nu mest med at gå rundt inde i butikscentret Scala." Og og og og TEKSUDDRAGET fra den stadigvæk titelløse roman:

"Jeg gik en tur hver eftermiddag. Jeg gik længere og længere ud ad landevejen, før jeg vendte rundt og gik tilbage. Jeg mødte tit Per Finland, han vidste heller ikke, hvad han skulle. Han brugte dagene på at køre rundt i sin onkels minilæsser og ryge Prince 100. Han var blevet meldt ind i SFU ved en fejltagelse, han havde bare været til fest hos nogle fra Sandby. Jeg begyndte at tage med ham hjem. Han havde vandseng, det duvede og skvulpede."

Per Finland! Minilæsser! Prince 100! SFU! Sandby! Vandseng!

Hvordan vente? spørger jeg det milde og strenge cover-åsyn.

(dengang var billedet ikke med)

Må den mest bestialske Litteraturfremmaner vinde

Jeg er nomineret til et pris! Det har jeg ikke prøver før; jeg har fået nogle få priser, men jeg har aldrig været nomineret til én før og ved ikke, hvilken forventningsgrimasse der kan passe. Det er den her pris  og den uddeles 25. maj i folketeatret :

Blixenprisen for årets indsats for litteraturformidling

FUNDATS

En Blixen for årets indsats for litteraturformidling tildeles en professionel dansk litteraturformidler, som brænder for og har særlige evner for at få  folk til at debattere med afsæt i  litteraturen. Prisen kan gives til for eksempel en bibliotekar, en underviser eller en litteraturformidler/kritiker i medierne.

---

NOMINEREDE 

 

Klaus Rothstein og Nanna Mogensen for ’Skønlitteratur på P1’

Kritiker Lars Bukdahl

Litteraturkonsulent Michael Linde Larsen
 

---

JURY

Lise Vandborg
Kaspar Colling Nielsen
Marie Louise Kjølbye

---

PRIS

30.000 kr

• 
  
• 
  
• 
  
• 
  

(1 tyrkisk digt vs. HH-romansætning nr. 3)

(3. sætning i Helle Helles de er allerede legndarisk og lyder som bekendt sådan her:

"Alle veje fører til veje"

- i morgens læste jeg så dette digt i Ilhan Berks Jegs skal med til fuglenes fødselsdag, oversat af Murat Alpar og Peter Laugesen:

!Der
er
ingen veje

veje, som
ikke er
ankomst








vi var vandrende"

Et par digte, hun, protagonisten, kunne have læst på det lille bibliotek

Vi ved desværre ikke, hvilket nummer af Hvedekorn Tove Dunk, i Helle Helles de, læste og skrev et digt af fra, men hovedpersonen "hun" kunne i nr. 3, 1976, fx og fremfor alt have læst dette digt af Vita Andersen (hendes første bidrag til Hvedekorn (men ikke hendes debut (ligesom Helle (ærgerligt nok!) havde haft tekster i Alt for Damerne og Information, før hun fik digte trykt i Hvedekorn)):

Mellem weekenderne

Hun var nået den alder
hvor hun formodedes
at kunne klare sig selv
hver morgen
vågnede hun op
ved vækkeurets chock
til den flygtige virkelighed
hendes krop
strittede imod
nægtede
at gennemgå
de samme ydmygelser og gentagelser
hver dag
i overmorgen
var det gudskelov weekend
hun kunne blive i sengen
hele dagen
skulle bare købe lidt mad
og sådan
men tit disse dage
vågnede hun tidligt af sig selv
fuld af angst
og kunne ikke falde i søvn igen
hun forstod det ikke
så
prøvede hun at læse i en bog
men ordene
kunne ikke forstå hende
de blev bare i bogen
og rummets ensomhed
blev stærkere rundt om hende
så var det nemmere
med et ugeblad
er var billeder
dem kunne hun forstå
som billeder

(jævnfør også min anmeldelse i fredagens WA Bøger af nye knækprosasamlinger af Anne-Louise Bosmans og Mikael Josephsen (med HH-omtale))

- eller dette af Louis Jensen:

Sølvet og guldet bestaar prøven med glands

Fuglen har forladt reden i utide
og æggenes skæbne er ikke længere uvis.
                Saadan staar det til i haven.
De drikker te og de fejler ikke noget.
De er sunde og raske i den troløse villa
og maden
indtil de kan spejle deres saar i sovsen.

Deres øjne er vidtaabne, grønne,
violette, opspilede betændte saar og
insekter med graa vinger
flyver ud fra dem
                     i sværme.
Og deres hænder er ormædte, stinkende, graa.

Og deres bryst er som tulipaner,
      røde, hvide, osrte, skrigende
som dødsdømte tulipaner
paa blomstermarkerne, usynlige
uhørlige
          raabende de sidste fjorten dage
før den frygtelige høst
naar markarbejderne
tumler ud fra skurene
med kurve og knive som stjerner der brænder.

- eller dette af Claus Senderovitz (HVAD ER DER BLEVET AF HAM? Kan han melde sig straks på redaktionskontoret!)

