"Being present in the same room as the reader during the reading allows various other extra-textual markers to affect understanding of the poem, including the poet’s body, age, gender, way of moving,
søndag den 29. oktober 2017
Oplæsningslæsning
"Being present in the same room as the reader during the reading allows various other extra-textual markers to affect understanding of the poem, including the poet’s body, age, gender, way of moving,
fredag den 24. juni 2016
Hvedekornsoplæsninger fås i alle størrelser
Denne mandag og søndag 26. og 27. juni klokken 15:10-15:30 på Gyldedals og Rosinante&Co's lyn-mini-telt-scene Forfatterskabet i Artzone på ROSKILDE FESTIVAL
søndag: Selina Rom Andersen og Victor Ovesen
mandag: Mette Zerlang og Islam Dibaje & Johanne Kirkeby
MEDIUM
Denne mandag klokken 20:00 hos Rosinante&Co, Købmagergade 62, i anledning af udgivelsen af Hvedekorn 2, 2016, under titlen ENGANGSREGN!:
Joakim Vilandt
Thit Jensen
Sebastian Nathan
Andreas Toft Thomsen
Tone Dea Larsen
Frederikke Lindahl
XTRA-LARGE
Søndag 13 november er SPOT-SCENEN på Bogforum Hvedekorns! Tre timelange oplæsninger planlægges, 11:30, 13:30 og 15:30 med de mest intergalaktiske, endnu ikke bookede oplæsere!
søndag den 31. januar 2016
VAMPYRAND!
Klokkeslættet er 20:00, venuet er Rosinante&Co, Købmagergade 62 -
- lige præcis Peter-Clement Woetmann har desværre medlt afbud, fordi han har noget vigtig dramatik going on i Aarhus, og det må selv poesien have respekt for, til gengæld vil verden for første gang høre den nærtbeslægtede, hemmelighedsfulde Louis Walter Wolf oplade sin røst! Resten af oplæserne, alle bidragydere til Hvedekorn 4, 2015, bliver ingen som helst ringere end:
Signe Gjessing
Tamara Nyvang Bredevang Andersen
Anders Gamst Skov
Sternberg
Christian de Groot-Poulsen
Louis Walter Wolf
Amalie Smith
- jeg billedsøger på 'vampire duck':

- fra Louis Walter Wolfs langpoetiske tekst, "Rijeka!:
-->
tirsdag den 8. september 2015
Om 1 time og 10 minutter!
hos Rosinante&Co, Købmagergade 62, klokken 20:00
I anledning af udgivelsen af Hvedekorn 2, 20115, dér et sted før sommereksperimentet, læser følgende iskoldt bidragydende ildsjæle op, fra X til 2 x Z:
KLAUS LYNGGAARD
METTE ZERLANG
MARIE LOUISE TÜXEN
LARS DAN
SELINA ROM ANDERSEN
METTE DAMGAARD SØRENSEN
JENS KÆMPE
POUL LYNGGAARD DAMGAARD
STEFFEN ZEINER
Frys! Og transporter jeres varmhjertede isskulpturer hid!
- scenen er under opbygning!
torsdag den 26. marts 2015
Og Hvedekorn og Hvedekornsoplæsning
Nr. 1, 2015, udkom i går
og i aften klokken 20 hos Rosinante & Co, Købmagergade 62, læser følgende fabelagtige bidragydere op:
Bo hr. Hansen
Anne Mari Borchert
Maja Lindberg Schwaner
Nathalie Nystad
Johanne Kirkeby
Leif Achton-Lynegaard
René Jean Jensen & Martin Larsen (som DUO - eller faktisk TRIO med Johs. V. Jensen, som, så vidt vi foreløbig ved, er et no show!)
