Viser opslag med etiketten Rødby-Puttgarden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rødby-Puttgarden. Vis alle opslag

tirsdag den 10. marts 2015

Helle Helles mor in memoriam

- fra Politiken-interview, 2005:

Mine forældre var enormt forskellige. Min mor var alene og udfarende, mens min far levede mere traditionelt. Så jeg var meget intuitiv som barn. Sådan som man bliver, når man har to hjem, der ikke ligner hinanden overhovedet. Det er noget med altid at kunne fornemme, når nogen er uvenner eller forelskede, selvopm det ikke bliver sagt. (...)
Fro samtidig med at tingene nogle gange ramlede omkring mig var både min mor og min far gode til at fortælle mig, at jeg var dygtig og kunne alt. Hemingway sagde, at man skulle have en ulykkelig barndom for at blive en god forfatter. Men jeg tror ikke, at det er nok. Der også nødt til at være nogen, der pumper ens ego op. Det er det, der gør, at det bliver godt, når man skriver. Hvis man både synes, man er den største idiot. Og samtidig bliver ved med at tro, at man er den bedste.

- fra Rødby-Puttgarden:

Vores mors cykel var af mærket Jönsson. Den punkterede på landevejen mellem Rødby og Rødbyhavn en eftermiddag i juni. Hun var på vej fra arbejde. Først prøvede hun at cykle videre, men det bumpede for meget. Hun steg af cyklen og begyndte at trække. der var fire kilometer hjem. Hun gik og mærkede den lune blæst i ansigtet og på sine bare arme. Hun havde en skjortebluse på, hun svedte i ærmegabene.
  Lærkerne sang. Det raslede fra kæden i hendes cykel. Hun ville aflevere den hos Sørensen i Havnegade, så kunne hun hente den tidligt næste morgen. En bus fuld af endagsturister kom kørende imod hende, hun standsede og kiggede på ansigterne derind, da bussen passerede. Hun genkendte et af dem, en mand med rundt hoved, de havde gået i klasse sammen for længe siden. Hun nåede lige at vinke til ham, og han klarede op og vinkede tilbage, han genkendte også hende.
  Hun stod og kiggede efter bussen og smilede. Da hun gik videre, trådte hun på noget hårdt. Det var en ørering, hun havde tabt på vej fra arbejde engang i februar, hun havde kigget efter den lige siden. Den var ikke engang gået i stykker.
  - Hvor heldigt, sagde hun højt til sig selv og stak øreringen i lommen på sin cowboynederdel og tog en dyb indånding, hun kunne lugte græs og heste, musik strømmede ud fra et tomt førerhus på en traktor.
  Nede ved gården efter Tredje Tværvej havde en vædder viklet sig ind i sin fortøjning, vores mor satte cyklen på støttefod og fik vædderen fri ved at lokke den rundt og rundt med en håndfuld mælkebøtteblade. Hun vendte nynnende tilbage til sin cykel, hyldeblomsterne overvældede hende ved den lille lund efter byskiltet, hun satte cyklen i stativet nede ved Sørensen, stak et smilende ansigt ind i forretningen.
  - Kan du lappe min cykel til i morgen tidlig?
  - Alt for dig, Henriette, hvor ser du godt ud i dag.
  Resten af vejen hjem var heller ikke noget at snakke om, hun var så usædvanlig let til bens, hun slyngede sit net over skulderen og købte isvafler med hjem fra den gamle købmand. Tine og jeg lå i hver sin drømmeseng på terrassen, og så stod hun pludselig dér i døråbningen med et smilende og ukendt åbent ansigt, vi satte os hurtigt op:
  - Hvad er der galt, mor?
  - Er der sket noget? Du ser helt mærkelig ud.
  Hun faldt sammen i overkroppen. Så trak hun isvaflerne op af sit net, ansigtet blev sig selv igen:
 - Næ. det er ikke sket nogen som helst. Ingen verdens ting.

onsdag den 1. oktober 2014

Ombord på en roman

 
Forfatter-arrangement på færgen Deutschland lørdag 4. oktober

Lørdag 4. oktober er der mulighed for at møde forfatteren Helle Helle og h'øre hende fortælle om sit forfatterskab på færgen " Deutschland" på Rødby-Puttgarden-overfarten. Arrangementet starter på færgen med afgang klokken 17.45. Der er mødetid en halv time før, og der startes med velkomstdrink og buffet med efterfølgende kaffe og kage. Helle Helle er fra Lolland med opvækst i Nakskov og senere i Rødby, hvor hendes mor i en årrække drev Partex. Helle Helle bor nu i nærheden af Sorø og er forfatter til bøgerne " Rødby-Puttgarden" -" Ned til hundene" -" Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand" og " Det bør skrives i nutid", Den 26. september udkom bogen " Hvis det er". Bøgerne kan købes på færgen med rabat, signeret af forfatteren. Arrangementet der er blevet til i et samarbejde mellem Scandlines og Aftenskolen Lolland-Falster.

Jeg håber, de serverer BRÆKAGE, i form af fx kompromiteret Toblerone, Quality Street, blomme i madeira - det forekommer mig imidlertid ikke helt sikkert sådan at sammenblande virkelighed & fiktion, især ikke en fiktion, der involverer en færgeulykke (= ulykke på en færge). Man risikerer at forårsage et meta-brud i the time-space-continuum. Og hvad bliver det næste? Hvor mange læsere kan der stoppes ind i en Audi med Kristian Bang Foss ved styret midt ude i en ørken?



M/S DEUTSCHLAND


 Route             Puttgarden-Rødby 
 Type    RoPax
 Construction year    1997/2003
 Gross tonnage     15,187
 Shipbuilder    Van der Giessen de Noord, The Netherlands
 Port of registry    Puttgarden
 Flag    German
 Engines    3 pc Mak, type 8M32
 2 pc Mak, type 6M32
 
 KW    15,840
 Length, oa    142 m
 Breadth incl. fender    25.4 m
 Service speed    18.5 kn
 Length, oa    1 track, 118 m
 Lanemeter, lorries    625
 Lanemeter, cars    1,747
 Car capacity    364
 Passenger capacity    1,200