Jukeboxen Johannes speaks la verité

Skræmmende nok overværede Halfdan-ekspert og -VEN Johannes  Møllehave mit foredrag (jeg havde misset hans - om Halfdan & Benny A) i går på den Internationale Højskole i Helsingør om Halfdan Rasmussen & nonsens, betitlet - og gid jeg kunne have nøjedes med titlen - "Posemandens Pitstop" og sørgede for i minutterne før, i bedste mening, totalt at nedbryde min foredragsholder-moral med en sværm af pointesmældende anekdoter (hvem var det der på spørgsmålet om alle hans stakke af bøger svarede: Folk låner ikke deres reoler ud!?), men vi var også enige om, at 1 time virkelig ikke går, den perfekte foredragslængde er halvanden, det skal landes, -draget!

Nå, men da jeg efter 1 time og 20 var færdig, havde en spørgende tilskuer svært ved at huske ordlyden på et tosseri om Lieder Ohne Worte (som Klaus Rifbjerg i sin tid citerede, da jeg fik hans debutantpris), og for en gangs skyld var Johannes ikke en offensiv, autonom jukeboks, men en hjælpsom, instrumentel én; efter sekundlang knagen reciterede han tosseriet perfekt (og jeg mødtes lige i dag med min søster Dorte uden h, alt passer altid NÆSTEN på en prik):

Lille Dorthe
har klaver
og en vorte,
som man ser.
Når hun spiller
vipper vorten,
så hun kludrer
med akkorden.

Lille Dorthe
klippede
vorten af
som vippede.
Nu kan søde
Lille Dorthe
spille Lieder
ohne worte.

Inden spørge-sessionen var færdig, suste Johannes ud af døren med sin søn Tomas for at tage vare på en hund; tilbage på det lille bord ved siden af talerstolen lå et notespapir fra Frederiksberg Bibliotek med disse ord, sirligt kuglepens-prentet - som en instruks til os allesammen aprés Paris:

HORISONT UDVIDELSE

INDFØLING

BEFRIELSE

POESIENS ILTMASKE