- og her et digt af debutanten Anders Gamst Skov, født 1998, der stadig går i skole i et jysk mørke, som jeg var nødt til at cutte i sidste øjeblik pga. pladsproblemer (men bare rolig, HAN blev ikke cuttet, han har 5 andre digte med), så det er et genuint bonustrack;
-->
- forside ved Andrea Lind Valdan, der også står for billederne indeni:
onsdag den 17. april 2013
Jeg elsker digtoplæsninger og digttidsskrifter - UFU'et indkalder senior VIP'er til MUS!
med Olivia Nordenhof, Rasmus Halling Nielsen, Cecilie Lind og Mads Mygind i litteraturens nye Godsbane-lokaler i Aarhus, hvor Rasmus Halling, da konferencieren efter end oplæsning formanede om at tekstoprindelse skulle anføres, gerådede ud i en ti minutter lang og inspireret, dybt udtømmende udredning (inkl disning af en Hvedekorns-redigering før min tid). Og hvad
med Martin Glaz Serup, Jakob Slebsager Nielsen, Sophia Handler, Sixten Elia, Ingrid Nymo og Michael Augustin (med Martin Glaz som medium), hvor alle også var skønneste, men hvor det var særligt fint at se Jakob kildre tilhørernes hjernevindinger så udsøgt to år efter den første nummerlancerings-oplæsning, på The Log Lady Café, og hvad
med i aften klokken 19, Donna Wood får besøg af Sverige, med som sædvanlig hemmelige supergæster, der læser andres tekster op (eller sætter andre til at læse deres tekster), på Brooklyn i Toldbodgade, og hvad
med også i aften Ord & Velgørenhed i Mellemrummet i Ravnsborggade klokken 19 30 med Jens Blendstrup og Sternberg og Morten Reimer, og hvad
med på lørdag klokken 15:30 i Møllegades Boghandel, release af tidsskriftet OVBIDAT nr. 1 /20/4/2013 (så fint med en dato på forsiden) med samtlige bidragydere undtagen Peter-Clemtn Woetmann, hvoraf ingen ikke er nødvendige at høre på: Glenn Christian, Cecilie Lind, Pablo Llambìas, lea Løppenthin, Rasmus Halling Nielsen, Olga Ravn og Jacob Schweppenhäuser (mest kendt som musiker sammen Morten Søndergaard og i gruppen Marybell Catastrophe og coverartisten bag Ulven åd min eyeliner, den ene af Rolf Sparre Johanssons hyper-ekslusive forlag Organiseret vold begået imod den almindelige tales tre selvsyede udgivelser på ligeså mange år, de to andre: Rasmus Halling Nielsens Det lille robotøje siger og Glenn Christians Fabriksnoter, og i års udgivelse er altså et selvsyet tidsskrift, men opgiv for alle fabrikfriske, eyelinede robotøjnes skyld ikke bøgerne!) og digterbagte kager!, og hvad
med, om I kommer eller ej, at anskaffe jer det meget smukke, enkle tidsskift, som vi modtog her på adressen i går, på fint papir og i A4-format med selvfølgelig intet omslag, og ingen bidrag jeg ikke er redaktørmisundelig på, he knows how to pick 'em, den gode Rolf, og hvad
med begyndelsen på Schweppenhäusers kostelige tekst, "AU i UKON-maskinen", der vistnok baserer sig på århusiansk universitært-administrativt newspeak:
UFU'et indkalder senor-VIP'er til MUS og kommer du som VIP-ledere. FP-lederne indkalder FSU til AIAS og kommer ud som AR-medlemmer. AR-medlemmerne indkalder IÆK/DAC til PURE-indtastning og kommer ud som psykisk APV. Den psykiske APV indkalder SN-formanden til LSU og kommer ud som DM's rammeudvikling. DM's rammeudvikling indkalder ASU til ACA og kommer ud som målrettet rekruttering af EVU. Den målrettede rekruttering af EVU indkalder kvalitetssikret HR.
JA, DEN GØR NEMLIG, DEN MÅLRETTEDE REKRUTTERING AF EMINENT VIDUNDERLIGE EKSTREMISTER, INDKALDER KVALIETSSIKRET HERLIGHEDS-RUS!
OG HVAD!
Forlags-auteur Rolf
fredag den 2. marts 2012
KROPPEN ER SCENEN (uge 10 bliver ren poesi)
Kroppen er scenen.
