Apropos SAMLINGEN (YH' s samling af vigtige bøger)
Vennen Paul Smith fortæller i en opdatering:
"En af de sidste gange, jeg mødte Yahya, sad vi på en bænk med ryggen mod Domkirken. Så slap han for at se sig over skulderen.
Forinden bød han på kaffe og viste sine nyindkøbte digtsamlinger:
Fernando Pessoa, Sylvia Plath, Pablo Neruda og Inger Christensens
’Sommerfugledalen’. Sidstnævnte havde jeg ledt efter i årevis.
Yahya: ”K.F. Møller har endnu et eksemplar.”
Vi gik derhen."
Vennen Daud Aron Ahmed fortæller i en opdatering:
"Et af bedste minder om Yahya må være, fra 2017, da han i en brandert
havde stukket mine højtelskede udgaver af "kongens fald" og "det" i
bukserne mens jeg var på toilettet og de faldt ud da han rejste sig op."
Paul Smith fortæller yderligere:
"Under valgkampen læste Yahya sit langdigt ’Ode til Klaus Rifbjerg’ op, mens vi gik fra Domkirken til Banegårdspladsen.
På en fortovscafe spurgte Yahya: ”Nå, hvad synes du?”
”Utroligt. Det får mig til at tænke på et mix af Baudelaire, Rimbaud og med indslag af Allen Ginsbergs Hyl.”
Yahya så på mig: ”Bedre end Baudelaire…, men Rimbaud kan jeg gå med til. Han er virkelig fed.”
Vi fortsatte samtalen, og pludselig hørte jeg en livvagt sige til sin kollega:
”De taler om en engelsk digter, som også var maler…”
Vi talte om William Blake."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar