Jeg kan ikke huske nogen af Møllehaves anekdoter

som han leverede i en lind, nærmest adstadig strøm hele dagen, som så også var en lang dag, og først og fremmest ikke den om Dan Turèll, som jeg af alle kræfter VILLE huske, og jo nok bare fordi, jeg modsat Møllehave ikke er særlig god til at huske hverken vers eller anekdoter, jeg kan kun læse dem op, og fordi der var så mange alt i alt, og de allesammen var gode, de slettede hinanden ud, også den om Dan (men hold øje med kommentarsporet her, jeg skriver dem ned, jeg kommer i tanke om, hvis jeg kommer i tanke om nogen, og jeg vil SÅ gerne komme i tanke om den om Dan)!

Der var et hav af Møllehaver i går

ikke til selve foredraget, der var kun ham selv og hans søster og hendes søn, Henrik, der havde kørt mig hele vejen fra Hellerup i en Mercedes (en bil og et bilmærke, hvis kvaliteter Møllehave undervejs ikke blev træt af at fremhæve), men til Møllehaves (anden) søsters mand Frodes 80 års fødselsdag i et festlokale i Lohals et par timer før, som jeg pludselig befandt som gæst til med bordkort ("Lars Buchdal"); desværre måtte vi gå, før Møllehaves lillebror, Erling, fik delt sin sang rundt (de skiftes, brødrene til at skrive sange til mærkedage, og konkurrerer, fornemmede jeg, nådesløst); til fødselsdagen var udover Erling og den anden søster (den første søster, Gabriele, blev i det yndige Mølllehavehus, en tidligere præstegård, hvor der var bestyrelsesmøde) Møllehaves 3 børn, Katrine, Mikkel, Tomas, hvoraf jeg i hvert fald mødte Katrine (som jeg så et afsnit af tv-serien Holocaust med, den måtte jeg ikke se derhjemme, men min far opdagede ingenting, han sad inde i stuen og snakkede løs med Møllehave og co.) og Mikkel (ham med slangerne i kælderen), dengang jeg som tiårig besøgte ham i Virum med min far, og en hel del af DERES børn, og børn af de andre Møllehave-søskende og børn af DE børn, det er det, jeg siger, et hav af Møllehaver, og vi nåede lige at høre Tomas' gode tale, der med navn nævnelse af mig, der "af en eller anden grund" var til stede, fremhævede det begreb, opfundet af min far, som Møllehave altid også fremhæver: Eksistensfrådseri, det var i hvert fald en særdeles værensovervældende dag, 1000 tak for den, siger jeg, med endnu ikke fuldt overstået svimmelhed, hvordan rummer verden dog så mange Møllehaver?

Suk rimer på muk

I sit pionerværk Læsehest med versefødder, som jeg stadig mangler at følge op på, citerer Johannes Møllehave et Dagens Digt af den humoristiske avantgardist Ærbødigst (Viggo Barfoed) i anledning af et forlagsinjuriesag imod en anmelder:

På samtlige redaktioner
er skrækken for tiden stor,
lidt større hos Kai friis Møller,
lidt mindre måske hos Kai Flor.
Rimestad slipper nok billigt,
men for Kehler blir straffen hård.
Han slipper jo sikkert ikke
med mindre end 16 år.

Når først han sidder bag tremmer
og ikke kan sige t muk,
vil alle forfattere drage
så dybt et lettelsens suk.

Han Får det ensomt, og skylden
er en hans strenge kritiks.
Hans eneste selskab i cellen

det er hans bord og hans brix.

                                                     Hans Brix modtager Blicher-prisen

Er Møllehavehuset et pandekagehus?

Johannes Møllehave er foredragsholderen to end all foredragsholdere. Ergo er det mildest talt frygtindgydende i dag klokken 16:00 at holde foredrag i Møllehavehuset på Langeland - endda om et Møllehave-speciale: "humoristisk avantgarde" (hvilket Møllehave ikke kalder det - derfor kalder jeg det det) - foran lutter Møllehaver eller i hvert fald ham og hans storesøster Gabriele.

