Ikke alle shortlists er shortlists og da slet ikke nomineringlister:
Til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris oplister jeg en lang longslist over nominerings-mulige smalle værker, som jeg ikke offentliggør; jeg offentliggør kun listen med de 13 nominerede og listen med 13 andenpladser, som alle er af mig garanteret fremragende, smalle litterære værker.
Til Weekendavisens Litteraturpris kan alle faste anmeldere i WA Bøger foreslå en eller flere bøger og ved et møde diskuteres den uoffentliggjorte longlist med gode og dårlige argumenter og meget lidt fælles-læsthed ned til 10 nominerede, læserne skal vælge imellem.
Til Kritikerprisen bygges en longlist op af Kritikerlavets bestyrelse med input fra medlemmerne, som pr. mail diskuteres ned i menneskelig størrelse, og efter at have (sværget på at have) læst værkerne på den liste mødes bestyrelsen og diskuterer sig med gode argumenter frem til shortlisten på 3 nominerede, der offentliggøres sendes til afstemning hos medlemmerne (der NB har ret til at stemme på andre værker).
Til Munch-Christensens Debutantpris oplistes en alenlang longlist over samtlige debuter efterår/forår, som af juryen diskuteres ned til sandsynligt (= ulæst, men via anmeldelser etc. fornemmet) og reelt (= læst) realistiske kandidater, de ulæste af disse skaffes hjem til juryens medlemmer fra forlagene, hvoraf visse fejlagtigt tror, at det er det samme som, at de pågældende bøger er nomineret til prisen, det er de IKKE, der er ingen nominerede, der er kun to prismodtagere (der får hele 50.000 hver), hvis navne offentliggøres til oktober op til prisoverrækkelsen på Vejle Bibliotek - fx fremgår det af Jorinde & Joringels hjemmeside, at Marie Melchiorsens digtbog
Marmoleum, der vitterligt var nomineret til Bukdahls Bet, er nomineret til debutantprisen, og det er den IKKE, den er blot (anbefalet af mig, ingen af af de andre jurymedlemmer har (vistnok) læst den på forhånd) med på læse-shortlisten, men da det efter min mening er er en god, nomineringsværdig (hvis altså der var nomineringer!) bog, har jeg ikke så stort et problem med det - men jeg ville være ærgerlig over, at Gyldendal troede eller fik offentligheden og forfatterne til at tro, at Stine Askovs debutroman
Bid og Anna Friis' debutroman
Vi er da voksne mennesker var nomineret til prisen, for de to romaner har jeg netop læst, i en rutebil og på en sommerhussofa, og de var kunstnerisk slette begge og ikke nomineringsværdige til noget som helst; Askovs roman er et eksempel på, at selvom humor principielt er en herlig og central romankvalitet, er det også et talent, man kan ikke VÆLGE at være sjov, hvis man ikke har humoristisk sans, og
Bid insisterer stærkt undervældende på sit sjov, dette er fx første sætning, skingert Nynne-nynnende;
Min mor ringede og sagde, der var kylling med skilt sovs i anledning af den nye bil.
Mens Friis' roman er et eksempel på, at hvis man insisterer på at skrive kedeligt om kedelige menneskers kedelige liv (på Trøjborg, hvor jeg boede 6 år; der var mere drama i isenkræmmerens udendørs muzak!), så resulterer det i tredobbelt kedelig roman, dette er fx første sætning, sløvt sanse-silende:
Hun kan høre en bil udenfor vinduet og Kristians rytmiske åndedrag bag hende.
To sætninger nomineret til at være nye biler, der ikke kommer ud af stedet.
feeling lovely.
