Det skulle have været Signe

Gjessing, der blev pave - vores eneste fremmeste katolske digter . men det er hun jo i forvejen i Poesistaten, adresse: Universet - her et en bid fra et interview med Kristeligt Dagblad sidste år:

"For fire år siden konverterede Signe Gjessing til katolicismen, fordi katolicismens dogmer og dens store passion tiltrak hende, fortæller hun.
I folkekirken hører man utroligt ofte, at der er ting i Bibelen, som man ikke skal tage så tungt. Men den katolske kirke tager altid alt for pålydende, og det er måske den største forskel. Jeg har brug for, at kirken ikke står og vakler. Jeg siger ikke, at folkekirken vakler, men den er bare så åben, siger hun.
Gjessing ser meget op til de katolske nonner og har selv valgt at leve et liv uden fester og forelskelser, som er langt fra det moderne ungdomsliv, de fleste af hendes jævnaldrende har levet de sidste mange år.
Det er nogle hårde fravalg, du tager for din tro og kunst. Mærker du ikke et savn efter det, du går glip af? ”Nej, fordi det kommer helt af sig selv. Jeg har slet ikke nogen længsler ud over poesi og Gud. Det er dér, mine længsler er. Så jeg føler ikke, at jeg går glip af noget som helst.” Gjessings trosvandring fra protestant til katolik, som har bragt hende tættere på Gud, har også ændret hendes digtestil.
Min digtning har ændret sig fra, at jeg skrev for at redde verden. Nu skriver jeg for min egen skyld. For Gud skal nok redde verden. Og så kan jeg skrive om den ekstase og frihed, det er at have fundet troen,” siger hun."

Grev Moltke som ny pave

Mig: Der er kommet en ny pave!

Dig: En ny pære?

Paveindstillinger

1.



2. 



3.

 

Dansk pavekandidat 1899

Mortensen spilede sine smaa Fugleøjne op og tav beskæmmet. Og idet han atter blev grebet af Beundring for Vennens ualmindelige Begavelse, saa' han som i et Glimt Tingens Sammenhæng.
  Manuel fornam Virkningen af sine Ord og kroede sig.
  - En tænker, ska' man sige vos, sagde han - før en handler!
  - Ja, nikkede Menneske-Mortensen i den mygeste Ærefrygt - Du sku' saftsuseme varren Pave, Manevel Thomsen.
  Et Kvarters Tid senere tog Thummelumsen Afsked,

- fra Gustav Wieds Livsens Ondskab

En albino-schæfer måske faktisk

I en blogpost nedenfor kaldte jeg Paven en puddel, en forsideartikel i Herald Tribune minder mig om, at Paven almindeligvis betegnes som Guds Rottweiler; I Peterskirken, her lige ved siden af, advarede han skærtorsdag mod reformistiske tendenser blandt katolske præster, snarere skulle de vende sig mod en, med en meget uhyggelig term, "lydighedens radikalisme" Jf. billedet af Lichtenstein på udstillingen af amerikansk Guggenheim-avantgarde på Palazzo Delle Espozione betitlet "Grrrrrrrrrrrrrrr":

Fyldtebøttemåne

Miskendt under samme måne,
Paven, Søren Ulrik Thomsen og jeg,
selvom Paven og jeg klart er tættere på hinanden,
sådan rent geografisk, end hver af os
er på Søren Ulrik Thomsen, selvom
jeg ikke ved, hvor han tilbringer sin påske,
men det ville da være et mærkeligt tilfælde,
hvis han også var i Rom lige nu, men
sandt nok, mærkeligere tilfælde er set,
og motorcyklerne er mildest talt mange her,
de suser forbi i ét væk, der sagtens, uden
jeg anede uråd, kunne inkludere SUT,
Paven har sin pavemobil og jeg mine gåben.

Peter Laugesen Pladsen

Hvad venter alle disse mennesker på? Det hedder Peterspladsen, så de venter vel på Peter Laugesen, der er på verdensturné i anledning af sin fødselsdag. Men han ligner altså ikke digteren fra Brabrand, den dæmonisk smilende, ældre herre dresset op i hvidt, der på larvefødder kører gennem mængden, mens han vinker vinduesviskeragtigt med sin højre hånd, han ligner en mølædt, forkælet puddel mæt af dage og for træt til at gå og bide, hvis anti-Skt. Peter, der må være taget videre til Pisa, tilgiver mig en ondartet hundemetafor.