Mere end OK Blixener (til i alt 225.0000)

• Blixenprisen for årets skønlitterære udgivelse – The Blixen Literary Award (100.000 kr.):
  Iben Mondrup med ”Karensminde”
  
  IBEN!

• Blixenprisen for årets litterære talent (10.000 kr.):
  Andreas Pedersen med digtsamlingen ”Fryden”
  
  ANDREAS!

•   Zinklar-prisen (100.000 kr.):
  Pia Juul
  
  PIA!

• Blixenprisen for årets tegneserie (15.000 kr.):’
  Halfdan Pisket med ”Dansker”
  
  HALFDAN!
  
  (fik Jens Christian Grøndahl og Ib Michael også Blixener? Det kan jeg allerede ikke huske noget om, men MONDRUP! PEDERSEN! JUUL! PISKET!)

Trivi-penge til kvali-Klaus

1. 2. kamilla löfström ‏@kamillalfstrm 3t
      

      I har godt set det, ikk? Klaus Rifbjerg bliver den første modtager af #Zinklarprisen

      
      
   3. Jesper Elving ‏@JesperElving 1t

      @kamillalfstrm det er den kedeligste nyhed jeg nogensinde har modtaget

      
      
2. Jesper Elving ‏@JesperElving 1t

   en pris til klaus rifbjerg omg

   
   

   ja, ja, Jesper, men den sene Rif er altså eller kan være en temmelig cool og crazy forfatter og i årets bind med meget genre-tvivlsomme noveller, Intet sikkert abnomrt, skriver han LYDDIGTE, og det må du da af alle finde en (for mindst 100.000 kr.) prisværdig forfatterskabsudvikling - her priskomiteens motivering:
   
   "Lyrikken udpeges ofte som kernen eller den indre motor i Klaus Rifbjergs forfatterskab, men et andet og lige så væsentligt udtryk for det særligt rifbjergske er novellekunsten. Lige siden den første samling Og andre historier i 1964 har novelleformen udgjort en levende boltreplads for forfatterens berømte evne til at leve sig ind i forskellige personer og sikre gehør for den sproglige detalje - for ikke at glemme humoren som udgør en tredje væsentlig ingrediens i den rifbjergske novelle. I sin seneste samling Intet sikkert abnormt synes synsvinklen at falde til ro i alderdommens perspektiv og erindring, men det betyder ikke at der er tonet ned for de modernistiske eksperimenter med sproget som virker så sprælsk som nogensinde i forfatterskabet."
   
   Der er prisuddeling fredag klokken 16 i Forfatterforeningen i Strandgade, hvor lille Adolphsen vil interview store Klaus, og så dejligt, dynamisk skramlet begynder teksten "Beautyboks":
   
   Beautyboks, skrammelkasse, amorbue, læbestift, kam, servietter, øjenbryn, børste, spejl spejl spejl, pastiller rod. Var der noget særligt rodet ved at være kvinde, talte man ikke nærmest om omhu, det feminine, eksklusive, udsøgte, smarte sexede? Som ikke kom af sig selv! Grundmaterialet var der naturligvis (hvis det var der), ellers var det som med tv-apparaterne, der skulle en helvedes masse ledninger til, skruer, dingenoter, formpressede plader fulde af påloddede dimser og i baggrunden uendelige kabler og tårne på forskellige tagrygge, ja, muligvis ligefrem bjergkæder, hvad med Zugspitze eller Grossglockner, skulle man ikke derop for at få signalerne frem, så skærmen lyste op og endelig viste det store show, hvor publikum klappede som rasende, skønt der i virkeligheden ikke var noget at klappe ad.
   
   Den udladning BURDE trykkes i Hjemmet, som Finn Zinklar gennem mange år leverede noveller til.

Trivipenge til litteraturfinhed

Visse anerkendte litteraturpriser kan godt finde på at gå til en mere eller mindre anerkendt slags trivialforfatter, fx De Gyldne Laurbær, der er gået til både Leif Davidsen og Hanne-Vibeke Holst og Christian Jungersen, og nu er det pludselig omvendt med den nye Novellepris, Zinklar-prisen:

Ny dansk novellepris: Zinklar-prisen

Zinklar-prisen er en ny dansk litteraturpris, som fra og med i år uddeles til en dansk eller udenlandsk forfatter, der på fremmeste vis har gjort sig gældende inden for novellegenren. Prisen, der er på 100.000 kr., uddeles ved et festligt arrangement i Dansk Forfatterforening fredag d. 22. november 2013 kl. 16, hvor der vil være livemusik og interview med og oplæsning ved prismodtageren.
Zinklar-prisens midler stammer fra den nu afdøde novelleforfatter Finn Zinklar (1923-2010), der testamenterede størstedelen af sin formue til formålet. Det er i år første gang, Zinklar-prisen bliver uddelt. Finn Zinklar voksende op med en far, der levede af at fremstille sit eget blæk, som han kaldte "Zinklar Blæk". Selv blev han uddannet korrespondent og arbejdede i regnskabsafdelingen på Toms Fabrikker. Finn Zinklar levede et parallelliv som forfatter af ugebladsnoveller. Han debuterede i 1949 og fik trykt sin sidste ugebladsnovelle i 1994. I løbet af de 45 år, han var aktivt skrivende, producerede Finn Zinklar over 100 noveller, som fortrinsvis blev bragt i ugebladet Hjemmet. De fleste var kriminalhistorier og bar titler som De radioaktive mænd, Hvis du finder mig død, En dag dræber jeg dig og Mord blandt venner. Finn Zinklar boede i København hele sit liv. Han blev aldrig gift, fik ingen børn og levede et beskedent liv, hvilket gjorde det muligt for ham at lægge midler til side. Midlerne testamenterede Finn Zinklar til den fond i hans eget navn, der står bag Zinklar-prisen.
Med Zinklar-prisen ønskede Finn Zinklar at fremme og hylde novellen som litteraturform, og han besluttede, at legatet skal tilfalde en dansk eller udenlandsk novelleforfatter.
Prismodtagerens identitet afsløres den 19. november. Prisreceptionen finder sted fredag den 22. november kl. 16 i Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, Kbh. K. Prismodtageren er udvalgt af Zinklar-prisens bestyrelse bestående af forfatter Jakob Vedelsby, litteraturanmelder og ekstern lektor ved Litteraturvidenskab på KU Kamilla Löfström samt direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab Lasse Horne Kjældgaard.

