Syre-mesteren JLM 75

Johannes L. Madsen ville være fyldt 75 i går, og i aftes ekstemporallæste jeg med eleverne på Forfatterskolen for Børnelitteratur, men jeg kunne ikke lade være med også at fejre Elektriske Iohannes, der jo har skrevet 2 fantastiske syre-børnebøger, Godmorgen jord, din gamle forvandlingskugle og Læs igen bog, der begge er inkluderet i den af mig og sønnike Eli I. Lund redigerede og notorisk uopdrivelige JLM Johannes L. Madsen Samlede, sammen med et af flere fund, vi gjorde til den bog, den omvendte billedbog (teksterne skrevet til syre-tegningerne af Erling Tingkær) Fra den psykiske planet, jeg læste det her skønne (Madsen er jo simpelthen også bare en af de skønnest skrivende digtere i dansk poesi nogensinde) stykke op, det kan man godt kalde et selvportræt som syredigter:

"han bed sig fremdeles fast i en elektrisk spytklat og stod
skråt ud i luften da han vågnede med handsker på / han havde
haft en mærkelig drøm den nat / hans store dinglende grøntsagshoved
fik ham til at miste balancen ja der måtte søm til / og tyst
skød det højre øje ud på en blomsterstængel og spejdede
rardaragtigt op mod himlen / han målte eftertænksomt hvor langt
der var mellem hans hænder / der var et godt stykke / han
blæste sit venstre øje op som ballontyggegummi og
gloede indædt ud af øregangen / han frostod ingenting af det
der var hændt"

Gammel Johs. eL på ny e-flaske bevidsthedsudvider ikke mindre

På dygtig og stilig og kreativ og alt i alt vidunderlig vellykket manér har El I. Lund, digter og digtersøn, konstrueret og på sit nye forlag Axonberry i september udgivet en e-bogsudgave (KAN KØBES HOS iBOOKS) af 5 af Johannes L. Madsens poetiske værker, de to syre-hovedværker Nedspildt spruttende af syre, 1969, Smarte pletter mellem fingrene, 1970, og de krystallinsk hermetisk-gnomiske værker  Er skriften løgn, fordi lysets baggrund altid er sort?, 1974, Min fuldautomatiske pen, 1975 og Skarpe blomster, 1975 (oprindelig et sammenklumpet poesi-bidrag til Victor B. Andersens Maskinfabrik - udnævnt og udfoldet til værk i egen ret i JLM Johannes L. Madsen Samlede, 2003, redigeret af mig og Eli og designet (skønneste mursten ever) af Eli)

Eli har selv tegnet/animeret de henrivende natur- og space-geometriske vignetter og piktogrammer; 10 digte er der auditiv-musikalsk effekt på, de numre nemlig, der tager udgangspunkt i de pågældende digte, fra Halfdan E's og Martin G's plade Smarte pletter mellem fingrene, 2003, med prof recitation ved bl.a. Knud Holten, Steen Jørgensen, Jørgen Leth og Klaus Rifbjerg og sjælfuldt suggestiv lyd/musik ved E og G.  

Aldrig har digte på min iPad været være præsenteret finere og helt enkelt og elementært som sig selv set smukkere og rigtigere ud (bare fx fortsætter lange digte dernedad i et såkaldt "vertikal slide")

Der er for poesielskeren intet at betænke sig, Johannes eL skal downloades straks" Og snart udkommer yderligere to elektroniske bind, et med alle konkretismerne (flere af dem animerede) 1965-1968 og et med den tilfældighedsgenererede spådomsbog Hvad ser diamanter fra 1971 (men selvfølgelig skal også resten af skattene, prosaen, dramatikken, børnebøgerne, sangene, FORMLERNE, have et bind!). Og nu skriver jeg et udødeligt digt af fra min skærm, et af de pludselig enkle (men ikke derfor mindre hvirvlende, bare tyst og klart hvirvlende) fra Nedspildt:

det er en flyvetanke
  der svæver på stilheden
det er stilheden
  der spaltes af vinger
det er en fugl
  der bryder gennem luftvæggen

  det er en luftvæg
der lukker sig op og en fugl
der falder gennem stilheden
  det er stilheden
der lukker sig op og en sang
der får vinger

det er vinger
  der svæver på en luftsang
det er en luftsang
  der slår sig ned på en gren
det er en gren
  der blomstrer i stilheden
det er stilheden
  der lukker sig om en sangfugl.

