Viser opslag med etiketten rap. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rap. Vis alle opslag

torsdag den 27. marts 2014

Lyriske tilståelser II

Lyriske tilståelser I er (min anmeldelse af ) Yahya Hassan - her klip fra en artikel i dagens New York Times:

Legal Debate on Using Boastful Rap Lyrics as a Smoking Gun


NEWPORT NEWS, Va. — The case had gone cold. 
Four years after the 2007 murders of Christopher Horton, 16, and Brian Dean, 20, detectives here had little to go on.

No suspects. No sign of the gun used to shoot the men. No witnesses to the shooting outside a house where officers found Mr. Horton sprawled next to a trash can and Mr. Dean on the front porch.
But in 2011, the case was reassigned to a detective who later came across what he considered a compelling piece of evidence: a YouTube video of Antwain Steward, a local rapper with the stage name Twain Gotti, performing his song “Ride Out.”
“But nobody saw when I [expletive] smoked him,” Mr. Steward sang on the video. “Roped him, sharpened up the shank, then I poked him, 357 Smith & Wesson beam scoped him.”
Mr. Steward denies any role in the killings, but the authorities took the lyrics to be a boast that he was responsible and, based largely on the song, charged him last July with the crimes.
Today, his case is one of more than three dozen prosecutions in the past two years in which rap lyrics have played prominent roles. The proliferation of cases has alarmed many scholars and defense lawyers, who say that independent of a defendant’s guilt or innocence, the lyrics are being unfairly used to prejudice judges and juries who have little understanding that, for all its glorification of violence, gangsta rappers are often people who have assumed over-the-top and fictional personas.

In the profane world of hardcore rap, verisimilitude is prized. Growing out of the housing projects and ghettos on the West Coast in the 1980s, gangsta rap made the gritty reality of gangs, violence and drugs central features.
And law enforcement took note. In a 2006 article distributed to prosecutors, an F.B.I. analyst recommended looking for rap lyrics when searching homes and jail cells because of their potential as leads.
Mr. Jackson, who investigated gangs as a prosecutor, said such lyrics can be useful in building a case, because the search for status — attaining it, crowing about it, expanding it — is integral to gang life. “If you listened to the songs,” he said, “you would literally hear gang members confessing to crimes they had committed previously and were disseminating it within the neighborhood.”
In New York, detectives monitor rap videos on YouTube to study the pecking order on the streets and grudges between gangs that might have spurred crimes.
Most rappers charged in recent cases have been amateur performers who aspire to fame, even though gangsta rap is no longer as popular as it was, having been supplanted by more mainstream party music.
Critics like Andrea L. Dennis, an associate professor of law at the University of Georgia, say law enforcement ignores the fact that rappers do not necessarily live the lives they sing about.
Rick Ross, for example, took his stage name from a West Coast drug kingpin of the 1980s, Freeway Rick Ross. When he broke through as a performer in 2006, his streetwise image and rhymes about the Miami gangster lifestyle seemed like references to a shady past. In reality, he had once been a corrections officer.

A brief filed in the Skinner case by the New Jersey chapter of the American Civil Liberties Union turns to “Crime and Punishment” and “Folsom Prison Blues” to make a similar point. “That a rap artist wrote lyrics seemingly embracing the world of violence is no more reason to ascribe to him a motive and intent to commit violent acts than to saddle Dostoyevsky with Raskolnikov’s motives or to indict Johnny Cash for having ‘shot a man in Reno just to watch him die.’ ”

søndag den 10. april 2011

Gangsterrapperen Johs M

Forleden i Århus besværgede jeg atter lighederne mellem raptekster og humoristiske rim, revyviser, dagens digt etc., af folk som Henriques/Melbye, Ærbødigst, P. Sørensen Fugholm, Poeten, Halfdan, Dan T - Johannes Møllehave er både en kyndig kender og en virtuos udøver af humoristiske vers, og i bedste stodder-stil har han skrevet en tekst til BT om sit nylige sammenstød med ordensmagten, titlen er "Bondeanger" , men MC Johs er ikke mere fortrydelig end at at han også lige får hvæset et"fuck the police", primærrimet er selvfølgelig værre/ D'Angleterre:

