Cecilie Lind, også kaldet du, og jeg læste op sammen i den meget lille og hyggelige café In my Place i Helsingør i går aftes - i den anledning skrev vi en simultantekst (skrivende overfor hinanden i en halv time i det samme dokument med hver vores cursor, henholdsvis orange og pink), og vi har ikke tænkt os at undskylde for den, eller jo, det har vi, men vi gør det ikke:
stalker min elskede, KÆRE ALLE forny med et start at sætte
af fra dun og lande i champagne drikker du gerne ud med
måger vover lige på at svinde ind til
kost gider ikke skrive sådan her men det kan jo
slet ikke siges som start så
snart jeg får snue skal du
se
at syg
er ok
stilkestalker er du, silkesulker, Ccille
i din øjne jeg under dit vilde omhu i god tro
på årsag til
hvad til
plante en ske et sted i et
et bed der gror det skurede
jeg ved noget om lyde de lyder af klokke af
skære skær og bud
efter jeg hjælper ikke
med eder og forband det bånd der binder ømme
håndled
(armbånd af elastikker, armbånd af regnorme, armbånd af afhuggede fingre (vi
har begge lige læst Harald, han smitter) arbånd arbånd arbånd arbånd arbånd)
sammen med
minutter kan jeg sande at
ej jeg er meget bevidst om dit og dig der er
her hejhej jeg ved ikke om
man tør
blande ting der er ting der er ting der er ting
der gentager sig
sløvt og jeg bedres i opgange
der runger af naboer og jeg får hele tiden ikke
tjekket hvem nu Nabob er, det gør jeg lige, fordi jeg sådan har lyst til at
kalde vores hadefuldt rungende naboer for nabober:
Nabob, en. [naˈbωb, ogs. ˈna·(ˌ)bωb] flt. -(b)er. (fra eng. nabob, egl. et arab. ord, flt. af naib, stedfortræder, statholder)
egl.: statholder i Indien (naib). *Britten
tidt en Nabob bekriger, | Og slipper til et Par Kongeriger. TBruun.I.329. nu kun (
, lidt gldgs.) i videre anv. om person, der
i fremmede verdensdele har erhvervet sig
stor rigdom (= mange guldmønter), ell. i al alm. om rigmand (krigsand). jeg
kunde have lovet Eder (dvs.: piger, der
har været hos spaakone (kugle af krystal - wauw)) en Prinds (hey konge) og
en Nabob for fire og tyve Skilling. Blich.(1920).IX.57.
jeg (haaber) som vestindisk Nabob i
det Mindste en Snees Aar at kunne nyde Livet. PalM.IL.III.574. Rejse til Australien! . . Maaske komme hjem som Nabob,
hvad? Som i Romanerne. Vrøvl. PLevin.Hjem.(1919).181.
-
ikke skrå sådan, jeg føler en overskridelse lige her hey copy paste-pastor
nu må du lige sige hey cille din bille er for pæn og føl efter et
jeg virkelig ikke hvad
men jeg mener jeg er med på det med naboboom,
zoom ind på
perlekæde
jeg kreerer smykker
til
traner og
går med
tyste skridt ud på
må og må jeg få det soundtrack? og vil du
sikrer dine arkiver, det ligger (lægger? aner det ikke, dårlig gramatiker) mig
på sinde at
en hinde om appelsin
fjernes nøgternt
og det er det jeg mener hvad skal man med nøgtern nøgenhed hvis man ikke er
Jørgen Leth, eller med sagligt bavl, eller med du tøver øøh vi har vi i fuck nu
af altså ikke os, bare angst (sitrer) smiler lol
kød hæææææ
er helt tavs i begge ender (ender)
hæhæ
tror ikk det blir så godt
må jeg tvivle? kemimimik, okay hvad betyder
lige det ord, er det en eskimofarve?