Omslagspoesi! Flaplyrik!

På Bue P. Peitersens for øjeblikket, i både poetisk og kritisk henseende, meget uundværlige blog kom han og jeg i går til at diskutere tekst på digtsamlingers omslag, og nærmere bestemt BONUSpoesi på bagside og flapper, og han afslørede det "hemmelige", mega-yndige godnatsangsdigt på INDERSIDEN af flappen på Palle Sigsgaards nyklassiske debutsamling (kan vi aftale en digtsamling nr. 2 om SENEST 17 år, Palle!?) Glitrende støv danser, som jeg har været lykkeligt uvidende om i 8 år, hvilket jeg nu er ulykkelig over, at jeg har været, men her er det, og I andre kender det jo godt: 

Lullaby

Bjergluften herinde er dejlig
men er du sød at lukke slugten
det trækker

Nu du er der
må du egentlig goså gerne trække skoven for
og slukke månen. Lille Hund
kan du bare lade brænde, men jeg er færdig
med Orion og Karlsvognen

Og Nordtsjernen!
Hvis du vidste hvor træt jeg er
af at lege gemme
og være den

Skru endelig ned
for uglerne. Ulvene
plejer at falde til ro af sig selv
så snart månens pornofilm er til ende
Godnat! (og Vær venlig
at liste når du går)

I alt for langt tid overså jeg også titelteksten på flappen af Pia Juuls Af sted, til stede, men den opdagede jeg i sidste øjeblik selv, da jeg nemlig skulle skrive Kritikerpristale:

--> Den havelåge. Den vandlåge. Jeg ser den fra min stol, de fører begge veje, men jeg flytter mig ikke. Da jeg var barn skulle jeg cykle til skole. I medvindens kedsomhed varierede man hændernes placering. Uden hænder på styret, begge hænder på, den højre eller venstre på og da med den anden hængende nonchalant ned langs siden. Nonchalancen måtte indøves og egnede sig egentlig bedst til landsbyens gader, ikke til landevejen og slet ikke når mælkebilerne og foderstoffens lastvogne kørte tæt forbi eller revisoren som kørte alt for stærkt. En dag faldt det mig ind at krydsede hænder måtte være det rigtige, faktisk en genistreg. Jeg forestille mig overkroppens tyngde som et hjælpemiddel der ville gøre det let, jeg så for mig at denne variation var den eneste rette. Men jeg nåede knap nok en meter frem; før jeg så mig om lå jeg blødende på asfalten og havde flere år efter stadig så følelsesløse knæ, at jeg kunne stikke en knappenål dybt ind dem begge uden at mærke noget
Men hvilke andre unikke bagside/flap-digte/tekster (overlappende med bagsidepræsentation), med denne helt sære, umulige status af at være ideni og udenpå bogen på sammetid, findes der (siden egen kategori er forside digte (overlappende med titler som digte/tekster: Peter Laugesens Man kan ikke ..., Dan Turèlls Sidste forestilling, Johs. L. Madsens Er skriften løgn ..., alle mulieg Viggo madsen-samlinger) - her har jeg brug for bloglæsernes hjælp. Nogle af de eksempler, jeg har reolbladret mig frem til:

Rasmus Nikolajsen, bagsidedigt på Frihed og sex på rejsen, 2003:

Bangest for alt
og ferien nåede giftermålet
nu vil jeg hjem
under det hele
slap du en stjerne op

Nicolaj Stochholm, bagsidedigt på Femogtyve digte og en drøm, 2000, og dette bagsidedigt på Ødelagt rim, 2013:

Lad det nu være lad det
aldrig kommer nær flygt
det holder dig ikke fast
lader dig ikke løbe frit

Det er jorden som bølger
alt flydende størkner en
ild lydig og gennemsigtig
krusning på luftens tapet

Ursula Andkjær Olsen, Ægteskabet mellem vejen og udvejen, 2005, poetisk forgrublet bagsidetekst, Havet er en scene, 2008, bundlinjedigtet kører hele vejen gennem omslag og flapper også,

Johannes L. Madsen, Smarte pletter mellem fingrene, til bristepunktet fyldes bagsidens A4-format ud af teksten, der begynder:

FØR ELLER SENERE MØDER DEN VERBALE LOGIK SIN EGEN MODSÆTNING

Vagn Steen, reklamebagtekster på Digte? og andre konkretbøger

- men der må være en hel masse andre, ikke også!?

