i Nansensgade hos Politisk Revy, hvor forlagsdirektøren og jeg drak champagne af plasticchampagneglas og digteren drak vand af plasticchampagneglas og vi skålede på bogens eksistens, der er ikke noget så mirakuløst som bogeksistens:
Susanne Jorn: Dagugleøjne. Udvalgt poesi 1970-2010, redigeret og med efterskrift af Lars Bukdahl, 110 sider, 199 kr., Politisk Revy, udkommer torsdag 19. maj
Her er et digt fra bogen:
PARASOLLER
vender
blade
snurrer
skygger
roterer
regn
- den skal anskaffes sig!
Viser opslag med etiketten værkfaktumchok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten værkfaktumchok. Vis alle opslag
tirsdag den 10. maj 2011
søndag den 20. marts 2011
Forventet, men alligevel chokerende værkfaktum
I form af Helle Helles nye roman Dette burde skrives i nutid, som jeg fik i hånden på avisen i fredags, selvom den først udkommer om næsten en hel måned, 15, april, og som jeg frivilligt har følt mig tvunget til at sige nej til at anmelde, fordi jeg er kommet til at kende forfatteren for godt, hvilket betyder at jeg ikke kan klage - til nogen - over ikke at skulle anmelde den, men vel godt klage MIG - i sådan et ensomt pæreulvehyl til himlen - over ikke at skulle anmelde den.
Men hvad skal jeg så gøre med bogen, ud over simpelthen at læse den, men det halve i forgårs og hele i går brugte jeg på IKKE at læse den, at gå rundt og rundt om ikke den varme grød, men den cool grid måske, fordi jeg var bange for 1, 2, 3 at sluge den, at læse de kun 160 sider i en alt for hurtig ruf - og desuden er den ankommet alt for tæt på Lars Frosts og Lone Hørslevs nye romaner, som jeg stadigvæk ikke er færdig med at fordøje, og tilsammen er det de 3 bøger (af dem jeg har vidst/ ved af), jeg har glædet mig mest til dette forår (ikke fordi jeg ikke også glæder mig til fx romaner af Thorup og Grønfeldt, men ikke med samme feberhede glød!), men hvordan skal jeg rumme at læse dem alle 3 i den samme forbandede marts-uge (med den tilføjede dybe smerte ikke at skulle anmelde dem ...)?
På den anden side er det IKKE en option at lade 1 dag mere henrinde uden gennemlæsning (jeg tager mig hele tiden i lige at slå op og læse en hel eller halv fantastisk sætning og et par gange et helt afsnit, før jeg forskækket smider bogen fra mig, som om jeg har brændt mig), så jeg foreslår (mig selv) følgende løsning: at tvinge læsningen ned i tempo ved at skrive notater om den samtidig, med klokkeslet og sidetal, som det appendiks, jeg alligevel skal skrive om romanen til den "Minimalmarathon" gennem hele forfatterskabet, jeg gennemførte i april 2009 til den antologi om Helle Helle, der omsider udkommer på Samleren til efteråret. Jeg skal lige bladre i min avis og spise en slags morgenmad og regner så med at gå i gang (jeg kan finde ud af om jeg skal notere direkte i en tekstfil på computeren eller ligesom i minimalmarathonen med håndskrift på en notesblok, hmmm ...) ca. klokken 7:30 i dag søndag. Her er i mellemtiden et uddrag fra minimalmarathonen, første halvdel af læsningen af Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand:
Men hvad skal jeg så gøre med bogen, ud over simpelthen at læse den, men det halve i forgårs og hele i går brugte jeg på IKKE at læse den, at gå rundt og rundt om ikke den varme grød, men den cool grid måske, fordi jeg var bange for 1, 2, 3 at sluge den, at læse de kun 160 sider i en alt for hurtig ruf - og desuden er den ankommet alt for tæt på Lars Frosts og Lone Hørslevs nye romaner, som jeg stadigvæk ikke er færdig med at fordøje, og tilsammen er det de 3 bøger (af dem jeg har vidst/ ved af), jeg har glædet mig mest til dette forår (ikke fordi jeg ikke også glæder mig til fx romaner af Thorup og Grønfeldt, men ikke med samme feberhede glød!), men hvordan skal jeg rumme at læse dem alle 3 i den samme forbandede marts-uge (med den tilføjede dybe smerte ikke at skulle anmelde dem ...)?
