Mads gav Yahya versalerne

Yahyas gode århusianske digterven Mads Mygind fortæller i sine rørende, informative mindeord i Information, at det (måske) var mødet med Mads Myginds 3 lange digte med versaler i samlingen Før vi har set os omkring, hvoraf det andet begynder sådan her (første linje er meget yahyask kropsforvredet, jf. Tue Andersen Nexøs nekrolog):

JEG SKRIGER GENNEM ORGANERNE FOR AT BLIVE HØRT
I DEN LYSENDE SKOV STOD JEG OG STÅR JEG OG SER UD OVER BYEN
JEG VENDER IKKE TILBAGE, JEG BOR HER
SVØBT I REGN OG BESPARELSER
STÅR JEG MED KAFFE OG POPMUSIK I ØRERNE
SYNG MED, SYNGER JEG
VELKOMMEN I REGNEN
VI DELER DET DELTE IMELLEM OS
FESTER TIL DET SIDSTE MENNESKE ER GÅET

der fik ham til at bruge versaler (snarere end Broby eller Strunge).

Mads i Inf: 

"Jeg mødte Yahya første gang 10. august 2011. Det var i et lydstudie i Rap Akademiet i Bispehaven i det vestlige Aarhus, og jeg var inviteret til at læse op og fortælle aspirerende rappere om digte samt give feedback på deres tekster. Hans rappernavn var Natteravnen, han spillede tre numre for mig, og vi snakkede dem igennem. Da jeg efterfølgende var på vej ud ad døren, henvendte han sig til mig: »Hey, jeg har også nogle rigtige tekster, gider du læse dem?« Formelt set var det prosa, men teksterne var så springende og sprængte, at der (mindst!) var tale om poesi. Vi diskuterede teksterne, og jeg forærede ham min bog Før vi har set os omkring, som var udkommet samme år. De tre langdigte midt i bogen kunne han godt lide, de står med versaler: »Engang skriver jeg en hel fucking digtsamling med versaler,« sagde han. »Ja, gør det,« sagde jeg, »gør det.« Og det gjorde han som bekendt, og Yahya og jeg blev venner. "

Mads citerer også fra en af de første tekster:  

»Måske svigter øjeblikket, forsvinder måske i fornuftige luftlag. Der er selvfølgelig ALTID lys forude, sommeren er på vej og alt muligt. Varm sommerdag, vinterens eskapader vil være glemt, tilgivet.« 

Teksten begynder:

»I er alle tilfældige, folk på en liste, perler på en snor, helte på havbunden, tabere i himlen. Uden for rækkevidde « 

Og slutter: 

 »Jeg er ikke meget for det, jeg er en idiot, jeg har ingen stedsans.«  

Og skriver om hans feedback- og skriveproces: 

"Han og jeg har flere gange måttet fortrække fra byens barer for at finde en stille baggård, hvor Yahya lige skulle læse et nyskrevet digt op fra sin telefon (og fordi han skulle ryge hash, de stærkeste joints jeg nogensinde har smagt). Når han havde læst, og det var tid til at rulle en mere, afspillede han enten klassisk musik, koranrecitation eller gangsterrap på sin telefon. Han var produktiv og skrev konstant noter på sin telefon. Mens han rullede, mens han røg, mens han talte."

Citater fra bøgerne, bogen

-->Cecilie Lind: Ragusa, side 55-67: 

"bittert

jeg har ikke noget vigtigt at sige,

alt falder til jorden

strejfer omkring i mørket og bider negle

mens jeg nynner

som en sindssyg

mens jeg kan

lånte fjer og diademer, pynten er mere pynt

end nogensinde før

at tilse den der græder og gide det"

Mads Mygind: Bergamo, side 55-67:

"klokken er 15:32

et regnskyl rydder gaden

eftermiddagen er under afvikling

jeg er i tvivl om hvor byen hører op.

På museet står der på et håndskrevet

skilt at udstillingen er under ombygning:

ombygningen virker udstillet.

