Jeg har fået en hel masse eks. af Mars er for taparar, som jeg af en eller anden grund skulle afhente i kiosken på Gentofte Station.
Det er første gang, at en af mine bøger er blevet oversat til et andet sprog.
Virkelig mærkeligt at læse mig selv på nynorsk.
Ikke som om jeg har skrevet med venstre hånd, som om jeg har skrevet med højre knæ.
Min fantastiske farmor, Magnhild Bukdahl, født Ødvin, 1899-1988, var OG FORBLEV nordmand. Hvilket vil sige, at jeg er kvart norsk, og jeg har altid opreholdt, at den norskhed sad i og OWNEDE mit højre ben, derfor!
Sådan begynder min første, nynorsk KNÆSATTE bog:
KAPITTEL 1
Dersom Billy Bob Malone hadde vist kva for ein vanvittig planet han skulle komme til å vakne opp på nøyaktig 24 timar seinare, ville han nok ha kome seg raskare opop av senga denne måndagsmorgonen. Eller kanskje han heller ville ha krope lenger ned under dyna.
Viser opslag med etiketten Magnhild Ødvin Bukdahl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Magnhild Ødvin Bukdahl. Vis alle opslag
fredag den 4. marts 2016
lørdag den 17. maj 2014
Men der er et Norge i mig
Fra artikel i Kristeligt Dagblad, ved Benjamin Krasnik
Også norsk litteratur har stor succes i disse år med store anerkendte internationale navne som Per Petterson, Tomas Espedal, Jan Kjærstad og ikke mindst Karl Ove Knausgård med hovedværket " Min kamp", der er oversat til 18 forskellige sprog. En forklaring på succesen er ifølge litteraturforskeren Jørgen Haugan, at norske forfattere tør skrive følelsesladede bøger.
" I Danmark efterlyses jævnligt den store danske samtidsroman, der aldrig er kommet efter Henrik Pontoppidans ' Lykke-Per'. I Norge har vi derimod store episke digtere som Lars Saabye Christensen og Per Petterson. Det skyldes måske, at norske forfattere tør at lave patos, hvor ironi er mere udbredt i dansk litteratur. Danske forfattere leger mere med ordene og er æstetisk fi-nurlige på en måde, man ikke finder i Norge. Der er slet ikke kommet en postmodernistisk tradition i Norge. En Lars Bukdahl findes for eksempel ikke," påpeger Jørgen Haugan.
Alvoren hænger ifølge ham nok sammen med, at den norske nation stadig er under opbygning, og forfattere må tage stilling til for eksempel olien, der har betydet meget for selvforståelsen, kulturen og civilisationen. Og så er der selvfølgelig den norske natur, der fungerer som en central inspirator. Det afsides liv i fjeldet, der kalder på meditation og filosoferen over tilværelsen.
Man siger, at der er en latent vismand i hver en nordmand, fortæller Haugan.Trods den norske bogsucces er der stadig litterære relationer mellem Norge og Danmark. For traditionelt var København den første metropol, man som nordmand kom til på rejsen mod syd. Og det er stadig Nordens litterære hovedstad med et stort miljø for kritikere og forfattere, påpeger Haugan. Nogle af tidens mest læste norske forfattere har for eksempel danske aner, Per Pettersons danske mor, og Saabye Christensen en dansk far.Og begge trækker på deres danske forbindelser i deres bøger.
- min farmor Magnhild Ødvin Bukdahl var nordmand through and through og holdt aldrig op med at være det; jeg har har derfor altid opereret med, at mit højre ben, det der spjætter mest, når jeg holder folkelige foredrag, med fuld patos og følelsesfuldhed er norsk.
Også norsk litteratur har stor succes i disse år med store anerkendte internationale navne som Per Petterson, Tomas Espedal, Jan Kjærstad og ikke mindst Karl Ove Knausgård med hovedværket " Min kamp", der er oversat til 18 forskellige sprog. En forklaring på succesen er ifølge litteraturforskeren Jørgen Haugan, at norske forfattere tør skrive følelsesladede bøger.
" I Danmark efterlyses jævnligt den store danske samtidsroman, der aldrig er kommet efter Henrik Pontoppidans ' Lykke-Per'. I Norge har vi derimod store episke digtere som Lars Saabye Christensen og Per Petterson. Det skyldes måske, at norske forfattere tør at lave patos, hvor ironi er mere udbredt i dansk litteratur. Danske forfattere leger mere med ordene og er æstetisk fi-nurlige på en måde, man ikke finder i Norge. Der er slet ikke kommet en postmodernistisk tradition i Norge. En Lars Bukdahl findes for eksempel ikke," påpeger Jørgen Haugan.
Alvoren hænger ifølge ham nok sammen med, at den norske nation stadig er under opbygning, og forfattere må tage stilling til for eksempel olien, der har betydet meget for selvforståelsen, kulturen og civilisationen. Og så er der selvfølgelig den norske natur, der fungerer som en central inspirator. Det afsides liv i fjeldet, der kalder på meditation og filosoferen over tilværelsen.
Man siger, at der er en latent vismand i hver en nordmand, fortæller Haugan.Trods den norske bogsucces er der stadig litterære relationer mellem Norge og Danmark. For traditionelt var København den første metropol, man som nordmand kom til på rejsen mod syd. Og det er stadig Nordens litterære hovedstad med et stort miljø for kritikere og forfattere, påpeger Haugan. Nogle af tidens mest læste norske forfattere har for eksempel danske aner, Per Pettersons danske mor, og Saabye Christensen en dansk far.Og begge trækker på deres danske forbindelser i deres bøger.
- min farmor Magnhild Ødvin Bukdahl var nordmand through and through og holdt aldrig op med at være det; jeg har har derfor altid opereret med, at mit højre ben, det der spjætter mest, når jeg holder folkelige foredrag, med fuld patos og følelsesfuldhed er norsk.
Abonner på:
Opslag (Atom)