Møllehavehuset

May 2 at 8:25pm ·

Næste weekends salone med Lars Bukdahl. Læs mere under AKTUELT.
http://møllehavehuset.dk/?p=2731

 

Salon med Lars Bukdahl d. 08 maj 2016

Næste weekends salone med Lars Bukdahl. Læs mere under AKTUELT.

xn--mllehavehuset-bnb.dk

Møllehave skriver i sin faste klumme i Ugeavisen Øboen om den genetiske konspiration mellæem min farfar, min far og mig, jeg takker for ordene og ruster mig til dagens opgave:

"Foredragsholder og forfatter Lars Bukdahl, som kommer til Bøstrup Præstegård den 8.
maj taler om dansk humor fra Storm P. til Per Vers, som er rapper og performer og egentlig hedder Per Uldal. Naturligvis er Lars Bukdahl helt igennem sig selv, men man kan da godt misunde ham, at han er den tredje i familien, og derfor har den lykkelige bagage, at både hans farfar og hans far levede af at holde foredrag, uden mindste manuskript, undtagen hvis det lige skulle dukke op under foredraget, så de måtte skrive indfaldene ned og tage det med i lommen hjem.
Jeg har hørt Lars Bukdahl, han taler også uden manuskript og det er en oplevelse alene at følge hans hastigt krydsende idéer. Når jeg nævner hans farfar og hans far er det fordi jeg spørger mig selv om der er dna for mundtlig overlevering, for sådan er jo både folkeviser og sagn blevet til; fortalt fra mund til mund.
Jeg ved godt, at dna er latinske navne, som skrevet ud hedder DeoxyriboNucleicAcid, men min egen frie oversættelse lyder: Det Nedarves Alt sammen.
Det må jeg tro. Lars Bukdahl er et bevis på, at det ligger i arven. Foruden de masser af ind-og udfald, han rummer, er det værd at huske, at blandt masserne ligger i hvert fald også arvemassen.
Lars har fortalt mig, at han var elleve år, da hans far holdt foredrag for min menighed i Virum, han huskede især, at de efter foredraget var hjemme hos os, hvor min søn Mikkel havde en kvælerslange i kælderen.
Hans far skrev et postkort et par dage efter, hvor han skrev: " Tak for en vidunderlig aften hos jer, jeg tærer på den som en kvælerslange på sit bytte." Lars Bukdahl er kendt, fordi han er Weekendavisens lyrikanmelder, nogle mener, at han er lovlig barsk. Han underviser også på forfatterskolen og har modtaget Kunstrådets Formidlingspris i 2008.
Tom Kristensen har udgivet en bog, hvor han spørger, om han selv er anmelder eller kritiker.
Bukdahls kritiske evner er nødvendige, når han udgiver det litterære tidsskrift Hvedekorn.
Jeg synes, det må være svært f. eks. at få en debutants værk ind. Min mor havde en ven, som skrev en bog på 400 sider som hed Lad os prøve. Anmelderen, Hans Brix, skrev i al korthed: " Den herre skal ikke prøve mere." Og det gjorde han heller aldrig."

Jukeboxen Johannes speaks la verité

Skræmmende nok overværede Halfdan-ekspert og -VEN Johannes  Møllehave mit foredrag (jeg havde misset hans - om Halfdan & Benny A) i går på den Internationale Højskole i Helsingør om Halfdan Rasmussen & nonsens, betitlet - og gid jeg kunne have nøjedes med titlen - "Posemandens Pitstop" og sørgede for i minutterne før, i bedste mening, totalt at nedbryde min foredragsholder-moral med en sværm af pointesmældende anekdoter (hvem var det der på spørgsmålet om alle hans stakke af bøger svarede: Folk låner ikke deres reoler ud!?), men vi var også enige om, at 1 time virkelig ikke går, den perfekte foredragslængde er halvanden, det skal landes, -draget!

Nå, men da jeg efter 1 time og 20 var færdig, havde en spørgende tilskuer svært ved at huske ordlyden på et tosseri om Lieder Ohne Worte (som Klaus Rifbjerg i sin tid citerede, da jeg fik hans debutantpris), og for en gangs skyld var Johannes ikke en offensiv, autonom jukeboks, men en hjælpsom, instrumentel én; efter sekundlang knagen reciterede han tosseriet perfekt (og jeg mødtes lige i dag med min søster Dorte uden h, alt passer altid NÆSTEN på en prik):

Lille Dorthe
har klaver
og en vorte,
som man ser.
Når hun spiller
vipper vorten,
så hun kludrer
med akkorden.

Lille Dorthe
klippede
vorten af
som vippede.
Nu kan søde
Lille Dorthe
spille Lieder
ohne worte.

