onsdag den 18. september 2013

Jeg stormer løs (men Johannes er en orkan)

Storm P.s fødselsdag

torsdag d. 19. september 2013  kl. 19.30

Storm P. Museets Venner vil gerne markere foreningens nylige stiftelse og invitere alle interesserede til foreningens første arrangement - fejringen af Storm P.s fødselsdag, den 19. september kl. 19.30 på Storm P. Museet!
Arrangementet åbner med en velkomst ved museumsdirektør Iben Overgaard, og derefter vil museumsinspektør Nikolaj Brandt fortælle lidt om Storm P.s syn på moderne kunst.
Fødselsdagstalen holdes af digter og litteraturanmelder ved Weekendavisen, Lars Bukdahl.
Desuden vil foreningens nyvalgte formand, journalist og forfatter Ole Hammer, præsentere og fortælle lidt om Storm P. Museets Venner.
Museet serverer et glas vin og snacks.
Der er gratis adgang, så længe pladsen tillader det. Vil man sikre sig en plads, kan gratis billetter reserveres ved at sende en email til post@stormp.dk.
Læs mere om medlemskab af Storm P. Museets Venner her.

- og så har jeg lige fået en mail fra venneformand Ole Hammer:

Siden vi sammensatte programmet, er der kommet en enkelt tilføjelse, idet Johannes Møllehave også kommer til stede (i anledning af genudgivelsen af hans "Møllehave læser Storm P"). Vi har aftalt med ham, at han kommer på til allersidst - efter min tale, således at vi fastholder den oprindelige plan og "blot" giver Møllehave mulighed for også at sige et par ord.

- det er som om navnet "Møllehave" og de par ord "et par ord" nægter at være i den samme (korte) sætning ...

1 kommentar:

  1. Uhyggelig tastfejl ovenfor:

    jeg liget

    - nærmest et hovedværk, og nu den er bevaret her, kan jeg rette den dér.

    SvarSlet