Spejllitteratur x 2

- fra afsnittet "Den følelsesfulde" i Marcel Schwobs Monelles bog, oversat af Julie Gufler (Forlaget Sidste århundrede, der ser ud til for alvor, bare dekadentere, at ville konkurrere med Baslisk om de vildeste internationale småværker):

"I bøger havde prinsesse Morgane læst historien om Snehvides spejl, som kunne tale og varslede hende om hendes halshugning, og fortællingen om Ilsée, og eventyret om natspejlet fra byen Milet, som fik de miletiske kvinder til at hænge sig ved måneskin. Hun havde set det mystiske maleri, hvor den forlovede drog sværd mod sin kommende brud, fordi de ved havde mødt sig selv i aftendisen; for dobbeltgængere varsler død. Men hun frygtede ikke sit eget billede, eftersom hun aldrig havde mødt sig selv som sig selv, ubarmhjertig og vellystig, men kun som troskyldig tilsløret. Og hverken de polerede klinger af grønt guld eller de tunge lag af kviksølv viste Morgane for Morgane."

- fra Psycho-forfatteren Robert Blochs seriøst uhyggelige novelle "The Hungry House", indlemmet i jumbo-antologien The Weird:

""The lock sprung. he tugged at the door, opened it, inhaled a gust of mouldy dampness, then raised the flash and directed the beam into the long, narrow closet.
  A thousand silver slivers stabbed at his eyeballs. Golden, gleaming fire seared his pupils. He jerked the flashlight back, sent the beam upwards. Again, lances of light entered his eyes.
  Suddenly he adjusted his vision and comprehension. He stood peering into a room full of mirrors. They hung from cords, lay in corners, stood along the wall in rows.
  There was a tall, staely full-length mirror, set in a door; a pair of plate-glass ovals, inset in old-fashioned dresser-tops; a panel glass, and even a complete, dismantled bathroom medicine cabinet similar to the one they had just installed. And the floor was lined with hand-mirrors of all sizes and shapes. He noted an ornate silver-handled mirror straight from a womans's dressing table; behind it stood the vanity-mirror removed from the table itself. And there were pocket-mirrors, mirrors from purse-compacts, mirrors of every size and shape. Against the far wall stood a whole series of looking glass slabs the appeared to have been mounted at one time in a bedroom wall.
  He gazed at half a hundred silvered surfaces, gazed at half a hundred reflections of his own bewildered face."



- Lichtensteinspejl

Overfuglen: Max Ernst

En af forfatterne i The Weird-antologien er Leonora Carrington, der også var billedkunstner med tætte bånd til surrealismen. Et stort udvalg af hendes fantastiske og weird fortællinger. Den ovale dame og andre fortællinger, er netop udkommet på Det Poetiske Bureaus forlag i Ib Johansens kompetente oversættelse. Her er en af de kortere stykker, et portræt af ægtemanden (en tid kort) Max Ernst:

"OVERFUGLEN MAX ERNST

Dværg-papegøjer, Natte-fugle, Paradis-fugle og Djævle-fugle omfavner allesammen hinanden med vingerne i Overfuglens Underjordiske Køkken.
  Han rører rundt i sin gryde i en mands skikkelse og betragter hypnotisk sine abre arme, samtidig med at sværme af stuefluer og spyfluer har sat sig på nedhængende kødstykker ovenover, hvorfra de lærer deres afkom at flyve.
  Overfuglen betragter sine bare arme med en bleg hypnotisk stirren, og små hvide knopper slå ud igennem kødet; mens han rører syv gange rundt og stadigvæk stirrer, ser han knopperne skrumpe ind og hærdes til småbitte fjer. I dette øjeblik bryder et kor af ørne ud i sang, mens Djævle-fuglene og paradis-fuglene forener deres næb i et langt, anelsesfuldt kys.
  Frygten, i skikkelse af en hest og klædt i hundrede forskellige dyreskind springer ind i køkkenet og kaster en regn af gnister op i luften fra sine hove, gnisterne bliver til hvide flagermus og flagrer blindt og fortvivlet rundt i køkkenet, hvor de vælter gryder, dåser, flasker og glas med ingredienser til astrologiske retter, og det ryger altsammen på gulvet i store farvestrålende pytter. Overfuglen binder frygten ved halen til ildstedets flammer og dypper sine fjerklædte arme i farverne. Hver af fjerene begynder øjeblikkeligt at male hver sit billede med et skrigs hurtighed.
  De flagermus' og ørnenes sang blander sig med en vrinsken fra Frygten, som har ildstedets flammer frosset fast til halen. hendes skind kommer i udbrud med bittesmå vulkaner, der sender tottter af røg ud igennem hendes dækken af mange dyrs pelsværk. Hun ryster på hovedet, og møl flyver ud af hendes manke, tiltrukket af hendes hales strålende frosne lys.
  Overfuglen, der maler forskellige billeder med alle sine fjer på én gang, bevæger sig langsomt omkring i rummet og lokker træer og planter ud af møblerne. En stadigvæk rolig puls fra den forstenede verden udenfor bliver hørlig som fjerne trommer. Fuglene og dyrene tramper med deres fødder til rytmen, og små jordskælv kruser sig under jordens hud.
  Erindringen iler tilbage til tidens fødsel, river spædbarnet bort fra brystvorten på en vulkan i udbrud og slynger det overgivent ud i rummet; dette muntre indfald har så gigantiske proportioner, at Intelligensen, med en sindsoprivende, rungende latter, river sit eget hoved - Tanken - af og kaster det ud i rummet til spædbarnet Tid at lege med.
  Overfuglen glatter sine arme der nu er blevet vinger, slipper Frygten løs fra ilden og binder sig selv fast til hendes ryg med hendes manke. De undslipper gennem de fire vinde, der springer ud af gryden som røg, som hår, som vind.
  Kun syv små fisk ligger tilbage som øjeløse zebraer og er ved at blive kvalt ovenpå ilden i bunden af den store sorte gryde.