Længe før det bliver aften

er eftermiddagen overstået.

En kvinde trækker en tung duft af parfume

efter sig på gade"

Rasmus Halling Nielsen: Norske stjerner, side 55-67: 

"förmäga burkar i TIDE

formoder i tiden indgår kar

FORM ODER I TID INGÅR KAR

form oder i tid deri kar

FORM ODER I TID DERI KAR

Forrest i tordens ansigt sølvklar

FORREST i jorden FACE ssilver fartyg

slier fattigt, fattigt

S"

Lars Bukdahl: Korshøjen, side 55-67

"Jeg kan bliver helt desperat af anekdoteløshed, selv om den, anekdoteløsheden, er bevis nr. 1 på det allestedsnærværende nærvær

Jeg kan huske, at jeg havde stjålet mønter fra ham og min mor, og at de rullede ud af mine bukser en aften, da han sagde godnat, og han tog bukserne op eller foldede  dem sammen eller noget, og at han var helt stille, bare sagde, at hvis jeg skulle bruge nogle penge, så skulle jeg bare spørge, og giv mig, please, en anden anekdote end den

Jeg fortæller altid, at han støttede mine excentriske karikaturgriller og en lang række lørdage kopierede de Alfred Schmidt-tegninger, jeg (med gule ark) markerede i de samlede årgange af Klods-Hans, på Statsbibliotekets kopimaskine (forhåbentlig er de kopier ikke BRÆNDT!), det er det, jeg helst fortæller i hele verden, dér, jeg helst vil være tilbage og være med ham, dér, jeg virkeligst og sødest ER tilbage med ham

Der er foto-anekdoterne, og jeg har fortalt så mange gange, at jeg var helt vildt pinlig over, at han i London Zoo med glasset imellem gnubbede næser (NÆSER) med gorillaen (der var også næse-aben i Tintin-albummet Rute 714 til Sidney og skurken Allan, hvis næse ligner næse-abens (og min/vores))

Når jeg viser dig billeder af ham, vil jeg bare råbe: SER HAN IKKE RAR UD?, for det synes jeg simpelthen bare, han så meget gør, og det kan jeg ikke huske, at han var, jeg kan kun huske AT HAN VAR, AT HAN VAR DER, og at han så pludselig ikke var det, ikke var, ikke var der

Den anekdote, alle andre fortæller, Møllehave og co., er mig på hans skuldre, mens han forelæser på universitetet, som min mor altid tørt pillede ned med, at børnehaven holdt lukket, og der var ikke andre options

JEG SAVNER MIN FAR"

Bogen! Bøgerne! (invitationen!)

Forlaget Kronstork skriver på Facebook:

Forlaget Kronstork added an event.

January 4 at 9:50am · 

Det her har vi glædet os til <3 span="">
13. Januar udgiver vi de første fire bøger i det vi kalder OrissaBiblioteket. Det er en hyldest til den svenske digter Ola Juléns bog Orissa. Og vi vil fejre det med oplæsning og billige bøger og måske endda gratis vin på teater Sort/Hvid og vi glæder os til at se jer alle sammen.
Orissa er en bog, der har en særlig plads i vores hjerter. Den stiller sig på eet af de mest ensomme og patetiske og poetiske steder vi kender. Den har fulgt os som en mulig måde litteratur også kan se ud på. At man faktisk kan lade sætning efter sætning stå alene på siden og tale fra sit sted. Kunne vi sige.

De fire første bøger som alle forholder sig på hver deres måde til Ola Juléns Orissa er:
Lars Bukdahl: Korshøjen
Rasmus Halling Nielsen: Norske stjerner
Cecilie Lind: Ragusa
Mads Mygind: Bergamo
Alle fire forfattere vil læse op fra deres bøger <3 span=""> og René Jean Jensen, der sammen med Pejk Malinovski har oversat Orissa, har meldt, at han vil tage en CD med Ola Juléns oplæsning af Orissa med.
Vi anbefaler alle at læse Orissa (der sidste år udkom i ny smuk udgave på Basilisk i samarbejde med Krabbesholm højskole. Og så kan man også lige snige sig til at høre denne smukke radiofeature:
https://www.dr.dk/radio/…/feature/feature-den-ensomme-digter
Ola Julén døde i 2013.

