Viser opslag med etiketten regn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten regn. Vis alle opslag
fredag den 3. juli 2020
onsdag den 14. august 2013
Det pisser ned på 13:08
Regnen anmelder mig dårligt:
Din sjæl er sjask! Men den er
bare jaloux på, hvordan jeg styrter
OP på mindste provokation
og fx denne, for sikken kleinregn!
Din sjæl er sjask! Men den er
bare jaloux på, hvordan jeg styrter
OP på mindste provokation
og fx denne, for sikken kleinregn!
torsdag den 13. juni 2013
Mikkel så komplet som muligt i min jordslåede rygsæk
Jeg cyklede op ad Gl. Kongevej i styrtende regnvejr med Mikkel Thykiers samlede værker (så samlede som de nu kan være! men i det mindste indeholder min version indtil flere værker, som andre versioner ikke indeholder (fordi de er unikaer simpelthen; se opregningen i en gammel blogpost) inklusive hans egen version, der jo så til gengæld indeholder temmelig mange flere værker, ikke kun i den famøse Valby-kuffert, som min version (med et dybt suk) savner) i en sort plasticsæk i min rygsæk og var vildt nervøs for at regnen skulle krybe ind til den, værksamlingen, langt nervøsere end værksamlingen selv LOD SOM OM - den er gennemskuet for længst - at den var.
mandag den 24. december 2012
onsdag den 26. september 2012
Torskevogn
Jeg vil meget helst skrive dette
simple smædedigt på det inderligt
ubæredygtige stykke printerpapir,
som den hvide WV Polo er, som
totalt tilplaskede mig og mit,
da jeg cyklede gennem Amagers
rædselsfulde ruse - et ord jeg
aldrig, never, kommer til at bruge
andre steder end her - af regn!
simple smædedigt på det inderligt
ubæredygtige stykke printerpapir,
som den hvide WV Polo er, som
totalt tilplaskede mig og mit,
da jeg cyklede gennem Amagers
rædselsfulde ruse - et ord jeg
aldrig, never, kommer til at bruge
andre steder end her - af regn!
fredag den 22. juni 2012
Dyngvåd aforisme
Hvis regnen var rhinskvin
ville himlen raskere
som en rasende lille elv
ruinere sig selv.
ville himlen raskere
som en rasende lille elv
ruinere sig selv.
Det regner på sommerhuset som det regner på sommerhuset som det regner på sommerhuset
Hvad er pointen ved et sommerhus,
hvis det står midt i et regnslot,
der står midt i en mismodsbunker,
der står midt i et sensymbolistisk spejdertelt,
der bare er et sent symbol på sig selv - ?
hvis det står midt i et regnslot,
der står midt i en mismodsbunker,
der står midt i et sensymbolistisk spejdertelt,
der bare er et sent symbol på sig selv - ?
fredag den 1. juni 2012
onsdag den 14. december 2011
½ times vejrudsigt
det kommer til at
REGNE
på min
RULLEKUFFERT
JEG KOMMER TIL AT
rulle
MED EN
regnkuffert
REGNE
på min
RULLEKUFFERT
JEG KOMMER TIL AT
rulle
MED EN
regnkuffert
onsdag den 7. december 2011
Glad regndigt
hver regndråbe
debuterer som
regndråbe i dag!
og klarer sig ganske
simpelt strålende!
hver regndråbe
når på vejen ned
at gå fra lovende
regndråbe til
moden regndråbe
til gammel mester-
regndråbe! hver
regndråbe gennem-
løber en serie af
våde stjernestunder!
hver regndråbe
er en evergreen
i min til overflod
oversvømmede
hundeskål af et
decemberhjerte!
debuterer som
regndråbe i dag!
og klarer sig ganske
simpelt strålende!
hver regndråbe
når på vejen ned
at gå fra lovende
regndråbe til
moden regndråbe
til gammel mester-
regndråbe! hver
regndråbe gennem-
løber en serie af
våde stjernestunder!
hver regndråbe
er en evergreen
i min til overflod
oversvømmede
hundeskål af et
decemberhjerte!
torsdag den 14. juli 2011
Det regner ikke i byen længere
og mit hjerte er et regnmuseum
med torsdag 14. juli 2011's heldagsregn som et trælst silende pragteksemplar.
med torsdag 14. juli 2011's heldagsregn som et trælst silende pragteksemplar.
onsdag den 15. september 2010
Sidekick of the Rain
Hvorfor er det så i særklasse melankolsk, når man slukker for bruseren og hører og (derpå) ser regnen piske mod badeværelsesvinduet?
Fordi det afslører det i nuet (på trods af lækkende telefonbruser og blakket badekar, der begge dele SNART bør udskiftes) så dejligt varme og vederkvægende brusebad som blot gangster-regnens lumske håndlanger, kumpan -
Fordi det afslører det i nuet (på trods af lækkende telefonbruser og blakket badekar, der begge dele SNART bør udskiftes) så dejligt varme og vederkvægende brusebad som blot gangster-regnens lumske håndlanger, kumpan -
onsdag den 18. august 2010
Rode til egnen
Det er på forsiden af Politiken i dag, at Søren Ulrik Thomsen skrev et digt i går, så det må være en vigtig nyhed:
På side 2 i 2. sektion er 1:1 aftrykt en faksimile-gengivelse af SUT's maskinskrevne a4-original; digtet hedder "Ode til regnen"og er på 10 tolinjere og 1 enlinjer og er signeret "Søren Ulrik Thomsen d.17.august 2010".