- også på maleri har Leonora portrætteret Max

- og her er de begge på fotografier - hvor er de søde:

The Weird Ones

De medvirkende i Ann og Jeff VanderMeers gigantantologi The Weird. A Compendium of Strange and Dark Stories (omtalt i talen til Ursula Scavenius i forrige blogpost), modsat bogen i alfabetisk rækkefølge (der er alle dem, man,. som man ikke har læst eller ikke har læst nok, og tænk hvis bare en halvdelen af dem, man ikke kender, virkelig er værd at kende, hvilket alt (jeg har på især s-tog pluklæst, dvs. læst vel i alt en tyvendel af det hele) tyder på!!?)- vi skubber lige Ursula ind

Daniel Abraham
Robert Aickman
Michal Ajvaz
Ryunosuke Akutagawa
H.F. Arnold
Clive Barker
Laird Barron
Eric Basso
Michel Bernanos
Charæes Beaumont
Olympe Bhêly-Quénum
K.J. Bishop
Jerome Bixby
Algernon Blackwood
Robert Bloch
Jorge Luis Borges
Ray Bradbury
Poppy Z. Brite
Ocatavia E. Butler
Dino Buzzati
Ramsey Campbell
Leonora Carrington
Angela Carter
Michael Chabon
Stepan Chapman
Michael Cisco
Julio Cortazar
F. Marion Crawford
Steve Duffy
Lord Dunsany
Harlan Ellison
Dennis Etchinson
Biran Evenson
Hanns Heinz Ewers
Jeffrey Ford
Karen Joy Fowler
Neil Gaiman
William Gipson (/John Shirley)
Stefan Grabinski
Elizabeth Hand
M. John Harrison
Georg Heym
Margaret Irwin
Shirley Jackson
M.R. James
Robert Barbour Johnson
Stephen Graham Jones
Franz Kafka
Caitlin R. Kiernan
Garry Kilworth
Jamaica Kincaid
Stephen King
Kathe Koja
Leena Krohn
Alfred Kubin
Mark Laidlaw
Margo Lanagan
Tanith Lee
Fritz Leiber
Bob Leman
Kelly Link
Thomas Ligotti
H. P Lovecraft
George R.R. Martin
Daphne du Maurier
A. Merritt
Gustav Meyrink
China Miéville
Premendra Mitra
Augusto Monterroso
Haruki Murakami
Joyce Carol Oates
Ben Okri
Craig Padawer
Mervyn Peake
Jean Ray
Mercé Rodoreda
Joanna Russ
Saki
Hagiwara Sakutari
Mark Samuels
William Sansom
URSULA SCAVENIUS
Bruno Schulz
Claude Seignolle
Michael Shea
Luscius Shepard
Martin Simpson
Clark Ashton Smith
William Browning Spencer
Marrgaret St. Clair
Francis Stevens
Rabindranath Tagore
James Tiptree Jr.
Lisa Tuttle
Amos Tutuola
Luigi Ugolini
Steven Utley
Jeff VanderMeer
Hugh Walpole
Liz Williams
F. Paul Wilson
Gahan Wilson
Donald A. Wollheim
T.M. Wright