JAN13

OrissaBiblioteket, bogfejring <3 h1="">

· Hosted by Forlaget Kronstork

• clock

  Saturday, January 13 at 4 PM - 7 PM Next Week · 2–3°Cloudy

• pin	Show Map Sort/Hvid Staldgade 26-30, 1699 Copenhagen, Denmark

• 
  

• Invited by Peter-Clement Woetmann

Bogstaveligt postkort

Digteren Mads Mygind er i Italien - og han har taget en bog med:

Mads Mygind

 

— In Scala, Italy.

Passioneret, frugtbar sensation, som Martin kom først med: NY1

(men  yderst velgørende så sandelig, at Kristian Byskov og Mitose har fået fans blandt litterater og digtere!)

Martin Gregersen
40 mins · Aalborg ·


LITTERÆR SENSATION: KRISTIAN BYSKOV, der I 2013 udgav en lille, men fremragende science fiction-roman befolket af bio-cyborgs ('Mitose'), er tilsyneladende meget snart aktuel med en ny bog på forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten. Jeg glæder mig fra nu af!!







NY1 af Kristian Byskov (Bog) - køb hos SAXO.com
Læs om NY1. Bogens ISBN er 9788792371201, køb den her
By SAXO.com (Forventes udgivet 21-03-2016)

Mads Mygnd Og han læser op d. 25. maj i Øst For Paradis!

Lars Bukdahl WOW og du så det først (en af mine bedste debut-overrumplinger (der senere førte til tildeling af Munch-Christensen-debutpris foran alt muligt synligere på trods af kun 1 avisanmeldelse) ved bredden af en lille sø i Frederiksberg Have: Hvad er dette for fedt!)

Martin Gregersen Ja, det er en vild bog, Mitose. Den er desværre, men helt fortjent, udsolgt fra forlaget, der dog er i fuld gang med at forvandle den til en ebog, så de studerende på Dansk (AAU) kan få glæde af at læse den til en kursusgang om det posthumane.

Forstyrelsens poetik

Opfinderen af metro-digtet, OULIPO-medlemmet Jacques Jouet var for nylig i Aarhus, der stadig skarpere konkurrer med København om at være Poesiens Hovedstad, og skrive en masse regelrette digte og blive interviewet af Søren Rosenberg Petersen (Hvedekornsdebutant for et par numre siden):
 