Inden spørge-sessionen var færdig, suste Johannes ud af døren med sin søn Tomas for at tage vare på en hund; tilbage på det lille bord ved siden af talerstolen lå et notespapir fra Frederiksberg Bibliotek med disse ord, sirligt kuglepens-prentet - som en instruks til os allesammen aprés Paris:

HORISONT UDVIDELSE

INDFØLING

BEFRIELSE

POESIENS ILTMASKE

Punchlinen til den vittighed, Johannes Møllehave, efter at have taget afsked 1 gang, fortalte mig i dag i Mikkel Bryggersgade

HVORDAN 
VIDSTE 
HUN
AT 
JEG 
VAR
MØBELSNEDKER?

Johannes-top 5

Johanneser, der har / har haft indflydelse på mit liv

1. Johannes Baun, redaktør for Weekendavisen Bøger

2. Johannes L. Madsen, afdød mesterdigter

3. Johannes Riis, litterær direktør for Gyldendal

4, Johannes H. Christensen, filmanmelder på JP, min fars gamle ven, der med sit filmmedarbejderforeningsmedlemskort, der skaffer adgang til alle biografforestillinger for to personer, fik mig til at drømme om at blive anmelder

5. Johannes Møllehave, også min fars gamle ven - og Johannes Møllehave jo

- boblere: Johannes Ewald og Johannes V. Jensen, i den rækkefølge

En brander reddet ud af asken

Min oprindelige trompet til anmeldelsen af Johannes Møllehaves Hanengalemig i WA Bøger i dag var:

--> JOHANNES SUPERDUPEREN

- det burde også have fremgået hvilken anmeldelse, jeg ville have stjålet en vis superbrander til:

--> Lige meget om de er helt jordskrabende, som overskriften til en klumme om Marie Grubbe: ”Grubbesex” – den ville jeg gerne selv have fundet på og brugt til min anmeldelse af Lone Hørslevs nye Grubbe-roman. 

BREAKING: JEG VENDER TILBAGE TIL KRISTELIGT DAGBLAD!

men kun for 1 enkelt anmeldelse, i dagens avis, af deres egen anmelder Lars Handestens uhyggelige (i forhold til hvor sindssygt mange af dem han faktisk har læst og genlæst) storværk Bestsellere, et link her, som imidlertid kun giver ret til at læse mere end 17 linjer, hvis I har jer et abonnement. I dagens WA Bøger bidrager jeg kun med en mindre end halvt så stor anmeldelse af en endnu en bog af (eks?)bestsellerforfatteren Johannes Møllehave; jeg ved godt, hvad for en avis, jeg ville købe, hvis jeg ikke var mig -

Yønke

Jeg fik en reklame-mail fra Tiderne Skifter om deres tre novemberudgivelser af
Rothstein,
Møllehave
og Jønke
- kulturelitens kærnetropper
og det viser sig, ifølge Ekstra Bladet, at Yahya Hassans Yahya Hassan er skrevet af efter Jønkes i lige mål internationale bestseller Sjakalmanifestet (og intet manifest bør skrives før man har samlet tankerne i et fængsel, seriøst!)

JØNKE OM: 'Yahya siger det samme som mig'

' SJAKALMANIFESTET': Mener ikke selv, at det er racistisk

af SUNE FISCHER

Tilbage i 2008 offentliggjorde Jørn Jønke Nielsen ' Sjakalmanifestet', der omtalte en adfærd, han mener er fremherskende blandt visse unge indvandrertyper. Jeg står stadig ved indholdet af ' Sjakalmanifestet', siger rockerveteranen til Ekstra Bladet.- Ret beset siger jeg ikke noget, som andre ikke har bekræftet siden hen. Eksempelvis Yahya Hassan.- Det afgørende er selvfølgelig, hvem der siger det og hvilken hudfarve de har, tilføjer han.
Han beskriver, hvordan hele ' Politiken-segmentet' og en række andre såkaldt politisk korrekte typer efter Yahya Hassan pludseligt erkendte problemstillinger, der netop knyttes til unge, ' mistilpassede' indvandrertyper.Allerede kort efter offentliggørelsen blev ' Sjakalmanifestet' oversat til en række andre sprog og siden offentliggjort på diverse indvandrerkritiske blogs.Jørn Jønke Nielsen var overrasket over den pludselige drejning og internationale interesse. Han mener ikke selv, manifestet er racistisk.Jeg beskriver en særlig mentalitet, siger han. Han fortæller, at det var, mens han sad i Politigårdens Fængsel, han samlede tankerne til manifestet. Egentlig var det til internt brug og ikke offentliggørelse.- Men da politiet via pressen beskrev, at konflikten handlede om kriminelle markeder, offentliggjorde vi det for at forklare, hvad kon-flikten rettelig handlede om, siger Jørn Jønke Nielsen.