På den anden side er det IKKE en option at lade 1 dag mere henrinde uden gennemlæsning (jeg tager mig hele tiden i lige at slå op og læse en hel eller halv fantastisk sætning og et par gange et helt afsnit, før jeg forskækket smider bogen fra mig, som om jeg har brændt mig), så jeg foreslår (mig selv) følgende løsning: at tvinge læsningen ned i tempo ved at skrive notater om den samtidig, med klokkeslet og sidetal, som det appendiks, jeg alligevel skal skrive om romanen til den "Minimalmarathon" gennem hele forfatterskabet, jeg gennemførte i april 2009 til den antologi om Helle Helle, der omsider udkommer på Samleren til efteråret. Jeg skal lige bladre i min avis og spise en slags morgenmad og regner så med at gå i gang (jeg kan finde ud af om jeg skal notere direkte i en tekstfil på computeren eller ligesom i minimalmarathonen med håndskrift på en notesblok, hmmm ...) ca. klokken 7:30 i dag søndag. Her er i mellemtiden et uddrag fra minimalmarathonen, første halvdel af læsningen af Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand:
Læseforventning til Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand:
Den glæder jeg mig til at læse, fordi det sammen med Hus og hjem er den HH-bog, jeg har læst mindst, måske faktisk kun 1 gang hele vejen igennem, men forhåbentlig ikke! Jeg husker kun de gamle kvinder og plottricket: død og så historie – men hvad fanden sker der ellers?
Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand påbegyndt klokken 16:56:
16:57, s. 5: ”yogapose”. 16:58, s. 6: ”yogapose” + brat død. 16.59, s 7: nonchalant overgang, “men først var det (…), Kim genopstandet. 17:01, s. 8: (yogapose og) ”Paraply og mursten”, Lautreamonts møde mellem en paraply og en symaskine på et operationsbord. 17:02, s. 10: gammel dame-forvrængninger, -nonsens, ”tesas”, ”dollas”. 17:03, s. 12: ”sjælevarmer i skabet”! ”tørmoppen”. 17:09, s. 22: fint flimrende og barokt mylder af hospitals-samtaler/oplevelser vs. Pablo Llambìas’ kølige analytik i Det ukendte barn. 17:12, s. 27: ”ikke til at forklare hvordan Luffe så ud. Man kunne ikke se det for sig”, karakteristik som anti-karakteristik, ”Man er en hel radiator”, Sonnergaard. 17:15, s 31: tidsspring, hopsa til marts, igen igen. 17:19, s. 37: Kim vranten forfatter i delvis skriveblokering, som ”Bente” i Ned til hundene. 17:20, s. 38: ”Fidelidut”, fjantet/nonsensisk hilsen. 17:21, s.39: gebis ”under et levnet stykke kød. Det var en overmund”, konkret surrealisme. 17:26, s. 45: hele tiden kommer man igen i tanke om Kims forestående død, især når han er mest irriterende patroniserende, etisk sabotage. 17:27, s. 47: (Kims) død + liv (i Esters mave), ligesom dødsdømt hund + gravid datter i Biler og dyr. 17:30, s. 51: ”Man kan ikke have en mand, der hedder Luffe”, navne, (tilbagelæsning) ”bestilte medaljer”, pludselig bogstaveligt. 17:35, s. 54: ”havde fået fjernet en vorte”, ”Ned til hundene’s vortelæge. 17:36, s. 55: ”spinattærte”, som et kærestepar venter på, hvilket DE bliver tydeligere af.