Kroppen er gaden.
Kroppen er vejen.
Kroppen er bordet.
Kroppen er trøjen.
Kroppen er døden.
Kroppen er livet.
Kroppen er retning.
Kroppen er rum.
Kroppen er tid.
Kroppen er træthedens gnister
der tænder øjeblikkets drøm
LUXUSEN! Skriftfest med ord og toner for Peter Laugesen
I anledning af og på Peter Laugesens 70 års fødselsdag
mandag 5. marts, klokken 19 og derudad på Byens Lys i fristaden Christiania
Medvirkende! Foreløbig!
Thomas Boberg
Sarah Boberg & Merete Nørgaard
Jakob Bro, Nicolai Munch-Hansen og Jesper Zeuthen
Glenn Christian
De Efterladte: Peter H. Olesen & Michael Lund m. Boi Holm
Christian Dorph
Jan Ferslev & Rina Skeel (Odin Teatret)
Rasmus Graff
Bo hr. Hansen, Nils Lassen og Jan Munkvad
T.S. Høeg
Lone Hørslev & Mads Mouritz m. band
Pia Juul
Marianne Larsen
Jörgen Lind (sv)
Jakob Bloch Jespersen
Olga Ravn
Martin Glaz Serup
Lars Skinnebach
Sternberg
Sprechstallmeister: Lars Bukdahl
Arrangører: Borgens Forlag og Skriftfestkomiteen (Lars Bukdahl, Gerd Laugesen og Henrik Busk)
VÆR VÅR! Hvedekornsoplæsning i marts
tirsdag 6. marts, klokken 20 på Kultorvet 11 (ved Klaptræet)
anledning af udgivelsen af Hvedekorn nr. 1 2012
(dagen før på Peter Laugesens 70 års fødselsdag)
Følgende bidragydere til nummeret læser op:
PETER LAUGESEN i Hvedekorn siden 1962
NANNA KORNELIA debutant
BUE P. PEITERSEN i Hvedekorn siden 2001
SARA MEJLVANG MØLLER debutant
LINE RASMUSSEN i Hvedekorn siden 2010
TINE HØEG i Hvedekorn siden 2011
Og pas hellere på! Blomstringen vil være gennemgribende!
torsdag den 3. februar 2011
Nobody does Naja like Naja
tirsdag den 1. februar 2011
Poesi-Bureaukratisk afrapportering
- Nå, så den amerikanske præsident er blevet til en lagkage, konverserer flamingoen.
- Det har jeg nu ikke hørt, siger Lars mistroisk.
- Jo, det er skam rigtig sandt, forsikrer flamingoen, - i en gul sikkerhedshelikopter sagde det klik, og præsidenten gik i kage på stedet. De siger, at et Philips-fjernsyn røg med i den hurtige metamorfose og at den totale identifikation er blevet til virkelighed, men det er sikkert kun en skrøne. I hver tilfælde skal han spises. "Det ville være synd andet", skal hans hustru, den tidligere filmskuespillerinde, have sagt. Men hvem der skal fortære den amerikanske præsident er endnu ikke afgjort. Måske vil kagen blive opløst i det amerikanske drikkevand, således at alle kan få en bid.
- Er det virkelig rigtigt?
- Ja, og ingen ved, hvad de store æbler på den røde plads skal bruges til. Jesus lader sig ikke drive ud af de spejle i Mexico City, som han i tide og utide lader sig se igennem.
Lars smider flamingoen fra sig.
Men 23 år senere bliver den ved at forfølge ham!
mandag den 31. januar 2011
Buckdal i aktion
tirsdag den 23. november 2010
Samtidig med at Weekendavisen holder Litteraturpris-nomineringsmøde i Valby
Torsdag den 25. november 2010 kl. 19.30
Forfatteraften med Lars Bukdahl – foyeren på Teologisk Fakultet, Århus Universitet.