"Jeg møder Jouet en lettere skyet eftermiddag på Godsbanen i Aarhus, hvor han nu har boet i en uge. Det er Aarhus Litteraturcenter, som har inviteret den franske digter, og besøget er en del af 2017-projektet FRESH EYES, der er et samarbejde med Galleri Image i Aarhus. Her skal en række digtere og fotokunstnere skildre Aarhus gennem deres håndværk, som i sidste ende skal munde ud en stor coffee-table-book om Aarhus med udgivelse i 2017.
Målet er, at Jouet over en uge skal skildre sine sansninger af byen gennem de 101 digte, som netop er sendt ud. Der skal skrives gennemsnitligt elleve digte om dagen, og dette kræver regler og strukturer for digtenes opbygning. Allervigtigst kræver det forstyrrelser.
Hvordan har din arbejdsproces været hen over ugen?
 ”Jeg prøver faktisk på ikke at arbejde!,” udbryder Jouet, mens han griner tørt.
Hvad har du så lavet?
 ”Ingenting faktisk! At arbejde er noget kedeligt noget. Så det vigtigste er, når man er digter, at undgå at arbejde. Voilà!”
Jouet lader sin kommentar hænge lidt i luften og forklarer så, at et digt dog ikke bare kan dukke op ud af den blå luft. Derfor er der også noget, af det han laver, som kan minde om arbejde, men han understreger vigtigheden af, at hans profession ikke er et job.
”Jeg bryder mig for eksempel ikke om at arbejde på mit kontor. Jeg skal forstyrres for at skrive noget. Jeg kan ikke lide isolationen og den dybe koncentration i stilhed. Vi har selvfølgeligt alle brug for at koncentrere os, men jeg har brug for det midt i en verden, som er både forfærdelig, larmende og blæsende. Jeg finder min inspiration i forstyrrelser.”
Det er strategien: ikke arbejde men sanse. Jouet finder sit stof, i det han ser, gennemlever, observerer og læser. Opholdet i Aarhus har derfor primært stået på cykel- og gåture i byens rum.
”Når noget interessant nærmer sig et digt, må jeg springe! Hvis ikke jeg springer, så sker der ikke noget. Momentet eller springet er nok den vigtigste del af arbejdet, hvis vi nu skal kalde det det. Jeg skriver så noget ned i mine noter, og så gør jeg ellers ingenting i et stykke tid. Bagefter er det intet problem at skrive, hvis begivenheden fanges. Sansningen og springet er det altafgørende!”
 At producere elleve digte om dagen virker som meget. Kan det ikke gå ud over kvaliteten? 
”Når digtet er færdigt, skal det være godt. Er det ikke godt, så er det ikke færdigt. Så er der mere, der skal gøres. Og til disse digte fra Aarhus har jeg nogle begrænsninger i min skrivning. Hver strofe består af fem verselinjer. Verselinjerne har forskellige længder efter antallet af stavelser, som kan være på 12, 9, 14, 10 og 5. Så mine sansninger skal altså passe ind i disse begrænsninger.”
Dette er dog kun det ene system, som Jouet arbejder efter, når han skal skrive sine digte fra Aarhus. Det andet omhandler titlen, for alle hans titler begynder på fransk med præpositionen en, som i den danske oversættelse er ordet på. Ovenover titlen skal navnet på den person, som digtet skal sendes til, være skrevet med datering og direkte henvendelse. Det er på en gang et digt og et brev; det skal være noget personligt."

Joeuts digt til (Aarhus-)digteren Mads Mygind (stoit fremvist af samme på Facebook):

 

Myggym

også
MYG
går på
GYM
nasium -
men har
kun 2 fag:
SUMMMMMMMMMM
og
STIK!
1 skoleår er
1 sekund,
1., 2., 3.
g - ud
i virkelig-
heden og:
SUMMMMMMMMMM
og STIK!

Semiotics are titanic tics! Kom til poetisk tegnfestival i Århus

Min hjerne sveder tran lige nu, fordi den tror, den skal og kan konkurrere med, hvad end verdens hyperklogeste mand Per Aage Brandt i morgen autoritativt definerer poesi som, selvom jeg igen og igen fortæller den, at den lige så godt kan opgive på forhånd:

Program: Poesiens semiotik, fredag d. 29. april, 2011, kl. 10-16.
Center for Semiotik, Aarhus Universitet
Bygning 1.467, rum 415

1015-1045: Nikolaj Zeuthen: Introduktion.

1045-1200: Per Aage Brandt: Hvad er en poetisk tekst?

1200-1300: Frokost

1315-1400: René Jean Jensen: Om myrer, Waterhouse og Walser

1400-1415: Kaffe

1415-1500: Svend Østergaard: Poesi fra en plasticpose.

1500-1600: Lars Bukdahl: Poesiens Nerologik. Om sammensatte neologismer som særsprogkejseres og -kejserinders klyngebomber

Efterfølgende 17-19: Fyraftensoplæsning på Løves Bogcafe, Nørregade 32 ved
Lars Bukdahl, Per Aage Brandt, René Jean Jensen og Mads Mygind

Snak om en uting

I skulle have været der i går,

og nogle af jer var det også,

til Kritikersalon i Århus,

det var var for vildt:

Vi snakkede poesi!

Eller rettere: Poesien

besnakkede os til at

besnakke den til at

besnakke os til at

og atter at.