Johannes-top 5

Johanneser, der har / har haft indflydelse på mit liv

1. Johannes Baun, redaktør for Weekendavisen Bøger

2. Johannes L. Madsen, afdød mesterdigter

3. Johannes Riis, litterær direktør for Gyldendal

4, Johannes H. Christensen, filmanmelder på JP, min fars gamle ven, der med sit filmmedarbejderforeningsmedlemskort, der skaffer adgang til alle biografforestillinger for to personer, fik mig til at drømme om at blive anmelder

5. Johannes Møllehave, også min fars gamle ven - og Johannes Møllehave jo

- boblere: Johannes Ewald og Johannes V. Jensen, i den rækkefølge

Subject: syrendigteren

Jeg fik en mail fra Signe Gjessing, en dobbelt-mail vel faktisk:

Kære Lars. Jeg har læst din blogpost om Johannes L. Madsen, og ville lige skrive det her svar, som jeg så trak i mig i sidste øjeblik for i stedet at sende det til dig her, for det er jo en fejl

Kære Lars.
Jeg bemærkede i Johannes L's samlede en afvigelse fra Johannes L's 1.udgave af Min fuldautomatiske pen, .. Johannes eL

"skriver med kosmetiske redskaber" i 1. udgaven,

men
"skriver med kosmiske redskaber" i de samlede.

En salut til Johannes?, en gendigtning,
mascaraen blev kosmisk, da han opgik i kosmos

Jeg svarede:

Kære Signe

Godt set! Og flovt på en fin måde - i dine øjne! Og derfor, hvis det er i orden for dig, vil jeg gerne bruge din kommentar som kommentar alligevel!
God jul! Og smuk bogforside, som jeg lige faldt over. Glæder mig frygteligt til at læse!

kh Lars

Jeg havde nemlig lige øjnet omslaget på Signes debutsamling Ud i det u-løse, der udkommer 17 januar, inde på Gyldendals hjemmeside:



Signes svar:

Kære Lars

Det er helt i tråd med det ordentlige. Bogforsiden, det er en turkis tusch, der skal males med på alle eksemplarerne.

- og så vil jeg, Lars, bare sige, husk at sende et eksemplar til Johannes, han vil forstå, hvad du taler om.

NY ESKEARTIKEL! MED REGNORM!

Det er 10 år siden, Eli I. Lund og jeg redigerede og udgav JLM Johannes L. Madsen Samlede på forlaget Arena. Efter i min efterskrift  at have citeret tekststumper om Madsen af Vagn Steen, Steffen Hejlskov Larsen, Poul Borum, Jørgen Sonne og Peter Laugesen og opremset en håndfuld øvrige "kritiske behandlinger af Johannes L. Madsens forfatterskab" skriver jeg:

Flere må og skal følge!

Det har de bare ikke gjort!

Ud over de gode og glade anmeldelser af bogen. Og ud over at den århusianske poesifestival Verbale pupiller har taget navn efter Madsens syreroman. Og det er sgu for skuffende. Men også bare for galt og lige ud skandaløst! 

Christian Dorph og atter Eli og jeg konstruerede i 2005 Eske. Forsamlet poesi 1969-2004 med (en efterskrift ved Erik Skyum-Nielsen) og en masse nyklassiske digte af Eske K. Mathiesen, som jo heldigvis er spillevende og splitterproduktiv. Det er der heller ikke kommet noget artikelmæssigt (jeg skrev samme år et lille anti-essay til Ildfisken) - for slet ikke at tale om mongrafimæssigt - ud af.

Indtil nu!

Det nye nummer af Passage, 70, indeholder en SENSATIONELT NOK fintfølende og skarpsindig og tænksom og (forfatterskabs)belæst og akademisk teoriforet artikel ved Martin Gregersen og Tobias Skiveren betitlet:

Eske naturligvis! Om økopoesi og naturerotik i Eske K. Mathiesens økoerotiske lyrik -

et uddrag fra sidste afsnit:

Det skulle nu geren være klart, at de økopoetiske og naturerotiske perspektiver
 udgør dominante positioner i Mathiesens lyriske forfatterskab. Hvor førstnævnte tager udgangspunkt i forholdet mellem mennesket og naturen, er sidstnævnte vel nærmere en ontologisk opfattelse af naturen og verden af lettere metafysisk og spekulativ karakter. Men dermed ingenlunde sagt, at de to tendenser er uforenelige. Når vi i det foregående har beskrevet dem hver for sig, er det i virkeligheden en blot analytisk opdeling, idet de to hænger nøje sammen i denne lyrik. Her er det naturerotiske nemlig altid økopolitisk, , og i en vis forstand er det økopolitiske også altid forankret i en naturerotisk verdensopfattelse. Denne sammenhæng kan anskueliggøres med et kig på følgende digt fra Tranedun:

