fredag den 5. december 2014

Om frysende kummerlighed 2

Der har været nogle relevante indvendinger mod min nominering og vinderkåring af passagen fra Peder Frederik Jensens novelle "Torben og Bitten" til årets slemmeste sexscene på Radio 24syv.

Her på bloggen:

Peter H. Olesen:
Skudt forbi, Lars, m.h.t. Peder Frederiks novelle. Det er jo ikke en sexscene, det er en voldtægtsscene. Og hvad får dig til at tro, at det foregår i middelklassen? Mit nogenlunde pæne middelklasse-mig vurderer, at Torben og Bitten lever i klassen under middelklassen.

og på Facecbook:
  • Lars Husum Jeg har sgu lidt svært ved at læse Peder Frederiks som andet et overgreb. Det er derfor ikke en sexskildring. Det gør det til en overgrebsskildring. Måske ligger cluet i ordet tvang. At du så synes det er dårligt litteratur er fair nok, men selv hvis det er det, synes jeg ikke, at det hører til i den her diskussion. Det bliver hurtigt mudret både litterært og moralsk, hvis tvang og sex pludselig er fæller. Jeg tror helt ærlig, at du har lavet en dårlig læsning. Det er selvfølgelig også den mulighed, at jeg læser det forkert.
    3 hrs · Like · 3
  • Peter-Clement Woetmann Jeg tror du har helt ret, Lars Husum

  • Peter H. Olesen Det er en ommer, Lars! Der er tale om voldtægt, ikke sex i Peder Frederiks novelle!

  • Peter H. Olesen Jeg har hørt ham læse novellen op to gange, og der var sgu ikke nogen, som grinede. Hverken forfatteren eller publikum.
med al respekt for bukdahl og hans medvirken i radio24syv ifm. kåringen af 'bad sex awards' dvs. de slemmeste litterære sexscener i dansk litteratur fra 2014, men er jeg den eneste, der hvad peder frederiks 'torben og bitten'-novelle fra banedanmark angår, bestemt ikke ser scenen med lammekøllen som sexrelateret, men snarere som et overgreb/en voldtægt? (...)
som jeg ser det findes der to opfattelser af voldtægt, nemlig sex og vold. vold kan selvklart være en del af et seksuelt samspil, men jeg syntes dog, at det er en vanvittig forvridning af det seksuelle samvær, hvor offeret i situationen fratages retten til sin egen krop og kroppen reduceres til et objekt. men nok om det, novellen kan læses på sikkert tusinde måder, men jeg vurderede ikke selv da jeg læste den, at der var tale om sex. derfor min undren.

Mit dobbeltsvar:  

Jeg synes det er rigtigt at skelne mellem sex og overgreb/voldtægt, og at det er rimeligt og nok også mest rimeligt at læse passagen som det seneste overgreb i en række (jeg genlæste/bladrede hurtigt og savnede stærkere(re) prosaiske kandidater. lyder min forklaring, som ikke er nogen undskyldning) - og ved nærmere eftertanke genereret af ovenstående indlæg kan jeg godt se problemet i at medtage passagen som en sexscene og prise den som årets slemmeste/mest komiske. Sorry for det.

Og ja, der skulle stå underklasse- i stedet for middelklasse -, jf. også min anmeldelse i sin tid. .

Det ændrer imidlertid ikke på pasagens litterære rædderlighed og dens ufrivllige komik - grundet kombinationen af det lakunedybe punktummæle og de emblematiske hverdagskonkreter, lammekølle og kummefryser (hvis humoristiske potentiale og power den insisterende humorforladthed forbryderisk knebler og skammer ud; derfor griner ingen i det oplæsningsrum) - som jo faktisk kun bliver kriminellere af, at der er tale om et overgreb: Så er mutheden ikke bare socialrealistisk kitsch (i dens kunstfærdigt autenticitets-emmende mimen underklassens muthed), men også melodramatisk kitsch.

Det er med andre ord ikke slemt komisk sex, det er slemt komisk voldtægt.

4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Ha ha ha. "Hun får lammekølle". Ha ha ha. Ned på knæ. Ha ha. Det er fanme grinern. Kummefryseren. Og så stavrende. Ha ha ha. Jeg får creeps af at du vil være med til det, Lars, det er tydeligt at selv værterne griner af dig. De bruger dig som klovn, kan du ikke høre det. Ha ha. Sig noget morsomt om forfatterne. Ha. Tåber. Selvhøjtidelige. Ha ha ha. Du er så sjov til at pege dårlig litteratur ud. Ha ha ha. Underklassen knalder. Ha ha ha.

    SvarSlet
  3. Kære Anonyme
    Ja, jeg lader mig udnytte i alskens sammenhænge, selv P3 nu og da, til at tale om litteratur som god og dårlig sprogkunst, det har jeg ikke noget problem med, alt for få taler nogen steder om litteratur som sprogkunst. Men det er for fanden ikke et stykke virkelighed med underklasse og sex i, jeg griner af, det er en tekst, som for mig at læse snøfter patroniserende: Underklassen knalder, Hulk hulk hulk.
    kh mit navn, der er Lars

    SvarSlet
  4. REJSNINGSPROBLEMER?

    NATURLIG VIAGRA PLUS KONGEN AF SEX

    NATURLIG SVAR TIL NATURLIG PROBLEMER

    Naturlig Potensmiddel Plus mod
    rejsningsproblemer, for tidlig sædafgang og manglende sexlyst til men og kvinder.
    Naturlig Viagra Plus 100% naturligt potensmiddel.
    www.eco-herbs.com

    SvarSlet