[kort telefonsamtale med Jens B, idé om kun at tale sort til alle et halvt år]
17:39, s. 58: ”mens hun rullede en softice i drys”. 17:40, s. 59: de musikalske ryk ml. dialog og dækket direkte tale, ”Det gjorde ondt helt ind i den forpulet store krop”. 17:41, s. 60: ”en slags sidelæns omfavnelse”, ligesom HH af sine personer. 17:45, s. 61-62: et ”Jo” er ikke et ”Ja” (distraherende center-musik-tilrigning). 17:44, s. 63: vådt hår igen og igen, stressfaktor, -resultat. 17:47, s. 68: ”aftenprut”, intimterror-aktion og -ord. 17:50, s. 72: ”Hele lejligheden lugtede af varmt hår”, surreel sætning + intimterror/overtagelse. 17:51, s. 75: ”en tør uge”. 17:53, s. 76: Hos ”kommunistfamilie”, uforklaret for nu.
Midtvejsrapport om Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand:
En ren fornøjelse i en vis fart, fordi der bare er så meget overflødig klarhed – i den jo ikke særligt komplicerede historie (om Esters invasion) med dens ikke særlig komplicerede følelser (ægteskabs-ulighed, gæste-uvelkommenhed). Det er som at læse den første gang; Kims fremtidsgenfærd huskes bedst, mens al den fede overflod har været mere tåget, uretfærdigt nok og jo nok pga. Rødby-Puttgarden og Ned til hundene’s positive slagskygge – jeg er hurtigt videre.
torsdag den 10. februar 2011
LINE KNUTZON HAR SKREVET HAMLET OG ROMEO & JULIE
Endnu et forbandet værkfaktumchok (sidste betydelige var Pia Juuls Radioteteateret, som heller ingen havde advaret mig om på forhånd), foråret er altid den værste tid for den slags slemme overraskelser: Jeg havde (af Jokum) stille og roligt ladet mig fortælle, at Jokum Rohdes lystigt platte burleskedrama Hvem myrdede Regitze Rio? var kommet i bogform på forlaget Drama, bogen havde ikke synliggjort sig inde på avisen, så jeg scrollede efter den inde på forlagets hjemmeside, da jeg pludselig fik øje på denne titel som et udgivet faktum: Line Knutzon: Hamlet og Romeo og Julie!!!!! Lines to dukketeatralske Shakespeare-formateringer på Frilandsmuseet, hvoraf jeg kun, ensomt latterdøende, havde set R&J, I FORLÆNGST REALISERET BOGFORM. For råt til at være sandt! Straks bestilte jeg dobbeltværket + Regitze (også parret med et søsterstykke, Søvngængeren) - og i går alt for sen sen sen eftermiddag ankom bøgerne, og det er så sandelig kræs med fræs, kan jeg godt fortælle jer, men jeg anmelder begge bøger i avisen næste uge, så lige nu vil jeg nøjes med et lille, perfekt sjovt citat fra Lines Hamlet, da Gertrude opdager, at hendes mand, kongen, er myrdet:
DRONNING:
"Det er sommer, det er sol og det er søndag ..."
(Kaster sig over liget og løfter det op).
Åh nej, min mand er død. Hvad skal jeg gøre? Hjælp! Er der en læge tilstede? Jeg er angst og bange og ikke helt ung. Jeg ulykkelige!
CLAUDIUS:
Gift dig med mig, Gertrude. NU! Så ordner det sig.
DRONNING:
Hvad ... ? Nåh ja ... så ... ok.
DRONNING:
"Det er sommer, det er sol og det er søndag ..."
(Kaster sig over liget og løfter det op).
Åh nej, min mand er død. Hvad skal jeg gøre? Hjælp! Er der en læge tilstede? Jeg er angst og bange og ikke helt ung. Jeg ulykkelige!
CLAUDIUS:
Gift dig med mig, Gertrude. NU! Så ordner det sig.