The Dark Side(sting) of the Critic. Lars Bukdahl, anmelder på Weekendavisen og redaktør på Hvedekorn, har siden han ca. var barn, 1987, i al hemmelighed forvaltet et skønlitterært, stadig mere smalt og gnomisk forfatterskab, hvis stumpeste lavpunkter han denne aften, meget mod sin vilje, vil præsentere, fra moderne digte over systemisk nonsens til udklippede alfabeter.Studenterkredsen i Århus.
torsdag den 18. november 2010
Aah, Ålborg
Fredag den 19.nov kl. 17.00 kan du i Friis Aalborg CityCenter høre LARS BUKDAHL læse egne kærlighedsdigte ved ”KISTEN LADET MED LÆNGSEL
Kom til Friis Aalborg CityCenter
og hør litteraturanmelder på
Weekendavisen og forfatter
LARS BUKDAHL
læse egne kærlighedsdigte
ved KISTEN LADET MED LÆNGSEL
FREDAG DEN 19. NOVEMBER KL. 17.00
Dette er en del af billedkunstner Marit Benthe Norheim's publikumsinddragende projekt, "Life-boats".
Hun vil også være til stede.
CityLifting - SurReal Estate Art Project Der er præmieuddeling fredag kl. 18 på Artbreak Hotel, hvor Lars Bukdahl personligt vil overrække de designede og trykte streamers til vinderne. Se linket herunder for detaljer.
CityLifting - SurReal Estate Art Project Så er afgørelsen faldet i Cityliftings store "Her åbner..."-konkurrence. De ti vindertekster udvalgt af Lars Bukdahl er:
November 14 at 8:32pm · · ·- Jan Fredslund likes this.
- CityLifting - SurReal Estate Art ProjectHer åbner Nordjysk Latex- og Blokfløjtelager (Lisbeth Joan)
Her åbner Nordiske Surdejsentusiaster Hævecenter Øst (Jan Fredslund)
Her åbner Skildpadde-vandrehjemmet (Thomas Kristensen)
Her åbner Rocksynagogen (Jesper Nymann)
Her åbner Fladpander... til skibskøkkenet - sejl, spejl og vær glad (Lisbeth Joan)
Her åbner Din lokale svedbank - aut. sveddonorklinik (speciale: lyskensved) (Jakob Møller)
Her åbner De gamle guders rigssal (Ilse Vad Nielsen)
Her åbner Begravelsesforretningen Landsbydøden (Allan Bech)
Her åbner en hemmelig lem sig (Fredrik Hector Schmidt)
Her åbner Børnehaven Satans Yngel (Nick Clark)
Herudover uddeler Citylifting en særpris til Marian Neerup Larsen for god deltagelse på siden. Det betyder, at vi også designer og trykker en streamer med ”Take away tryllekunst - magi på farten!” :)
Tillykke til alle vinderne!See MoreNovember 14 at 8:33pm · · 6 peopleLoading... ·
lørdag den 4. september 2010
Og så af sted til Fanø (kom med!)
Pressemeddelelse:
VED HAVET
Romanoplæsning den 4. september 2010
Over 40 forfattere samles den 4. september til en oplæsning, som formentlig er den største markering af et enkelt dansk litterært værk nogensinde. Oplæsningen gælder Peter Seebergs roman Ved havet, den vil finde sted på tre forskellige lokaliteter i Vadehavet og vil have deltagelse af forfattere som Pia Juul, Thomas Boberg, Henrik Have, Jan Sonnergaard og Dy Plambeck. Der er i øvrigt indlagt musikalske optrædener spændende fra barokmusik over aktuelle rockbands som Kloster og Kellermensch til abstrakt lydkunst. Begivenheden er dels en fejring af en af Danmarks største prosaforfattere, dels en slags litterært eksperiment, der vil sætte ord og verden sammen på en usædvanlig, men højst konkret måde.
Ved havet er Peter Seebergs fjerde og sidste voksenroman, udgivet på Forfatternes forlag Arena i 1978. Bogen omhandler en folkevandring til havet en sommersøndag i 1970'erne. Omkring 100.000 mennesker opsøger stranden på Rømø den dag, fra det nybagte forældrepar med spædbarnet i en varm bil til plejehjemsudflugten i bus. Romanen følger over 35 personer igennem et fletværk af små scener; dens styrke er de præcise, indlevede portrætter, men den er også lyrisk, som om den flimrer af solskin og hav.
