"v20 Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. v21 De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« v22 Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus. v23 Men Jesus svarede dem: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. v24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. v25 Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. v26 Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære."
jeg ledte også efter poesi om hvedekornet og fandt dette smukke salmevers af Grundtvig, hvor han sammenblander sennepskornet (der er lille) og Jesus' hvedekorn (hele salmen her):
1
det mindste, man kan finde,
nedlagt i muld, ej til at dø,
men død at overvinde,
opvoksende så til et træ,
hvor himlens fugle finder læ
og lyst til sødt at sjunge.
- og så gik musikken i gang (var det faktisk Lars H.U.G.?), som under en fucking Oscar-tale, da jeg ville fortsætte med at at citere Klaus Høeck fra Hjem, der har et afsnit om "KORN", der begynder sådan her, fandenivoldsk besværgende
Korn siger jeg. Jge gentager: korn.
Oceaner af korn bølgende i brods
øer. Har man forstået mig: korn, f
or pokker. Skal det slås fast med s
yvtommersøm: korn som bare Hel
vede. Korn siger jeg.
- men digtet om hvede er faktisk et (punket paradoksalt) anti-hvededigt:
Og hvad med hveden, hvid af valm
uer, skal den ikke også nævnes. Ne
j siger jeg. Jeg beskæftiger mig me
d korn, korn som en sindstilstand.
Kun i kornet føler jeg mig tryg, ha
r jeg hjemme.
Har du et link til udsendelsen på P4?
SvarSlet