nej okay, det passer ikke specielt godt, eller
det passer måske faktisk lige på en prik (spot on) på de pæne pæne pæne frederiksbergensere
der omgiver os og der i nogen som helst anden sammenhæng end den danske, en
indisk fx, ville være at betragte som fantasillionærer, og fordi de opfører sig
som om de er whiskybæltebeboere, der pludselig er blevet naboer til noget
elendigt Delhislum, puuuuuuuuuuuuuuuuuuhadad
cognacselerne cognacselerne cognacselerne cognacselerne cognacselerne
spææææææææææææææææændes helt ud her (hej Lars -
kyskys) RUMBO (sambo) (efterskolevokabular) tror jeg
gejl
spejl-
behæftet
fejl-
opkæftende
sejl på din mund
hæ selv ude om
uden
sol og sol skal ske snart for jeg får ikke nok
af forår lige foreløbigt løber det grelt af med mig når jeg kigger ud på
mennesker der klipper hinandens hår og orker at
sakser totter til gulvet gulvet der elsker
ej come on
og as you are er du min og fin
hæhæhæ skønne
kom hid kom hud kom had, nej, gå væk, had, kom
hed, kom hode
og det er for tøset med parenteser når vi
intervenerer i hinandens linjer kan jeg godt og for
hey girl hey gir lhey girl du er min boy, lover
lover gave til mig, jeg skal dufte af rose og citronnote nå håbløst også med så
en forklarende sætning og av av av av du skubber helt vildt, jeg ville bare
undskylde, jeg vil altid bare lige undskylde
undskyld er ond skal, jeg ved det godt, (yes
sir) undskyld indskud, nej skyd sorry, zorro
jeg mangler min kårde
du sagde
fægter
og aner skæller
og ynder skælder
og indere skiller sig af med alle overflødige tanker, men det er de overflødige
tanker, der er de nødvendige tanker, fordi de
og ænder er bare altid skandaler, for mig i
hvert fald,
når du endnu en gang falder i svime over en
ælling der slumrer hen
og en ælling er jo aldrig grim, selv hvis den
forblev en ælling, der ikke blev større, og heller ikke blev en and, men bare
blev en virkelig stor ælling, og det er måske det vi allesammen er, små svaner,
der gror op til blive virkelig store ællinger?
okay, jeg prøver herfra, og vi ved jo virkelig
ikke om det her virker og jeg skæver op til din linje og dels går den alt for
hurtigt og dels virker den offensivt poetisk, (potaske) mens jeg som sædvanlig
bare meta-kommenterer (lidt sødt) til kaffe kommer du aldrig, helt ærlig,
dårlige gæst (nok mest mig) vi holder det i kort snor som om vi havde en hund,
men det er kun mig der vil kæle med dyr (dyr dame) især katte, miav. må jeg eje
en killing?, og hvordan skal jeg dog nå frem til poesi, vi er begge bange for
at dette vil ende i udu, som er et af dine yndlingsord, eller her ville det jo
så hedde uduo guitarrar jeg strenger mig an og øver med men det kan være værre
end et sambasted jeg ved hvordan der danses i dine drømme hahaha jeg ved det
bare at det er i glittersko
nå
træn du bare med de store stjerner og måner ej
jeg dåner ej jeg siger ej hele tiden fugle hele fliden med æg
jeg digger dit skæg
jeg elsker din skjorte
(not)¨
hold nu kæft already med mine skjorter, verden er ikke ensfarvet, så hvorfor
skal iine skjorter være det? verden er, som akkurat mine skjorter, blå i
forskellige nuancer og mønstre, og så nogle gange, helt pludselig, blå eller
grøn, men aldrig gul (aaaad gul er det ækleste) du er altid blå, lyv ikke om at
jeg strammer mig an og orker at gå ud med
en grimasse
messe messe jeg er jeg er jeg men mig du
påpegede et manglende mig blandt
de svenske
hersker pippi
på de syv have er skum
skummende og smukt og må jeg finde en øde ø -
den består af silke og dun og forklædning
en eller flokke af myg mener meget om mit blod
der smager af
jeg ved jo ej hvad siger du nu midt i mit nå
men mit blod smager altså sikkert af FAXE KONDI
af FAXE KONDI LIGHT som er sådan en let svævende, sporty SØDME
skildpadder jeg vil gerne sige noget om
skildpadder, de er skildvagter for tiden, der går, fx her, og i virkeligheden
er de slet ikke langsomme, de er vildt hurtige, hurtigere end den hurtigste
gepard, det er derfor de altid ser så lidende ud, det er ikke fordi de ikke kan
nå noget, det er fordi de sagtens kan nå alt muligt, men ikke må, de har fået i
opdrag, af sig selv, bare rolig, at være langsomme, så vi bliver opmærksomme på
tiden, at tiden går og at tiden altid går langsommere end som, som altid går
hurtigere end langsomt
er fake
og fundet på i tilfælde af at du vil klage må
du kidnappe en replik sagt af
en høj og mørkhåret herre
i en stormfuld nat
hjernebesat gider ikke hjerner vil hellere
hjerte dig til cute og
jeg tror det er virkelig svært at være en der
skriver ligeud af landevejen
men jeg er jo ikke vagabond
(mine sandaler)
jeg køber for mange sko?
synes du?
må jeg meje dig ud i eyeliner?
svar venligst