For at indfange noget af Ved havet's mangetydighed arrangerer Vadehavsfestivalen 2010 tre oplæsninger af romanen tre forskellige steder ved havet den 4. september. Denne dag er valgt, fordi tidevandsforholdene den 4. september gør det muligt at spejle det skifte mellem ebbe og flod, som i høj grad strukturerer romanens forløb (se Appendix). De tre oplæsninger vil altså ikke blot følge bogen i dens bogstavelige indhold, men vil også sætte bogen i direkte forbindelse med det hav, den handler om.
Ved havet vil blive læst op på Lakolk Strand på Rømø, hvor Seeberg selv havde fritidshus og kom igennem mange år, i Odense Feriekoloni, et tidligere strandhotel på Sønderho Strand på Fanø, og ved Blåvandshuk Fyr, Vadehavets nordlige grænse og Danmarks vestligste punkt, alle tre steder med start kl. 12.
Muligheden for at høre romanen læst op i sin helhed er temmelig enestående. Vadehavsfestivalen håber dog også, at tilhørerne vil benytte lejligheden til at gå en tur på stranden, at de vil benytte cafeerne på de tre oplæsningssteder, at de vil blive til festen ud på aftenen, kort sagt at de vil tage del i fejringen af Peter Seeberg og bidrage til stemningen. Romanens klare prosa og dens opbygning med de mange små selvstændige scener gør, at man udmærket kan høre selv korte partier af den med udbytte. Forlaget Gyldendal genudgiver i øvrigt Ved havet i anledning af oplæsningen, og bogen vil blive forhandlet på oplæsningsstederne.
De tre oplæsningsscener vil have romanens forløb fælles, men vil fortolke teksten forskelligt:
I Lakolk på Rømø vil scenen befinde sig i et telt på selve stranden. En direkte og fortløbende oplæsning, hvor omkring tyve oplæsere tilsammen vil læse romanen i sin helhed. Oplæsningen vil om aftenen blive afsluttet med en koncert af komponist Hans Peter Stubbe Teglbjærg, en hommage til Peter Seeberg baseret på reallyde fra Rømøs strand.
På Sønderho Strand på Fanø bliver det en mere eksperimenterende fremførelse. I Odense Feriekoloni, et tidligere strandhotel, vil forfattere og digtere i forskellige samarbejder oplæse og performe romanens mange små scener ud fra den fragmentariske æstetik, som var en væsentlig del af Peter Seebergs modernisme. Også her vil der indgå musikalske optrædener.
Ved Blåvandshuk Fyr er der ikke tale om en scene i traditionel forstand, men om en slags landskabs- og lydkunst. Bogens syv kapitler er blevet fordelt til syv forskellige litterære og musikalske ensembler og vil blive transmitteret live til en række højttalere placeret i landskabet omkring fyret fra oplæsere og musikere i fyrets top. Fyret tilbagegår til sin almindelige brug ved lygtetændingstid kl. 20.12, hvorefter de afsluttende optrædener foregår i et cafételt på fyrets parkeringsplads.
Vadehavsfestivalen 2010 er et samarbejde mellem Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner. Romanoplæsningen "Ved Havet" er støttet af Kulturministeriet og Kulturaftalen Vadehavet. Kunstnerisk leder af oplæsningen er forfatteren Jeppe Brixvold. En fuldstændig liste over optrædende forfattere og musikere kan findes i programmerne for de tre scener, som er vedhæftet denne pressemeddelelse. Oplæsningen i Odense Feriekoloni på Fanø kræver som den eneste af de tre oplæsninger billet: Billetter til hhv. 100 og 150 kr. (den sidste type med aftensmad inkluderet) kan købes gennem Fanø Turistbureau på www.visitfanoe.dk. Information og program for de tre scener vil løbende blive opdateret på www.vadehavsfestivalen.dk og på facebookgruppen "Ved Havet".