Regnormen er på vej op over min
lerindsmurte sko, den vejrer ivrigt med
sin spidse snude. Nu gør den tilnærmelser
til snørebåndet. Et stævnemøde er under udvikling.
Lad os løfte blikket op mod de drivende skyer
og lade de elskende være i fred.

Digtet udspringer af en konkret, erfaringsbaseret hverdagsoplevelse, men i tredje vers tager det en drejning, markeret med et punktum. Her ændres blikket. Sproget er stadig det samme enkle, hverdagslige, men hvor snørebåndet normalt blot er et ikke levende materiale, får det her tilført liv. Regnormen er nemlig ikke bare på vej hen over skoen, men "gør tilnærmelser/ til snørebåndet", således at et "stævnemøde er under udvikling. Snørebåndet bliver nu en regnorm, og regnormen og snørebåndet er elskende. Det er bl.a. det Eske K. Mathiesens poesi kan: pludselig ændre vores blik, få os til at se på den ellers så velkendte omverden med nye briller og et anderledes blik, men på en så ukunstlet måde, at det netop virker som det mest indlysende. Det vanemæssige blik, hvor naturen er noget, man i bedste fald er ligeglad med, og i værste fald udnytter, viger her til fordel for et blik, hvor naturens egen indbyggede erotik folder sig ud. Spidsformuleret: Erotikkens optik tilbyder sig som korrektiv til instrumentaliseringen.

Nemlig! Men det er jo slet ikke nok: Flere eskologiske undersøgelser må og skal følge. Og johannesistiske!

NYT IOHANNESBILLEDE - DET SIDSTE?

Asger Schnack skriver på Facebook om de billeder af den geniale syredigter Johannes L. Madsen fra 80 moderne digtere, som jeg har stirret virkelig meget og intenst på, fordi det var de første billeder, der blevet taget af ham, efter han forsvandt fra den litterære verden midt i 70'erne, og de sidste billeder - TROEDE JEG! - der blev taget af ham, inden han døde i 2000:

Mere om Gregers Nielsen: Da jeg i 1981 udgav bogen ”Portræt. 40 danske digtere efter 1968”, var den – ligesom dens forgænger, Jørgen Gustava Brandts ”Præsentation. 40 danske digtere efter krigen” (1963) – med fotografier af Gregers Nielsen. Med undtagelse af ét, nemlig det af Johannes L. Madsen. Gregers Nielsen havde aldrig fotograferet Johannes L. Madsen, og det var ikke muligt for os at opstøve en adresse. Derfor måtte vi tage til takke med et billede fra Politikens Pressefoto. Det pinte Gregers Nielsen, så da vi i 1987 arbejdede på ”80 moderne danske digtere. Præsentation & Portræt” (Gregers Nielsen, Jørgen Gustava Brandt og jeg; bogen udkom i 1988), satte han sig for at finde Johannes L. Madsen. Han tog til Odense og spurgte sig frem, og det lykkedes ham at finde frem til et afsidesliggende hus. Han bankede på, ventede, og ud kom Johannes L. Madsen. Han fik lov til at komme ind – og tog en række sjældne billeder af digteren. (Foto: Gregers Nielsen, 1987)



- og kommentartråden kører fint og fredeligt anekdotisk nedenunder:

• Jack Thimm >Asger: Kan genkende din beskrivelse af den sky Johannes Lund Madsen. Jeg kan fortælle, at jeg ofte mødte ham i begyndelsen af 1970'erne, hvor han hyppigt aflagde besøg i BOGLADEN-ODENSE, hvor jeg var medarbejder og diskenspringer om lørdagen. Jeg sørgede for, at vi solgte hans nye HVAD SER DIAMANTER. Når Johannes dukkede op i kælderbutikken om lørdagen, måtte jeg for det meste beklage, at vi heller ikke i denne uge havde solgt ét eneste eksemplar. Det tog han med et smil - og sagde: "Den er jo også svær ..."

