lørdag den 10. maj 2025

Det skulle have været Signe

Gjessing, der blev pave - vores eneste fremmeste katolske digter . men det er hun jo i forvejen i Poesistaten, adresse: Universet - her et en bid fra et interview med Kristeligt Dagblad sidste år:

"For fire år siden konverterede Signe Gjessing til katolicismen, fordi katolicismens dogmer og dens store passion tiltrak hende, fortæller hun.
I folkekirken hører man utroligt ofte, at der er ting i Bibelen, som man ikke skal tage så tungt. Men den katolske kirke tager altid alt for pålydende, og det er måske den største forskel. Jeg har brug for, at kirken ikke står og vakler. Jeg siger ikke, at folkekirken vakler, men den er bare så åben, siger hun.
Gjessing ser meget op til de katolske nonner og har selv valgt at leve et liv uden fester og forelskelser, som er langt fra det moderne ungdomsliv, de fleste af hendes jævnaldrende har levet de sidste mange år.
Det er nogle hårde fravalg, du tager for din tro og kunst. Mærker du ikke et savn efter det, du går glip af? ”Nej, fordi det kommer helt af sig selv. Jeg har slet ikke nogen længsler ud over poesi og Gud. Det er dér, mine længsler er. Så jeg føler ikke, at jeg går glip af noget som helst.” Gjessings trosvandring fra protestant til katolik, som har bragt hende tættere på Gud, har også ændret hendes digtestil.
Min digtning har ændret sig fra, at jeg skrev for at redde verden. Nu skriver jeg for min egen skyld. For Gud skal nok redde verden. Og så kan jeg skrive om den ekstase og frihed, det er at have fundet troen,” siger hun."

2 kommentarer:

  1. Det lyder som et Jehovas vidne, der er holdt op med at skrive direkte til Vagttårnet, men så meldes det da mere klart ud, at f.eks. homoseksualitet betragtes som en stor synd af Signe Gjessing. Så ved jeg det. Og det bliver, selvfølgelig, et nej tak til det forfatterskab. Verden har ikke brug for mere fordømmelse af den slags.

    SvarSlet
  2. Det er altid interessant, at se den stilhed det sommetider mødes med, når nogen påpeger diskrimination, så længe det hører under visse former for "det religiøse." Visse kirker er stadig de eneste steder, hvor diskrimination får sin helt egen velsignelse. Sindssygt. En slags blåstempling af at være imod fundamentale menneskerettigheder. Den, der tier, samtykker. Og det kan man så "få lov til" at komme og gøre i disse kirker. Det er virkelig tragikomisk. Og dybt uintelligent.

    SvarSlet