Der er altså EN TIL Pia Juul-bog

Jeg ved ikke, om det er et resultat  af store HELLEDAG, som var forrige fredag, eller man simpelthen bare ikke har troet på REALITETEN af 2 Juul-bøger på 1 måned, men torsdagen før fredagen udkom Pia Juuls bog Asterisk, indeholdende "tekster", publiceret og præsenteret alle mulige steder tidligere, 1991-2017, og stadigvæk er den eneste anmeldelse hun har fået min, dagen efter dagen forrige fredag (den første bog, digtsamlingen Forbi, blev rimelig hurtigt anmeldt næsten over det hele) - og hvis det bare var mig, der menten hun var en superstor og -væsentlig digter, men det er det jo ikke, og forestil jer bare, at det var en samling af tidligere trykte tekster af Søren Ulrik Thomsen,  ligesom dengang med En dans på gloser, som han jo så udgav samme dag som digtsamlingen Det skabtes vaklen (for gudhælpeme 22 år siden), og det burde Pia Juul måske også have gjort, men det er jo bare stadig ikke nogen avisundskyldning for ikke at få øje på den autoritativt og selvfølgeligt skønne bog, LÆS DEN NU OG GIV DEN DET FORTJENTE BIFALD -

citat fra side 61 (slutningen på takketale ved motagelsen af Emil Aarestrup-medaljen):

"Jeg skulle engang læse op en aften hvor vi var så mange oplæsere at arrangøren var bekymret for at vi ville nå gennem seancen inden midnat. Derfor bad han publikum om at nøjes med at klappe efter hver tredje digter. Og publikum adlød, me efter et stykke tid forekom situationen alligevel for besynderlig - og så fik de lov til at klappe som de plejede. Denne "klappen" kaldes også et bifald, men det betyder ikke altid at man bifalder det man har hørt. En ting betyder det i hvert fald - nemlig tak - vi har hørt dig. Bifaldet er et svar. Og den aften gik det op for mig, hvor mærkværdigt det føles at tale til folk uden at få svar. Jeg opdagede ærlig talt, at jeg ikke brød mig om det.
  Det er grunden til, at jeg er glad for at modtage Aarestrup-medaljen. At jeg også er beæret skyldes at Aarestrups digte hører til dem der er mig kærest. Jeg takker for svaret - og siger med digteren: Godnat - vi ses imorgen - nei før - i Drømme."

Håndskrift-top 5

Hvad sker der for, at der er skrevet med håndskrift i foreløbig 2 af forårets væsentligste poetiske manifestationer, både Harald Voetmanns Amduat og Lars Skinnebachs Teotwawki (hos Skinnebach er håndskriften på anden hånd, eftersom den er udført klassisk kalligrafisk af bogens illuminator og mere eller mindre digressive kommentator, Goodiepal)? - håndgribelig, helt konkret retro-autenticitet flashes med omhu.

Her er derfor en Top 5 over (helt eller delvist) håndskrevne danske poesiværker (Robert Corydons halv-hermetiske Caligrapoetica-bind er ladet ude af betragtning) - klart er Dan Turèll vores største og skønneste (og vs. især PL omhyggeligste og sirligste ) håndskriftpoet!

1. Peter Laugesen & Dan Turéll: Dobbeltskrift

2. Dan Turéll: Manjana (/ Here comes my 19th nervous breakdown)

3. Peter Laugesen: 72 håndskrevne sider

4. Ivan Malinowski: Kritik af tavsheden

5. Harald Voetmann: Amduat/ Lars Skinnebach: Teotwawki