DRONNING:
Hvad ... ? Nåh ja ... så ... ok.
onsdag den 22. september 2010
Et nu mindre ensomt surrealistisk brev (det jazzer på en nystegt frikadelle)
Indtil værkfaktumchokket beskrevet nedenfor troede jeg, fortællingen "Et brev" fra samlingen I Mulm og Mørke, 1940, var det eneste surrealistiske brev af Storm P; det begynder udødeligt sådan her (og forestil jer det hele brev x 23 i montageform- it blows MY mind):
I lange tider havde jeg intet set til min Ven, Maleren Ebbe Hybenkrasser. Selv om han altid havde været noget sky og tilbageholdende af sig, sa var han dog til at tale med nu og da. Men nu var han altsaa forsvundet fra Jordens Overflade - indtil jeg en dag modtog følgende Brev.
Paa Skyen over Stegeosen 19-9 1940
Kære Ven!
Jeg har besluttet at blive surrealist - et langt blaat øje hænger ned fra loftet. postkassen strakte sine fregnede arme ud mod mig. viljen laa som en bævende sølvræv i min underarm. du maa forstaa mig - vær med i tiden - læg dig i vasken og lad jordbærrene drysse over bedstefars hvide skæg. jeg maa - tiden ligger under min flip og skriver tretaller. sporvognen triller forbi, den vil have tyve øre af armen i bind.
vi maa bort fra sokkeholderne - hvem vovede at vende flæsket?
ja, kære ven - jeg ved du vilde noget andet - men hendes italienske salat naaede op over taarnet og skrædderens citrongule næse slog med finnerne, forstaar du mig saa?
Jeg læste dette engang til og og lagde saa Brevet fra mig og gav mig til at kigge i Aftenavisen - men underligt var det - jeg tog straks Brevet igen og fortsatte med at læse det.
jeg har solgt et af mine billeder til direktør svag - du ved nok p.n. svag - ham med bjælderne i inderlommen.
Hm - jeg erindrede ikke omtalte Direktør Svag - men videre - jeg føler mig som en ansjos lagt paa et kaalblad og hævet mod smørassietten af usynlige fødder iført matrosdragt.
mit vindue er ernas øje - det jazzer paa en nystegt frikadelle.
TO BE CONTINUED - YEAH YEAH YEAH
I lange tider havde jeg intet set til min Ven, Maleren Ebbe Hybenkrasser. Selv om han altid havde været noget sky og tilbageholdende af sig, sa var han dog til at tale med nu og da. Men nu var han altsaa forsvundet fra Jordens Overflade - indtil jeg en dag modtog følgende Brev.
Paa Skyen over Stegeosen 19-9 1940
Kære Ven!
Jeg har besluttet at blive surrealist - et langt blaat øje hænger ned fra loftet. postkassen strakte sine fregnede arme ud mod mig. viljen laa som en bævende sølvræv i min underarm. du maa forstaa mig - vær med i tiden - læg dig i vasken og lad jordbærrene drysse over bedstefars hvide skæg. jeg maa - tiden ligger under min flip og skriver tretaller. sporvognen triller forbi, den vil have tyve øre af armen i bind.
vi maa bort fra sokkeholderne - hvem vovede at vende flæsket?
ja, kære ven - jeg ved du vilde noget andet - men hendes italienske salat naaede op over taarnet og skrædderens citrongule næse slog med finnerne, forstaar du mig saa?
Jeg læste dette engang til og og lagde saa Brevet fra mig og gav mig til at kigge i Aftenavisen - men underligt var det - jeg tog straks Brevet igen og fortsatte med at læse det.
jeg har solgt et af mine billeder til direktør svag - du ved nok p.n. svag - ham med bjælderne i inderlommen.
Hm - jeg erindrede ikke omtalte Direktør Svag - men videre - jeg føler mig som en ansjos lagt paa et kaalblad og hævet mod smørassietten af usynlige fødder iført matrosdragt.
mit vindue er ernas øje - det jazzer paa en nystegt frikadelle.