Slut på pressemeddelelsen. Her er et eksempel på Finn Zinklars novellekunst, begyndelsen og slutningen på novellen En pinlig affære (fundet hos e-forlaget Hother og tidligere bragt i Hjemmet):

Kontorchef Møller havde altid holdt sin sti ren, og hans rygte var uden mindste plet. Indtil den dag, han lod sig charmere af den purunge, spanske pige…
Flere minutter efter, at den høje, mørke spanier havde forladt bordet, sad kontorchef Møller og stirrede frem for sig, synligt rystet. Bare tanken om, at han risikerede at blive anholdt og sigtet for at have voldtaget og kvalt en af byens unge piger, fik den kolde sved til at springe frem på hans pande. Han kunne allerede se sig selv på forsiden af de hjemlige sensationsblade. Og hans kollegaer i det store gamle forsikringsselskab, hvor han havde en højt betroet stilling, hvad ville de ikke tænke? Nogle ville nok fryde sig i deres stille sind, over at netop han, der havde haft ry for altid at optræde korrekt, nu blev hængt ud som et sexuhyre. Nej, han skulle aldrig have indladt sig med den kønne unge pige, der nu var fundet død. Hvordan kunne han, en distingveret gråsprængt pebersvend uden erotisk erfaring, dog også bære sig så tåbeligt ad? Da han besluttede at anvende den ekstra uges ferie, han havde til gode, på en tur til Ibiza, som en af hans kollegaer så varmt havde anbefalet ham, var det for at slappe rigtigt af.

(...)

Da Pedro hørte dette, gav det et synligt spjæt i ham. Bagefter gjorde han nogle febrilske synkebevægelser, som kneb det med at få luft. – Vi – vi kommer til at vente lidt. Stemmen lød mærkelig spagfærdig. – Jeg glemte at – at politistationen har lukket om aftenen. – Ja så, fastslog kontorchef Møller uden at fortrække en mine. – Kan De for resten huske, Pedro, at den første aften jeg boede her, fortalte De mig, at De har en bror, der er portier på et andet af byens hoteller, og som taler lige så godt svensk som De dansk? Jeg har pludselig fået mistanke om, at Maria slet ikke er død, men for tiden arbejder på samme hotel som Deres bror. I hvert fald var hun i dag på Formentera sammen med en ikke helt ung herre – måske en svensker- der sikkert kan lige så lidt spansk som jeg. Han er, gætter jeg på, også vendt alene tilbage med båden og vil i morgen få at vide, at Maria er forsvundet, hvorpå hele historien vil gentage sig. Mens han talte, havde han taget fotografiet, han havde lånt af hr. og fru Thomsen, op af lommen og holdt det op foran Pedro. Foruden ægteparret var der også et andet par arm i arm på vej op ad landgangsbroen et stykke bagved. Det var en midaldrende herre og en purung pige, hvis navn stod med store bogstaver på den T-shirt, hun bar. Pigen hed Maria! – Jeg er nu klar over, at De og Deres bror arbejder sammen med Maria på at presse penge af midaldrende herrer som jeg selv, fortsatte hr. Møller. – Og det er en rigtig ækel måde at tjene sine penge på. Mon ikke Deres landsmænd på den spanske ambassade i København også vil synes det?

Med den bestyrelse er det svært at forestille sig, at prisen går til en anden ugeblads-novelle-forfatter, den går givetvis til en fin, finlitterær novelleforfatter, fx Pia Juul eller Naja Marie Aidt eller Ida Jessen eller Helle Helle eller Katrine Guldager eller Jens Blendstrup eller Sidsel Falsig Pedersen (fx Harald Voetmann og Thøger Jensen skriver virkelig ikke noveller, de skriver kortprosa) eller eller eller eller eller Sven Holm eller Klaus Rifbjerg. og hvem har vi overhovedet ellers, der kan kaldes aktive (udgivet mindst 2 samlinger de seneste 10-20 år), fine, finlitterære novelleforfattere? Jeg synes jo så også, at novellen er den (P.T.) mest trivielle af de store klassiske genrer (i hænderne på andre end de nævnte - men totalt forfatterskabsrelativt også NOGLE GANGE i hænderne på de nævnte), så på den led passer pengene, de rigtig mange penge - jeg er bare bange for, at det vil TVINGE fine forfattere ud af i at skrive udmærkede noveller, der hellere ville have været fremragende digte eller kortprosastykker ...

Men hov! Nu opdager jeg, at prisen også kan tilfalde en UDENLANDSK novelleforfatter! Det er er da ualmindeligt (og) cool af en dansk litteraturpris, bravo for DET!