Der er 1 mere eller mindre besværet metafor på regnen i hver tolinjer, undtagen 1 måske: "dens nervøse skråskrift/ iler [hen over lyntogets ruder]", "dens halvgennemsigtige slør/svajer", "den græder", "den prikker sit efterårshaiku [på forruden selvom det straks viskes ud]", "dens silende sang", " den tordner", "den forbinder himlen og jorden/ i et hemmelighedsfuldt sakramente", "den driver" (ret død metafor, indrømmet), "dens store musik", "dens flydende lys på den sorte asfalt/ er negativet til dette digt". Ingen af dem synderligt originale eller meteorologisk øjeåbnende, ingen af dem (undtagen den med haikuen måske, haiku er sen kitsch i DK) kunne ikke have stået i et 120 år gammelt digt af Johannes Jørgensen.
Jeg vil som kontrast(væske) fremhæve det 44 år gamle digtfragment af Per Højholt, som ØK-ceremonimester Niels Ivar Larsen er så venlig at citere på bagsiden af Information i dag: "himmelens kolosalfysik/ vandafstande i mindsken/ et dråbefor dråbelofter blafrende i gennemtræk/ skraverede vandfolie".
Lad os se om vi ikke kan forbedre digtet med en helt simpel s + 7 via Gyldendals Ordbog for Skole og Hjem, 1982-udgaven:
Offerlam til regnestokken
Fordi dens nervøse skudlinie
iler henover lysbehandlingens ruderdamer
og fordi dens halvgennemsigtige slåenbusk
svajer foran højskolens lodrette lysreklame
fordi den græder på mine vejbygninger
over dét jeg alligevel ikke kan glemme
og fordi den prikker sin egennytte
på forsalget selvom den straks slettes ud
fordi det er en velvilje
at falde i sålelæder til dens silende sangpædagog
og eventyrligt at vågne i mådeudsagnsord
når den tordner mod billedbøgernes tagrender
fordi den forbinder hinduen og jordefærden
i en hemmelighedsfuld salamander
og fordi selv det smukkeste kvirrevit blir smukkere
når den driver gennem den lange hårrørsvirkning
fordi man har lov til at være i fred
indtil dens store muskat stilner af
og fordi dens flydende lysf'ølsomhed på den sorte askeonsdag
er neglebørsten til dette diktatur:
derfor elsker jeg regnestokken.
- det digt vil jeg gerne overveje til Hvedekorn 1, 2011.
På side 2 i 2. sektion er 1:1 aftrykt en faksimile-gengivelse af SUT's maskinskrevne a4-original; digtet hedder "Ode til regnen"og er på 10 tolinjere og 1 enlinjer og er signeret "Søren Ulrik Thomsen d.17.august 2010".
Der er 1 mere eller mindre besværet metafor på regnen i hver tolinjer, undtagen 1 måske: "dens nervøse skråskrift/ iler [hen over lyntogets ruder]", "dens halvgennemsigtige slør/svajer", "den græder", "den prikker sit efterårshaiku [på forruden selvom det straks viskes ud]", "dens silende sang", " den tordner", "den forbinder himlen og jorden/ i et hemmelighedsfuldt sakramente", "den driver" (ret død metafor, indrømmet), "dens store musik", "dens flydende lys på den sorte asfalt/ er negativet til dette digt". Ingen af dem synderligt originale eller meteorologisk øjeåbnende, ingen af dem (undtagen den med haikuen måske, haiku er sen kitsch i DK) kunne ikke have stået i et 120 år gammelt digt af Johannes Jørgensen.
Jeg vil som kontrast(væske) fremhæve det 44 år gamle digtfragment af Per Højholt, som ØK-ceremonimester Niels Ivar Larsen er så venlig at citere på bagsiden af Information i dag: "himmelens kolosalfysik/ vandafstande i mindsken/ et dråbefor dråbelofter blafrende i gennemtræk/ skraverede vandfolie".
Lad os se om vi ikke kan forbedre digtet med en helt simpel s + 7 via Gyldendals Ordbog for Skole og Hjem, 1982-udgaven:
Offerlam til regnestokken
Fordi dens nervøse skudlinie
iler henover lysbehandlingens ruderdamer
og fordi dens halvgennemsigtige slåenbusk
svajer foran højskolens lodrette lysreklame
fordi den græder på mine vejbygninger
over dét jeg alligevel ikke kan glemme
og fordi den prikker sin egennytte
på forsalget selvom den straks slettes ud
fordi det er en velvilje
at falde i sålelæder til dens silende sangpædagog
og eventyrligt at vågne i mådeudsagnsord
når den tordner mod billedbøgernes tagrender
fordi den forbinder hinduen og jordefærden
i en hemmelighedsfuld salamander
og fordi selv det smukkeste kvirrevit blir smukkere
når den driver gennem den lange hårrørsvirkning
fordi man har lov til at være i fred
indtil dens store muskat stilner af
og fordi dens flydende lysf'ølsomhed på den sorte askeonsdag
er neglebørsten til dette diktatur:
derfor elsker jeg regnestokken.
- det digt vil jeg gerne overveje til Hvedekorn 1, 2011.
Etiketter:
kvirrevit,
metafor,
Per Højholt,
regn,
s+7,
Søren Ulrik Thomsen
onsdag den 31. marts 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