Tiden fylde / af Mørkhøjs Mysterier

Sat? sagde hun
vel er jeg ej
og hvis jeg er
er det fordi
jeg har sat mig
hvor jeg ville.

Flytte mig?
Hvorfor sku jeg flytte mig?
Hvem ku nænne det
med alle de dejlige træer
der vokser på én?

Hvedekorn er en biperson i Helle Helles de

- i nemlig afsnit 25 - som jeg læste op ved Hvedekornsoplæsning (nu har jeg citeret enkeltord, sætninger, et kortprosaafsnit, og her er et så helt prosaafsnit, for bladets skyld jo, ingen vej udenom, det er simpelthen for sublim en reklameværdi, og hermed stopper kannibaliseringen (IKKE)), uden navns nævnelse dér i biblioteket på Maribo Gymnasium i begyndelsen af 80'erne:

"Tove Dunk spiser måske eksten æbleskiver i en dansktime, derfor befinder de sig på langs på hver sin bænk i gymnastiksalen. Deres sko og tasker ligger hulter til bulter ved døren ud til omklædningsrummet. Der er frikvarter, stemmer høres fra skolegården.
  - Kommer du sammen med Kasper hjort? siger Tove.
  - Ikke sådan.
  - Han er jo borgerlig.
  - Hans mor er socialrådgiver.
   - Nå, okay, siger Tove, hun ligger og skøjter frem og tilbage med den ene strømpefod på trægulvet. De skal for tiden selv gøre rent efter gymnastiktimerne, de skiftes til at trække rundt med våd moppe. Moppen bliver vredet op i en pand inde i redskabsrummet, ingen orker at skifte vandet.
  - Det er fandme ulækkert, siger Tove, nu står de og kigger ned i spanden, et gråt skum fyldt med fnuller dækker overfladen. de vil videre over i det lille bibliotek med aviser og tidsskrifter, Tove har blandt andet i sinde at afskrive et digt. de sparker lidt til spanden, skummet bevæger sig. Moppen ligger på en plint med moppegarnet hængende ud over kanten. Så er der eltte trin, det er en af gymnastiklærerne.
  - Hvad laver I her? siger hun.
  - Vi vasker gulv, siger Tove.
  De går over og samler sko og tasker op, ifører sig det hele i omklædningsrummet. Tove finder en urøget cigaret i vindueskarmen. Luften er mild, det regner let. Henne under halvtaget får Tove ild af sin tysklærer. Hun puster røg i forskellige retninger:
  - det er en vanvittig dag, siger hun.
  I fløjbygningen er døren til det lille bibliotek aflåst. Tove siger, de kan gå bagom gennem et klasselokale, så de fortsætter ned ad gangen. Uden for klasselokalet står en fyr lænet op ad væggen, Tove snakker lidt med ham, før de går ind.
  Heldigvis er bagdøren til det lille bibliotek åben, og der er ingen derinde. De finder tidsskriftet på en støvet hylde og sætter sig ved bordet. Tove begynder at læse, hun er længe om at bladre.
  - Du kan jo bare tage dit eget, siger hun uden at kigge op.
  Der er nogen, der har efterladt en tallerken med brunkager for bordenden. Der er bidt af den ene. Hun finder et andet nummer af tidsskriftet på hylden, det har en kvinde med mørk læbestift udenpå. Hun forsøger at læse langsomt, digtene er meget korte. Så ringer klokken slingrende ind. De bliver siddende, Tove har alligevel en fritime. Undervisningen går i gang i det tilstødende klasseværelse. En elev fremlægger i et konstant, lavt toneleje, det er ikke til at skelne de enkelte ord bag dobbeltdøren. Efter et stykke tid bliver en nøgle sat i bibliotekets anden dør, det er hendes religionslærer i busseronne.
  - Nå, sidder I her? siger hun og smiler, og de nikker begge to til hende, smiler også.
  Religionslæreren leder med hovedet på skrå i en af reolerne.
  - Vild du have en brunkage? siger Tove.
  - Tak skal du have, siger religionslæreren og tager en. Hun spiser den næsten lydløst, suger den i sig. de sidder med hovederne i hver sit tidsskrift. Endelig opgiver religionslæreren bogjagten og forlader lokalet. De deler så resten af brunkagerne på nær den, der er bidt af. Den smider de ud ad vinduet, ned i det stedsegrønne bed."

- Kvinden med mørk læbestift må næsten være hende her på Stig Brøggers cover til nr. 5, 1976 (redigeret af Poul Borum selvfølgelig, Helles senere rektor på Forfatterskolen)!

FORTSÆTTELSEN ...

at jeg ingen respekt har for dødbidere af anmeldere, der, hvad køn de end er, patroniserer absolut stærke og originale digtere som Signe og Helle (MED FLERE) og lige sætter dem på plads i al deres "snæverhed" og og "monotoni" og "stilfærdighed"/"hysteri" og giver dem implicitte eller explicitte 4 stjerner/hjerter - fuck helt ærligt helt af!

RESPEKT FOR DET SKØNNE

Fik bare lyst til - efter Hvedekornsoplæsning, hvor jeg læste op af Helle Helle og Signe Gjesssing læste op af sig selv - at sige

FORTSÆTTES!