Johannes elsker Evangelina

Oprindelig trompet på min Johannes Møllehave-anmeldelse, der er i WA Bøger i dag:

ET HAV AF MØL

oprindelig overskrift

En tunge så travl som Storebæltsbroen

(min farfar var kendt for at sammenligne alting og især dansk/nordisk kultur med Lillebæltsbroen, hvilket Møllehave også har fortalt om i en af sine erindringsbøger)

Jeg stormer løs (men Johannes er en orkan)

Storm P.s fødselsdag

torsdag d. 19. september 2013  kl. 19.30

Storm P. Museets Venner vil gerne markere foreningens nylige stiftelse og invitere alle interesserede til foreningens første arrangement - fejringen af Storm P.s fødselsdag, den 19. september kl. 19.30 på Storm P. Museet!
Arrangementet åbner med en velkomst ved museumsdirektør Iben Overgaard, og derefter vil museumsinspektør Nikolaj Brandt fortælle lidt om Storm P.s syn på moderne kunst.
Fødselsdagstalen holdes af digter og litteraturanmelder ved Weekendavisen, Lars Bukdahl.
Desuden vil foreningens nyvalgte formand, journalist og forfatter Ole Hammer, præsentere og fortælle lidt om Storm P. Museets Venner.
Museet serverer et glas vin og snacks.
Der er gratis adgang, så længe pladsen tillader det. Vil man sikre sig en plads, kan gratis billetter reserveres ved at sende en email til post@stormp.dk.
Læs mere om medlemskab af Storm P. Museets Venner her.

- og så har jeg lige fået en mail fra venneformand Ole Hammer:

Siden vi sammensatte programmet, er der kommet en enkelt tilføjelse, idet Johannes Møllehave også kommer til stede (i anledning af genudgivelsen af hans "Møllehave læser Storm P"). Vi har aftalt med ham, at han kommer på til allersidst - efter min tale, således at vi fastholder den oprindelige plan og "blot" giver Møllehave mulighed for også at sige et par ord.

- det er som om navnet "Møllehave" og de par ord "et par ord" nægter at være i den samme (korte) sætning ...

Jeg er kritikkens svar på Moby Dick, Mik!

(advarsel: mere ego-lir!)

Det associationskokser totalt for Johannes Møllehave i hans nye såkaldte "erindringsbog" Det er ikke lige mig, værre end i selv hans (og mit) idol Storm P's galeste monologer; kapitlet "Trætte anmeldere - er ikke lige mig", der i høj grad, men langt fra udelukkende handler om mig, starter med et halvsjovt og helkuriøst, 5 sider langt, rimet syngespil (fiktivt?) skrevet til Cirkusrevyen om og med mig (spillet af Henrik Lykkegaard) og Ib Michael (Ulf Pilgaard!) og Johs. Riis (som sig selv), et lille uddrag hen mod slutningen:

Mik (bokser løs): Jeg vinder første omgang. Det er givet!

Riis: Det er unfair at slå i underlivet

Mik: Jeg gjorde det ikke med vilje

Bukdahl: Du slår som en Vanilje- (fået et hårdt slag i maven) - pige

Mik: (støder et hårdere stød): Nej, som Prins!!

Riis (ophidset, irriteret, lægger sig imellem): Hold så op med at skænd's!

Bukdahl: (retter sig lidt op):
Jeg bekæmper bestsellerne, for jeg er dannet
Jeg syn's, Ib Michael er en ren skandale og en skam for landet
(Død over bestsellere - ikk'?)

Mik: Jamen, Dickens laved' ikke andet!

Bukdahl: Jeg er kritikkens svar på Moby Dick, Mik - ikk'?

Riis: (argumenterer):
Jeg er Gyldendals direktør og ikke boks'promotor
La' vær at slås, I idioter!
De boksehandsker gør mig vred
Ta' jer nu sammen og slut fred!

Bukdahl: (lettet over at Riis har lagt sig imellem):
Okay - jeg lover, at du får en go' kritik, Mik
På forsiden skal der stå en flot rubrik - ikk'?

Mik: (skeptisk, stadig truende) Og hva' er ordene, som er rubrikkens?