Jeg ved godt at jeg er for meget
Mine børns liv bliver alt for speget
Værst er jeg når jeg har fået at drikke
Og det gør jeg så heller ikke
Skamfuldt mine kinder blusser
Røde som sad de på en russer
Fremover vil jeg huske antabussen
Og sige nej til øl og sjussen
Jeg ved godt at det blev værre
Da jeg sad på d’Angleterre
Folk gjorde meget store øjne
Fordi jeg blev så støjende
Jeg kunne ikke lide tonen
Da jeg endte i detentionen
Det var heller ikke lykken
At få hænderne på ryggen
Håndjernene var så stramme
Jeg blev løsladt med det samme
Jeg holder mig nu fra flasken
Jeg tvætter mine hænder i vasken
Gik fra ilden lige over i asken
Svært at se sig selv i masken

søndag den 12. september 2010

Spørgeskematik

Foredrags-bureauet Athenas, som jeg er tilknyttet, ville stille mig nogle spørgsmål til brug for deres hjemmeside, her er mine (stadig mere morgensure) svar:

Ung musik er under pres pga. en musikindustri, der er ved at tabe til internettet, men hvordan forholder det sig med den unge litteratur?

Hvis vi taler den unge gode/smalle litteratur har den jo aldrig haft det for godt (= blevet særlig meget udbredt) i det gamle bog-system, så den kan kun have fordel af at gå online, parallelt med den gode/smalle musik, på åbne men/og eksklusive (= skarpt redigerede) sites - den har bare ikke gjort det særlig meget endnu, men det er kun et spørgsmål om tid, tror jeg på; jeg knytter selv store forhåbninger til det nye, aerodynamiske site for det gammeldags, gode/smalle tidsskrift, jeg selv redigerer, hvedekorn.dk .

Du omtaler Gustav Wied, Storm P. og Dan Turèll som humoristisk avantgarde, men hvad har disse tre forfattere tilfælles, udover at være sjove døde mænd?

De har det til fælles, at de benytter den humoristiske licens til at eksperimentere raffineret og løsagtigt yderliggående med det litterære udtryk (Gustav Wieds satyrspil, Storm P.s fortællinger) - Turèll startede ud som traditionel litterær avantgardist, men hans talent blev først forløst for alvor som sjov - som de grå 70'ernes mest virtuose litteratur-performer og -entertainer, radikal showbiz.

Når man læser anmeldelser, sågar af erfarne anmeldere, så sidder man nogle gange tilbage med en fornemmelse af, at anmeldelsen dybest set handlede mest om anmelderen selv. Hvordan undgår man denne faldgrube som anmelder?

Ved ikke at betragte det som en faldgrube! Men som den trampolin, der gør det muligt for anmeldelsen at træde i karakter: kun en anmeldelse, der vedkender sig og praktiserer at være skrevet fra et personligt sted - og af en stedkendt/stedspecifik person! - har en chance for at give det anmeldte værk svar på tiltale i øjenhøjde. Der skal ikke ses op eller ses ned, der skal ses lige i øjnene, blinkende - og hoppende.

I de senere år har det været populært i visse kredse, at betragte hiphop som poesi, men kan man ikke, med lige så god ret hævde, at der her er tale om assimilering af noget, der engang var modkultur?

Jo, og hvad så! Rappen tager ikke skade (eller bliver mindre street) af at jeg læser den som poesi, men måske den - og den traditionelle poesi - bliver lidt klogere på sig selv. Tue Track, mød Pokerface Plysbjørn, Pokerface Plysbjørn, mød Tue Track.

Der findes formentlig mange forfatterspirer derude, som spekulerer på, hvad der skal til for at klare sig som forfatter herhjemme. Har du nogle gode bud på svar?

Nej, det har jeg ikke, ud over at skrive så gode tekster og bøger som muligt (med hjælp fra gode med-læsere) og søge så mange gode legater som muligt. Og så skal man have talent, og det har man bare, eller har man ikke, hårdt nok. Hvordan man klarer sig uden talent, gider jeg ikke give gode råd om, selv om jeg sikkert kunne.

Hvordan formidler man bedst den moderne litteratur som foredragsholder?

Ved at formidle den moderne litteratur som foredragsholder: personligt og idiosynkratisk, engageret og ildfuldt, IN YOUR FACE.