Peter Seebergs 90 års-dag i dag!

KLIMA

Et nyt vejr slår ikke med det igennem med sine virkninger.
  Solen skinner, men det er stadig køligt i vejret. I jorden gør dybdens temperatur sig gældende. Ja, undertiden er måske lovlig sent, at et højdepunkt af virkning nåes. En modsat tendens er da allerede sat ind med sin afdæmpende og senere ødelæggende virkning.
  Alt er overgangstid på overfladen og i dybet. Mangen sjæl, som har haft grund til håb, har ikke kunnet håbe af håbløsheds binding. Mangen desperat har dog kunnet tøve på en gammel glæde. Snedriverne ligger vist endnu i maj tilføget af støv på nordsiden af plantagerne.
  Lærken synger vel ofte straks efter jul en sen morgen.

- fra Om fjorten dage, 1981



- både Seeberg og Rifbjerg er borte, men Barfoed lever i bedste velgående, var i topform i fredags til åbning af den store Rif-udstilling i Den Sorte Diamant (der inkluderer rørende snapshot af Klaus og Niels som purke i strandkant og trøstebrev fra snart Heretica-debuterende N i Kbh. til til blue K på Princeton), hvor han fortalte, at Seeberg havde været hans og Rifbjergs manduktør, tror jeg ordet var, i Komparativ Litteratur

Albertineprisen 2014 er en jack in the box i den knægt i Eske! (DIDELIGOI!)

I morgen klokken 17 på Forfatterskolen - alle særlige læsere er velkomne - uddeles den af Knud Steffen Nielsen stiftede Albertinepris yderst fortjent til Eske K. Mathiesen; et uoverskuelig antal, dvs højst 3, taler vil blive afholdt, herunder traditionen tro en koncepttale ved mig eller én, der ligner, til forveksling.

De suverænt seje tidligere prismodtagere: Frank Kjørup, René Jean Jensen, Christina Hagen, Majse Aymo-Boot.

Allernyeste Eske-tekst er hans gode lærkedigt i Asger Schnacks enqute-antologi, Ny trækfuglene, i anledning af fotograf Lars Gundersens 60 års dag, der stille og roligt, vittigt og informativt, arbejder sig frem til at blive en uimodståelig lærkesang: 

Der kan siges en del om lærker
jeg har selv prøvet på det i
adskillige digte, de fleste handler
om lærkens forbavsende sang. Så
vidt jeg husker, var den daværende
Fugleminister lige ved at gøre
lærken til nationalfugl. Men så
gjorde folketingest udvalg for
indfødsret opmærksom på, at lærken
ikke var i landet hele året,
nærmest var sæsonarbejder.
Så valgte de vist svanen. Eller var
det platuglen? Den har i alle
tilfælde indfødsret i landet.

Må jeg have lov til at fremhæve
et træk, der er fælles for alle
verdens 76 lærkearter: Hannen
hjælper hos dem alle med til at
opfodre ungerne! Tænk engang.
Dette fine træk kunne man fejre
ved at nynne en lille fordringsløs
sang, jeg har skrevet.
Melodien har Kjærbølling lyttet
sig til i hedelærkens lokkesang.

Let at høre,
svær at finde.
Dideligoi.
Snart skjult i græs,
snart fjern som et minde.
Dideligoi.
Kærken er den
usynlige sanger,
som kun det skarpeste
øje fanger.
Dideligoi.
Trillerne højt
som en tanke når.
Dideligoi.
Bliver det mon
et lærkeår
dideligoi i år

Svensk Eske

Eske K. Mathiesen har sendt mig den fineste lille, svenske oversættelse af udvalgte digte fra "2000-talet", Att lysna till lärkan, nr. 46 i Lilla Serien og med et frimærkestort portræt af Eske på forsiden (hvornår kommer det Eske-julemærke?), oversætter er Jonas Ellerström, og Mathiesens kollega ud i kombi'en folkloristik &poesi (og da vist i sin tid medredaktør af Ta') Bengt af Klingberg har skrevet et kyndigt, koncentreret forord, der (i mangel af Monografien) er noget af det bedste og præciseste, der er skrevet om yndlingsforfatterskabet:

Ännu viktigare är kanske att han fullt ut började tillämpa det som den norske folkloristen Moltke Moe har kallat "det mytiske tankeasæt", ett mystiskt förhållningsätt til den omgivande vardagen, till växter, djur og väderlek. Dikterna blv fjederlätta berättelser om hur vi kan upprätta kontakt og känna samhörighet med vår omgivning. Man kan till nöds rubricara dem som naturlyrik, men det rör siog främför allt om en fremgamgsrik poetisk metod att med fantasins hjälp öppna ögonen och alla sinnen för tilvarons rikedom och oberäknelighet.

Og jeg er bange for, at EKM-poesiens fede finhed lyder den mindste smule bedre på svensk:

Starkt ljus idag
och så varmt vid fönsterkarmen att jag
snart slår ut som en påsklilja
av den kortstjälkiga, flikiga sorten
som man se förvildad på de ljusa fälten
och i pilhäckarna. Och som har en bitter doft.