TO BE CONTINUED - YEAH YEAH YEAH
Akut højt skum
Ilmail til WA:
jeg ser at der er kommet/ kommer en bog på Lindhardt & Ringhof, der hedder og er "STORM P:S SURREALISTISKE BREVE* - den er jeg født til anmelde!
kh Lars
* (tekst på g.dk:) 1938 offentliggjorde Storm P. i Berlingske Aftenavis [dvs. WEEKENDAVISEN for fanden LB] en række såkaldte surrealistiske breve. Udgangspunktet for brevene - 23 i alt - var udklip fra forskellige udenlandske aviser og tidsskrifter, som han bandt sammen med en morsom fortælling, således at billede og tekst på humoristisk vis spillede sammen. En række af brevene har karakter af rejsebreve fra Storm P.s englandsrejse samme år.
Hvis jeg ikke simpelthen selv har skrevet (og klippet) dem, for det er første gang, jeg hører om sagen, i drømme - hvis det ikke bare, ak, er en drøm!
Sidst jeg fik sådan et værkfaktumchok, var, da jeg som Pia Juuls FB-profilbillede så forsiden på hendes sublime hybrid Radioteateret, som jeg heller ingen nys havde om på forhånd. Jeg bliver et nervevrag, hvis det fortsætter på den måde. Og hvad bliver det næste? Brat en ny digtsamling af Merete Torp?
jeg ser at der er kommet/ kommer en bog på Lindhardt & Ringhof, der hedder og er "STORM P:S SURREALISTISKE BREVE* - den er jeg født til anmelde!
kh Lars
* (tekst på g.dk:) 1938 offentliggjorde Storm P. i Berlingske Aftenavis [dvs. WEEKENDAVISEN for fanden LB] en række såkaldte surrealistiske breve. Udgangspunktet for brevene - 23 i alt - var udklip fra forskellige udenlandske aviser og tidsskrifter, som han bandt sammen med en morsom fortælling, således at billede og tekst på humoristisk vis spillede sammen. En række af brevene har karakter af rejsebreve fra Storm P.s englandsrejse samme år.
Hvis jeg ikke simpelthen selv har skrevet (og klippet) dem, for det er første gang, jeg hører om sagen, i drømme - hvis det ikke bare, ak, er en drøm!
Sidst jeg fik sådan et værkfaktumchok, var, da jeg som Pia Juuls FB-profilbillede så forsiden på hendes sublime hybrid Radioteateret, som jeg heller ingen nys havde om på forhånd. Jeg bliver et nervevrag, hvis det fortsætter på den måde. Og hvad bliver det næste? Brat en ny digtsamling af Merete Torp?
fredag den 7. maj 2010
Hyttekuller, I want it now
Jeg holder ikke til disse værkfaktumchok: Først Pia Juuls Radioteateret, som ingen havde advaret mig om, ud af det blå kom det, poly-knitrende, og her til morgen skal jeg læse i Politiken, at Line Knutzon på Mungo Park har premiere på et nyt stykke, Birkehytten, i en træls lunken tre stjerners-anmeldelse ved Monna Dithmer, og det er da ingen måde! Men hver mavesur bemærkning fik mig kun til at glæde mig endnu mere, og da jeg nåede til slutningen, fik jeg helt ondt i maven af utålmodighed:
Men den grundfølelse forløses ikke ved, at Knutzon installerer en talende ånd i en vandkedel. Den hedder nok Jeff, og ikke Bent, men den har heller ikke noget bud på meningen med det hele.
Nej, heldigvis, og skidegodt, at intet forløses ved den talende ånd Jeff i vandkedlen, som jeg kan blive nødt til at møde ASAP! Der er få billetter tilbage til forestillingen i aften klokken 8, jeg spæner mod Allerød!
http://www.mungopark.dk/forestilling.asp?id=964
Men den grundfølelse forløses ikke ved, at Knutzon installerer en talende ånd i en vandkedel. Den hedder nok Jeff, og ikke Bent, men den har heller ikke noget bud på meningen med det hele.
Nej, heldigvis, og skidegodt, at intet forløses ved den talende ånd Jeff i vandkedlen, som jeg kan blive nødt til at møde ASAP! Der er få billetter tilbage til forestillingen i aften klokken 8, jeg spæner mod Allerød!
http://www.mungopark.dk/forestilling.asp?id=964
Abonner på:
Opslag (Atom)