  2 hours ago · Like · 2
• 

  Bert Blom Jeg mødte ham i Egtved hos Ulrik Gräs ved stiftelsen af forlaget Attika i 1971...

  2 hours ago · Like
• 

  Lars Foged Thomsen Kan ikke finde JLM antikvarisk, kan nogen hjælpe?

  2 hours ago · Like
• 

  Lars Foged Thomsen ..Samlede.

  2 hours ago · Like
• 

  Lars Bukdahl IOHANNES ! den visionæreste of all! Og 1000 tak for de billeder til stadighed, Asger og Gregers!

  about an hour ago · Like · 2 

  
  

  - men så er Arne Herløv Petersen der pludselig med et scoop:

  
  

  • 

    Arne Herløv Petersen Jeg tog dette billede af ham i 1991

    

    
    

    - et fantastisk billede at få i hænde, tak for den julegave, Arne - han stirrer lige på os med den roligste og vildeste glød i sine digterøjne - her er et digt fra Min fuldautomatiske pen, 1975:
    
    skriver med brændglas

    
    

    skriver i mørke

    med pencillommelygte

    en tynd lysstråle

    glimtende ord som forsvinder

    
    

    skiver som Gud

    med sprækker af lys

    med regnbuer og glorier

    morgensol og måneskin

    som stjernehimlen

    med fixstjernernes billedtegn

    et digt

    
    

    skriver som dugdråber

    spiddes på tornes spidser

    som blomsterhoveder knappes

    på huller

    som perleguldnåle

    i gennemstukne øreflipper

    med ord år og vækst

Top 5 over sorte bøger

- altså bøger med sorte omslag

1. Johannes L. Madsen: For en person med sorte pupiller (rent sort jo)

2. Hans-Jørgen Nielsen: vedr. visse foreteelser. en hvidbog

3. Dan Turèll: Manuskrifter om hvad som helst (røde bogstaver)

4. Cecilie Lind: Dughærget pupil accelererer tusmørke

5. Niels Frank (har fødselsdag i dag, tillykke med din femteplads, femtiårige!): Øjeblikket

Psyk ud på slottet!

DET HER KAN KUN BLIVE BEVIDSTHEDSUDVRIDENDE!

Dexter Bang Sinister
Sidste Psykedeliske Seminar

Det Kongelige Danske Kunstakademi, Festsalen

Søndag 28.10, 14-17.00

Gratis adgang

Som afslutning på Researchprogrammet med Dexter Bang Sinister inviterer Charlottenborg hermed til seminar. Seminaret er den sidste begivenhed i forbindelse med Dexter Bang Sinisters researchophold på Charlottenborg. Et ophold der i januar blev skudt i gang med et indledende seminar omhandlende (ud)syrede, sort-hvide koblinger og blandt andet i juni bød på Psykedelisk Midsommerfest, der var et tilløbsstykke med over 2000 festende gæster.

Seminaret finder sted i festsalen på Det Kgl. Danske Kunstakademi, søndag den 28. oktober kl. 14-17 (tilmelding er ikke nødvendig).

Seminarets program:

14.00 - Lars Bang Larsen: Introduktion

14.10 - Lars Bukdahl: Oplæsning af psykedeliske digte af Johannes L. Madsen

14.25 - Angie Keefer: Talk, Psykedeliske Nordboer
14.45 - Al Masson: Performance lecture med uddrag fra psykedelisk rockballet skabt af Roland Petit med Pink Floyd fra 1972

15.00 - Pause / Gastrosofisk snack med Electric Prunes / Camembert Electruc / Jelly Bean Bandits / Silver Apples + sort kaffe og hvid mælk served by chef Erik Lautrup Nielsen

15.30 - Lars Bang Larsen: Introduktion

15.40 – Uffe Holm: Performance, Black Tie-Dye

15.50 - Dexter Sinister talk

16.10 - Francis McKee: Talk, Semolina Pilchards: the flora and fauna of the astral plane

16.40 – 17.00 Lars Bang Larsen: Baglæns oplæsning af PhD

Vel mødt!

