Viser opslag med etiketten Emil Bønnelycke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Emil Bønnelycke. Vis alle opslag

lørdag den 14. maj 2016

Bønnelyckes bogdrømme

Jeg falder i mit omkring-googleri over en extremt interessant og spændende artikel af Torben Jelsbak, "Avantgarde og boghistorie. Emil Bønnelyckes bibliografiske aktivisme" (trykt i det mig ukendte tidsskrift Lychnos i 2010). Der er en masse solid baggrund om Marinetti og Apollinaire, men så afslører Jelsbak sensationelt, at Bønnelycke planlagde en hel samling med visuelle digte med arbejdstitlen Dansende Digte og aftrykker skitsen til lige præcis et dansedigt, "Balgulvet:


Jelsbak skriver om den urealiserede samling:

Derimod kan man spore en tydelig indflydelse fra Apollinaire i Bønnelyckes samtidige forsøg på at skrive visuelle digte. ”Jeg ville ønske, jeg var Maler” udbryder fortælleren et sted i romanen Spartanerne med direkte hilsen til den polsk-franske kubistdigter, hvis lyriske ideogrammer Bønnelycke var blevet introduceret til omkring 1917 af den kubismekyndige jurist og samler af afrikansk ”negerkunst” Carl Kjersmeier. Blandt Bønnelyckes efterladte papirer finder vi således manuskriptet til en aldrig publiceret samling visuelle digte under titlen ”Dansende Digte” som indeholder en række lyriske skitser og tegninger skrevet i tæt forlængelse af Apollinaire og hvad der i 1918 skulle blive kendt som ’calligrammes’. At denne digtsamling aldrig så sagens lys, kan der være flere gode grunde til. Bønnelyckes dansende digte består for de flestes vedkommende af meget skematiske og lidt kluntede forsøg på figurdigte, ganske uden den spænding mellem grafisk form og sprogligt materiale som kendetegner Apollinaires lyriske ideogrammer. De mest vellykkede digte i samlingen er karakteristisk nok dem der giver helt afkald på det sproglige materiale og dermed krydser grænsen til billedkunsten, som for eksempel den plastiske stregtegning ”Balgulvet” (ill. 3) eller et udkast til det siden berømte og antologiserede bydigt ”Berlin” som består af en ordløs struktur af parallelle og krydsende linjer.

Det meste af artiklen handler om avantgarde-værk nr. 2, ved siden af romanen Spartanerne, "prosafragment"-samlingen Asfaltens sange, der endte med at blive stiligt designet at den hippe funktionalist Knud V. Engelhardt, men hvis afsluttende digt, Bønnelycke havde planlagt den vildeste opsætning af:

Det mest originale udtryk for Bønnelyckes tværæstetiske aspirationer og bibliografiske nytænkning var dog hans plan for opsætningen af ”Biografteatret”, det afsluttende digt i Asfaltens Sange, der beskriver den unge kunstnerklikes (svarende til kredsen omkring Klingen) besøg i Metropolteatret i Mikkel Bryggers gade i København. Bønnelycke ønskede sig her en typografisk løsning der kunne illudere den rumligt-visuelle oplevelse af filmlærredet på endevæggen i biografsalens mørke: Digtet skulle således trykkes med en lille type på en dobbeltside med 4/5 negativ og 1/5 positiv kliché (ill. 7). Med denne fantasifulde idé der for alvor udfordrede grænserne for den konventionelle litterære bog, var Bønnelycke tæt på at foregribe en anden avantgardistisk genrefornyelse, den cinematografiske bog, som først i 20’erne skulle se dagens lys inden for international avantgardelitteratur og bogproduktion.


Her originalmanuskriptet, se opsætningsplanen øverst i højre hjørne!!!

fredag den 13. maj 2016

I får lige Berlin

Emil Bønnelyckes visuelle digt fra 1919, som jeg omtaler i Blæksprutten om Spartanerne i WA  i dag, hvor Årets Jammerligt Al-Dissende Udenlandskdansker (ÅJADU) for længst og aldeles ufortjent har taget al opmærksomheden (også min ...):


- og her er det anderledes bogstavelige søsterdigt "New York" (ligesom "Berlin" trykt i tidsskriftet Klingen, hvis 3. årgang Bønnelycke var medredaktør af - og modsat "Berlin" ikke medtaget i Gladiators genudgivelse af Spartanerne, pourquois pas? OG det kunne altså også have været skønt at have fået hele Asfaltens Sange med i købet, nu de var i gang, så havde vi haft 15 minutters-Avantgardisten Bønnelycke komplet i 1 bind)

fredag den 8. april 2016

Fast læsning / Steady reading

Jeg klager ikke over, at jeg hen over weekenden læse disse fire bøger færdige / påny, jeg er en åndssvagt velsignet, blessed & blissed out, boganmelder, jeg giver mig kun:

DIAS: Mikkel Thykier, 479 sider (har læst de 204, er lidt beat på den (megen genbrug))

Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden, 464 sider (har læst de 110, er meget opstemt og overrumplet på den)

Emil Bønnelycke: Spartanerne (+ Rosa Luxemburg + Berlin), 331 sider (har jeg læst engang for mange år siden, har endnu intet genlæst)

Peter Laugesen: Brev til en maler, 136 sider (læste jeg, før jeg fik set mig om, i går eftermiddags, skal jeg læse mindst 1 yderligere gang) - og her er et digt, der er så godt som noget:

Fremviseren klaprer
med sine lysende luffer
i afskedens bibliotek

Dag for dag håndskrift i hæfter og
                    så på maskinen
                    flytte rundt

som om ingenting var sket
og det var for længe siden

Udsigten hver dag den samme
som om jeg bare kunne tage telefonen
dreje centralen og ringe til Breton

Det kan ikke bare smides i et hul
også hullet skal bæres videre
det forsvinder ikke



- kulørt og forfinet maleri af David Hockney
 (en 2 timer lang, øm og grundig dokumentar om hvem, jeg stenede ud til sent i aftes - ham kan jeg lide, som person og kunstner, flamboyant og flittig, tænksom og vittig, påhitsom og dygtig)

onsdag den 30. marts 2016

Press Ex, Ionist!