Bukdahl: (lovende): At du er Danmarks svar på Charles Dickens

Lidt senere i kapitlet kommer Møllehave i tanke om min farfar:

Jeg forlanger ikke, at Lars Bukdahl skal være nænsom, men man kunne forestille sig, at han dæmpede sig en smule, fordi hans egen farfar, højskolemanden Jørgen Bukdahl, hele sit liv blev anmeldt sønderlemmende. Især var Politikens Kai Friis Møller grusom mod Bukdahl. Jørgen Bukdahl blev opfordret til at tale i Søren Kierkegaard selskabet om et centralt emne i Kierkegaards forfatterskab. Foredraget blev til en bog, som blev udgivet i 1970. Jeg sidder her med et genoptryk fra 1996, da bogen er umulig at skaffe. Kunsthistorikeren Else Marie Bukdahl, som jeg besøgte for et halvt år siden, viste mig henrykt, at hendes far nu er komme på engelsk (...)

Og vrooooooooom, han er videre. Møllehave, der ellers kan citere alt, glemmer at citere det centrale, udødeligt perfide bon mot i Friis Møllers anmeldelse af min farfars bog Det europæiske Menneske
 
alt muligt minder ham slaaende om alt muligt andet.

JOHANNES MØLLEHAVES RIM PÅ KARTOFLER!

I fredagens WA Bøger klagede jeg over, at der i Johannes Møllehaves nye fine, rim&remsebog om en heldig kartoffel ikke var et rim på kartoffel eller kartofler. I går, da jeg var i Værløse og holde tale for Årets Skovhuslyriker, ringede Johannes Møllehave til mit hjem og dikterede følgende, meget fantastiske rim:

MIN FAR HAN ÆDER SOVS OG KARTOFLER

TIL HANS DUFFELCOAT DUFFLER

Respekt, MC Johs! Ikke for ingenting er i dag Malk-dag!

Min første boglige optræden, 1980

- fra Johannes Møllehaves Huset vi bor i. Rum- og erindringsforskydning

 Når jeg går ud i køkkenet, tænker jeg på de mange mennesker der mellem år og dag har siddet og spist hos os. Der er god plads i køkkenet, vi kan nemt være ti om bordet. Børnene har altid elsket, når der "kommer nogen". Det kan være en foredragsholder som har talt oppe i kirken, eller et menneske der trænger til en lang aftens snak.
  Jørgen K. Bukdahl, der døde alt for tidligt, sad her for et års tid siden med sin søn. Han havde gerne drengen med alle vegne, også når han forelæste over Hegel og andre svære emner. Lige fra børnene var små, kravlede de rundt på ham, når han udviklede sine filosofiske begreber. Måske vidste han, at det havde hast.

(jeg husker bedst, at Møllehaves søn havde slanger i kælderen og at jeg så Holocaust, som jeg ikke måtte se derhjemme, sammen med hans datter, og at min far og jeg overnattede i Herdis' arbejdsværelse, hvor der var en skuffe med mærkatet "Ny roman", sådan en skuffe ville jeg også have, det vil jeg stadigvæk)

Anonymiteter

Måske publicerede Jens Blendstrup og jeg denne fredag et eller andet sted i universet, i sandet på en Jupiters måner fx, et anonymt kollektivværk om bl.a. Johs. Møllehave, Vladimir Putin og køkkenredskaber, MÅSKE!?

Gangsterrapperen Johs M

Forleden i Århus besværgede jeg atter lighederne mellem raptekster og humoristiske rim, revyviser, dagens digt etc., af folk som Henriques/Melbye, Ærbødigst, P. Sørensen Fugholm, Poeten, Halfdan, Dan T - Johannes Møllehave er både en kyndig kender og en virtuos udøver af humoristiske vers, og i bedste stodder-stil har han skrevet en tekst til BT om sit nylige sammenstød med ordensmagten, titlen er "Bondeanger" , men MC Johs er ikke mere fortrydelig end at at han også lige får hvæset et"fuck the police", primærrimet er selvfølgelig værre/ D'Angleterre:

Jeg ved godt at jeg er for meget
Mine børns liv bliver alt for speget
Værst er jeg når jeg har fået at drikke
Og det gør jeg så heller ikke
Skamfuldt mine kinder blusser
Røde som sad de på en russer
Fremover vil jeg huske antabussen
Og sige nej til øl og sjussen
Jeg ved godt at det blev værre
Da jeg sad på d’Angleterre
Folk gjorde meget store øjne
Fordi jeg blev så støjende
Jeg kunne ikke lide tonen
Da jeg endte i detentionen
Det var heller ikke lykken
At få hænderne på ryggen
Håndjernene var så stramme
Jeg blev løsladt med det samme
Jeg holder mig nu fra flasken
Jeg tvætter mine hænder i vasken
Gik fra ilden lige over i asken
Svært at se sig selv i masken