 

Johannes L. Madsen-vejr

Det er skiftet fra Martin A. Hansen-vejr, åbenlyst trælst, til Johannes L. Madsen-vejr, formørket furiøst: hvis det er hagl, der slår mod ruden, og det lyder grangiveligt sådan, er de kulørte og kubistiske, bogstavelig syreregn, skinbarligt syrebad, lad mig lige finde en vejrudsigt i, har jeg fået at vide, totalt uopdrivelige JLM Johannes L. Madsen Samlede, det bliver et digt fra Smarte pletter mellem fingrene selvfølgelig:

udgangspunkt er at fylde de mørklagte steder
med søvn og søheste
glasøjeblomster og tyngdeløst metal
ingen stoppesteder undervejs skjuler vinden
bag forhæng af overlydsfly
fordybet i udfald og spredt fra øjeblikket
kortslutning

Citat fra 10 år gammelt tørvejr

Graderne

Fra et seminar om Johs. L Madsen og det psykedeliske får jeg refereret af en ven at Lars Bukdahl har sagt noget i retning af. "Så der kan man se, hvor Janus Kodal har tyvstjålet den linje fra. Efter min hukommelse nu fordi jeg har pakket hele mit bibliotek i kasser før min afrikarejse: Johs. L Madsen i nedspildt spruttende af syre: "mens du bevæger dig herfra", JK i ingentings mestre: "mens du ældes". LB's udsagn graduerer digternes autenticitet: hvem er mest mens. Er det LB's mening at nedgradere JK til kitsch, digter af 2. grad, efter princippet om hvem der har taget mest LSD eller ideen om sprogets rene samvittighed?
Desuden generelt: LB føler sig mere hjemme hos digterne end hos kritikerne. Det er digterne, der er hans bagland, kritikerne modtager ham ikke i deres midte. Men digterne modtager gerne denne nedskrivning af personlighed til fordel for den heroiske idé om at vie et liv til arbejde for litteraturen. Derfor forløber LB's kritik sig i følgende figur: Hvorfor skriver du ikke bedre, når du godt kan!

- Janus Kodal i det lille fragmentarium (ligner i dag mest en samling (gode) blogposter!) "Verden grebet" i Kritik 152, 2001

Peter & Laugesen - en Knagsted-læsning

Peter Laugesen bruger næsten udelukkende '&' i stedet for 'og' i sin nye digtsamling, hvilket jeg havde tænkte mig at bruge hele min anmeldelse på at fortolke nærmere (noget med & som fuglefodspor og/eller poetisk sammenhængs- og multitude-ideogram måske), men det lod jeg krysteragtigt være med. Der er i alt, nåede jeg at optælle, 84 &'er i De sagde hans hund havde lopper, og her er de på én gang:

& & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & & &

Så egentlig burde samlingen som svar på Johs L. Madsens Og & og havde heddet & og & -

Min Arena-kanon 1-25

(kun danske forfattere og, hårdt nok, med én undtagelse, kun 1 bog af hver forfatter)

1. Johannes L. Madsen: Nedspildt spruttende af syre, 1969
2. Dan Turèll: Manjana, 1973
3. Peter Laugesen: Anarkotika, 1975
4. Ursula Andkjær Olsen: Lulus sange & taler, 2000
5. Peter Seeberg: Dinosaurusens sene eftermiddag, 1974
6. Henrik Bjelke: Saturn, 1974
7. Viggo Madsen: Brandmand på to hjul, 1966
8. Jens Smærup Sørensen: Mit danske kød, 1981
9. Poul Vad: Kattens anatomi, 1978
10. Bent Vinn Nielsen: Arbejdssky, 1978
11. Jess Ørnsbo: Dullerdage, 1976
12. Henrik Have: Når man ikke har boet i landene, 1988
13. Morten Søkilde: Pan & Landskaber, 2007
14. Niels Simonsen: En kusse er en kuffert, 1969
15. Erik Skyum-Nielsen: Modsprogets proces, 1982
16. Peer Hultberg: Requiem, 1985
17. Niels Egebak: Beckett Palimpsest, 1969
18. Michael Buchwald: Blokland, 1975
19. Eli I. Lund: Jeg vil have sex med en kvinde fra fremtiden, 2002
20. Jørgen Ulrich: Tornene i hækken, 1955
21. Ivan Malinovski: Galgenfrist, 1958
22. Kristen Bjørnkjær: Min landbrugsleksikalske barndom, 1969
23. Lili W. Hur: I multiverset er demokratiet enevælde, 2006
24. Else Tranberg Hansen: Tag ikke mørket fra mig, 2000
25. Johannes L. Madsen: For en person med verbale pupiller, 1970

Halvanden meter Madsen

½ reolmeter Madsen 1 & Madsen 2
+
1 reolmeter Madsen 3, medsamt monografier,
=
1½ reolmeter Madsen - and counting