Ekspressionist-aftenen i selvsamme Politikens Foredragssal, hvor den første ekspressionist-aften blev afholdt 12. februar 1919, var meget forrygende vellykket - mest og ekspressivest overrumplende var nok Nils Göndahls prægtige, decideret publikumsudjagende - avantgardepræmie dér! - violinshow. Og apropos Peter Nielsens vrøvl om uvildskaben i ny litteratur i almindelighed og nye danske langdigte i særdeleshed var det for dette uvildige publikumsmedlem slående, at lige meget hvor fint kraftfuldt og pågående Asger Schnack og Jacob Skyggebjerg oplæste tekster af Bønnelycke og Frederik Nygaard - og bravo til dem! - så befandt Cecilie Linds og Rasmus Hallings oplæsninger af (fragmenter af) egne langdigte sig i en helt anden, seriøst stratosfærisk, kvalitativ sfære; hvad angår DK-poesi og -avantgarde (selv hvis vi tæller 1922's enlige, flammende svaler, Broby og Momberg, med) KNOCKOUTES 1910'erne af 2010'erne.


  

fotos: Gita Pasternak

tirsdag den 29. marts 2016

EXPRESS(IONIST) YOURSELF!

- kom til Ekspressionismeaften i aften hos Politiken:

Nyt liv til glemt klassiker! Genudgivelse af Danmarks første roman om krig - set med soldatens øjne. Præsentation af Bønnelyckes SPARTANERNE med oplæsning, musik og billeder.

Oplev blandt andet Cecilie Lind, Rasmus Halling Nielsen, Asger Schnack i en ekspressionismeaften som i 1919 - med et nutidigt twist. Aftenens vært er Politikens Jes Stein Pedersen.

Tirsdag 29. marts kl. 19.30 - 21 (Dørene åbner kl. 19)
Pressen Politikens Hus, Vester Voldgade 33, Købenahvn V
Pris for abonnenter 40 kr.
Pris uden abonnement 80 kr.
Billetgebyr 10 kr. pr. billet.

OM SPARTANERNE:
Emil Bønnelycke er der ikke mange, der husker - men han skrev faktisk en af de første krigsromaner allerede i 1919 - og nu genudgiver forlaget GLADIATOR den.
Spartanerne hedder den og denhandler om krigen set med soldatens øjne. Ét spor forløber hos den unge soldat i militærstaten Sparta, et andet spor forløber hos den unge soldat helt fremme i skyttegravene under 1. verdenskrig, et tredje spor forløber hos en rekrut i Danmark. Og de tre spor fortæller at krigen er ét og det samme. Alle steder og til alle tider. Hvor det unge menneskes identitet nedbrydes og han forvandles til en lille ubetydelig del i det store maskineri.

I 1919 blev den kaldt ”futuristisk” og ”ekspressionistisk”, men glemt blev den og stort set kun blot nævnt i litteraturhistorien. Men nu, hvor den er mere aktuel end nogensinde, bliver den genoptrykt så alle kan komme til at læse den, og det skal fejres!

Ca. program: 



-->
Litteraturredaktør JES STEIN PEDERSEN, POLITIKEN byder velkommen       

                        Aftenens vært HANS OTTO JØRGENSEN, forlaget GLADIATOR,
  præsenterer  SANDALSERIEN og aftenens program                                           

 Lektor JOHAN ROSDAHL præsenterer Spartanerne.                                            
              
 ASGER SCHNACK læser op af Spartanerne                                                          
 
  Lysbilleder af moderne udenlandske og danske maleres arbejder m. CARL V. PETERSENS kommentarer                                                                    
              
                HANS HENRIK SORGENFREY: Klaver.
                    Arnold Schönberg: Seks små klaverstykker. 1911                                                     

                   PAUSE                                                                  

             CECILIE LIND fremsiger uddrag af langdigtet STRUNK 2015                              

ASGER SCHNACK fremsiger Fredrik Nyegaards digt ”Opbrud” 1919                 

            RASMUS HALLING NIELSEN fremsiger uddrag af Også 2015                        

             HANS HENRIK SORGENFREY: Klaver
      Bela Bartok: 6 danses roumaines 1915                                                                    

              JACOB SKYGGEBJERG fremsiger uddrag af Emil Bønnelycke:
ROSA LUXEMBURG Prosalyrisk Symphoni Pathétique in Memoriam 1919  
      
              NILS GRÖNDAHL: Violin      
Lille ekspressionistisk koncert 2016

               HANS OTTO JØRGENSEN: Tak for i aften!                                                         

onsdag den 23. marts 2011

Chrestens oldefar er Emil

Det unikke gadekryds, 5th Avenue/ 127th Street, i mit eksemplar af Chresten Forsoms monstrøst cool Arena Kontra-pose MANHATTAN - en nedskrivning ligger midt i Harlem med to kirker (den ene nedlagt) og (måske) en kontorbutik (for nærmere beskrivelse se min anmeldelse i WA før eller siden). En fjern, men gedigen slægtning til Forsoms 120 tekstkryds (med afskrevet, autentisk facadetekst tastet ind fra hver sin udadvendte side i og som de 4 teksthjørner i hvert tekstkryds) er Emil Bønnelyckes figurdigt "New York", tryk i tidsskriftet Klingen 1918: