Det er lidt rystende at indrømme det, men min rastløshed er aftagende, vi falder mere og mere til. Det er rædselsfuldt og rystende. Susi, vores hund, er blevet venner med en løbsk høne. Og får vi ved af det, er vi vel blevet korsanere. Gisp! Så har sgu snart også noget på os. Forfatteren ... nåå, er det ikke ham med det uglede skæg. der ligner en sneil ornitolog fra Varde?
(...)
Korsør er en dejlig by. Fuld af meget forskellige mennesker. . På vores vej f.eks. bor der både flyttemænd og landmålere og lærere og taxichauffører og vinhandlere og arbejdsløse. Og det er sådan, en vej skal være. Jeg tro, hvis der er noget, jeg ikke brød mig om i København, var det enshed. Alle var på en eller anden måde ansat i et kreativt fag. Det var som et få sølvpapir på plomber at møde alle de kreative mennesker. Og det kan man ikke sige om Korsør. Det er på godt og ondt en by, der rummer alle slags mennesker, de fleste pendler, fordi det nu engang ikke er i byen, der er jobs. Det lyder som om jeg kender Korsør utroligt godt. Men det gør jeg ikke. Jeg er jo tilflytter. En luskefis fra Risskov ved Århus, der kom hertil. Og ærligt talt har det dejligt her.
MEN KØBENHAVN BRYDER SIG FRYGTELIGT OM DIG, JENS, OG ØNSKER SIG BRÆNDENDE AT RIVE DIG OP MED UÆGTE RODE FRA KARSEKLIPPEDE KORSØR, AT DU VED DET!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar