Mads gav Yahya versalerne

Yahyas gode århusianske digterven Mads Mygind fortæller i sine rørende, informative mindeord i Information, at det (måske) var mødet med Mads Myginds 3 lange digte med versaler i samlingen Før vi har set os omkring, hvoraf det andet begynder sådan her (første linje er meget yahyask kropsforvredet, jf. Tue Andersen Nexøs nekrolog):

JEG SKRIGER GENNEM ORGANERNE FOR AT BLIVE HØRT
I DEN LYSENDE SKOV STOD JEG OG STÅR JEG OG SER UD OVER BYEN
JEG VENDER IKKE TILBAGE, JEG BOR HER
SVØBT I REGN OG BESPARELSER
STÅR JEG MED KAFFE OG POPMUSIK I ØRERNE
SYNG MED, SYNGER JEG
VELKOMMEN I REGNEN
VI DELER DET DELTE IMELLEM OS
FESTER TIL DET SIDSTE MENNESKE ER GÅET

der fik ham til at bruge versaler (snarere end Broby eller Strunge).

Mads i Inf: 

"Jeg mødte Yahya første gang 10. august 2011. Det var i et lydstudie i Rap Akademiet i Bispehaven i det vestlige Aarhus, og jeg var inviteret til at læse op og fortælle aspirerende rappere om digte samt give feedback på deres tekster. Hans rappernavn var Natteravnen, han spillede tre numre for mig, og vi snakkede dem igennem. Da jeg efterfølgende var på vej ud ad døren, henvendte han sig til mig: »Hey, jeg har også nogle rigtige tekster, gider du læse dem?« Formelt set var det prosa, men teksterne var så springende og sprængte, at der (mindst!) var tale om poesi. Vi diskuterede teksterne, og jeg forærede ham min bog Før vi har set os omkring, som var udkommet samme år. De tre langdigte midt i bogen kunne han godt lide, de står med versaler: »Engang skriver jeg en hel fucking digtsamling med versaler,« sagde han. »Ja, gør det,« sagde jeg, »gør det.« Og det gjorde han som bekendt, og Yahya og jeg blev venner. "

Mads citerer også fra en af de første tekster:  

»Måske svigter øjeblikket, forsvinder måske i fornuftige luftlag. Der er selvfølgelig ALTID lys forude, sommeren er på vej og alt muligt. Varm sommerdag, vinterens eskapader vil være glemt, tilgivet.« 

Teksten begynder:

»I er alle tilfældige, folk på en liste, perler på en snor, helte på havbunden, tabere i himlen. Uden for rækkevidde « 

Og slutter: 

 »Jeg er ikke meget for det, jeg er en idiot, jeg har ingen stedsans.«  

Og skriver om hans feedback- og skriveproces: 

"Han og jeg har flere gange måttet fortrække fra byens barer for at finde en stille baggård, hvor Yahya lige skulle læse et nyskrevet digt op fra sin telefon (og fordi han skulle ryge hash, de stærkeste joints jeg nogensinde har smagt). Når han havde læst, og det var tid til at rulle en mere, afspillede han enten klassisk musik, koranrecitation eller gangsterrap på sin telefon. Han var produktiv og skrev konstant noter på sin telefon. Mens han rullede, mens han røg, mens han talte."