Helle for en ordklassekamp på klippegrund

Dennis Gade Kofod har (mindst) 2 fine hilsner til sit prosaiske valgslægtskab Helle Helle i sin nye socialrealistiske NISSE-apokalyptiske roman Nancy, som jeg med nydelsesfuld varsomhed (så let kommer jeg til at læse FOR hurtigt i forhold til den på samme tid rå og udsøgte ordknaphed) er halvt igennem:

side 40:

  Nancy forstår det.
  De nøgne træer.
  Eksempler på liv.
  Stuk.
  Hele hendes nye tolkningsapparat rullet ud og hypersensitivt: Alle, hun kender lever efter berettermodellen.

sider 56:

  Hun læser mere nu, efter tågen er kommet.
  Efter at hun er gået på arbejde.
  Hun kan godt lide noveller med ensomme kvinder, Nancy griner ved tanken om, hvad hende der forfatteren med to fornavne ville få ud af øens tilstand. Det ville være rart med lidt humor.

Hvilket må genoprette eventuelt karmatab opnået ved først afvisningen af underklasse-fokus hos HH i Information-indlæg om manglen på underklasse/udkants-skildringer i yngre, dansk litteratur (og - SUK- efterlysningen af sådanne) og derpå indrømmelsen af fokusets faktiskhed, på FB:

October 16 at 4:03pm

Peter H. Olesen Flere af Helle Helles romaner foregår altså ikke i middelklassen, Dennis. Der tager du altså fejl!

 October 16 at 4:15pm

Dennis Gade Kofod Det er jeg ikke enig i. Laver middelklasse måske. Men som jeg skriver, jeg synes ikke det er så vigtigt, for jeg tænker slet ikke at det er Helles intentions at bedrive intens udforskning af provinsen.

October 16 at 4:17pm

Peter H. Olesen Nu kender jeg ikke grænsen mellem lavere middelklasse og underklassen.

 October 16 at 4:24pm

Dennis Gade Kofod Og nu har sovet på det i flere dage og er blevet enig med mig selv om at det er noget sludder det jeg har sagt om HHs romaner og middelklassen i forhold til Rødby Puttgarden. Sorry.

October 22 at 11:32am

Peter H. Olesen Nemlig.

Peter H. Olesen Godt indlæg ellers, men jeg synes nu altid, det er problematisk, når nogen 'efterlyser' en bestemt litteratur, hvad enten det så er kritikere, kulturjournalister, politikere eller forfattere, som dig selv eller Peder Frederik Jensen. Problemet med forfattere fra provinsen - hvad enten de kommer fra middelklassen eller underklassen - er jo ofte, at de netop flytter fra deres miljø, deres fødeegn. Det er sgu svært at rende rundt i en lille by og ville være kunstner. Man vil bare væk, ud i den store verden eller i det mindste 'over' til København. Man kan selvfølgelig håbe på, at nogen af disse kunstnere flytter tilbage - som du har gjort - eller i det mindste skriver om miljøet, men ligefrem kræve det, kommer der sgu nok ikke noget ud af.

October 16 at 4:22pm

Dennis Gade Kofod Og jeg er helt enig. Og tænker heller ikke at jeg efterlyser det - selvom det jo er det det ender med - men mere at jeg påpeger fraværet. Jeg skal nok selv forsøge at skrive den litteratur jeg synes der mangler. smile emoticon

October 16 at 4:25pm

Peter H. Olesen Nemlig!

Fiktiv, men eksemplariskere, parallel mail

(og urealistisk, dato/ugedagsmæssigt: at komme i forkøbet havde ikke ladet sig gøre (medmindre WA udsendte en særudgave, det gør vi for lidt!) - MEN BORTSET FRA DET)

Kære (WA-Bøger-red.) Johannes

Jeg kommer lige fra møde/middag med Kritikerlavets bestyrelse, hvor vi nominerede Per Aage Brandts digtsamling Tidens tand, mørkets hastighed, Maja Lee Langvads hybrid Hun er vred og Harald Voetmanns roman Alting under månen til Kritikerprisen. Nomineringerne er ikke offentliggjort endnu, og SKAL VI IKKE KOMME lavet I FORKØBET og anmelde Brandts fremragende digtsamling, hvilket vi nemlig har forsømt, denne fredag, så vi kan fremstå omtrentligt tjekkede, i stedet for at stå med håret i den kritiske postkasse.

kh Lars

Navn navn (Helle Helle kan lide Duran Duran)

Det her fra Politikens bagside er sjovt sjovt, synes jeg, artiklen stod 2 gange på siden, side om side:

KULTURELT: Kulturforbrugeren: Helle Helle

   

af BAGSIDEN BAGSIDEN
 
Helle Helle, så kom din nye bog, tillykke med den.
Tak, tak.
Når du ikke skriver bøger eller giver interviews, hvilken slags kultur forbruger du så selv?
Jeg lytter meget til musik, primært internationale 80' er-kunstnere: Duran Duran, Talk Talk, The The. Men der bliver da også til dansk musik fra tid til anden. Jeg kan for eksempel mægtig godt lide Zapp Zapp. Og det der nummer er også ret godt. Hvad er det nu, det hedder? Jo, ' Sui Sui'.
Rejser du meget?
Jeg kommer faktisk lige fra en weekendtur til Baden-Baden. Det er en fantastisk by. En fantastisk by
Hvad med filmmediet?
Jeg genså ' Kiss Kiss Bang Bang' for nylig, efter at jeg læste en anbefaling af den i filmmagasinet Ekko.
Det siges, at du er gastronomisk interesseret. Hvor kan du lide at spise?
Jeg køber ofte takeaway fra Lê Lê. Jeg er vild med det krydrede køkken, og de er gode til at dosere piri piri i maden. Couscous får jeg i hvert fald en gang om ugen. Og så elsker jeg de små vinbarer i København. Især Bevi Bevi.
Og litteratur?
Jeg læser gerne Tintin (...).
Kulturforbrugeren i næste uge: Peter Peter.

Mi speciale, som jeg åbenbart ikke kan holde op citere fra her på bloggen, hed ESKER ESKER efter en vild biperson i Dickens' Our Mutual Friend, der uforklaret ikke siger andet end de 2 ord: undertitlen/genrebetegnelsen var "Romanroman" Her er et citat fra afsnittet "Personer" om navne i Dickens-romanen - Dickens var som bekendt fantatisk optaget af person-navngivning, herunder  (egen og de øvrige personers) øge/kælenavngivning:

Næste mulighed er da ogsåp at navne udskiftes med tilnavne eller nye navne. Fledgeby er blevet Fascination Fledgeby. Rogue Riderhoods rigtige fornavn er Roger. Mis Jenny har valgt at hedde Jenny Wren i stedet for Fanny Cleaver, som er hendes virkelige navn, men vi får ikke at vide hvorfor. Over for de personer, hun kommer i kontakt med, anvender hun til gengæld sin hel egne indianske navngivning: Riah hedder 'Fairy Godmother', og da hun en kort overgang mistænker ham for skurkagtighed, bliver han omdøbt til 'Wolf' (Riah kalder Jenny for 'Cinderella'): Fledgeby er først 'Little Eyes' , men da så Mr Lammle har pryglet ham grundigt igennem får han tildelt det imponerende navn 'Tingling-Tossing-Aching-Screaming-Scratching-Smarter'. Rouge kalder Eugene for 't'otherst gorvenor', hvilket med tiden bliver forkortet til det så godt som uforståelige 't'otherst'. Wegg slynger om sig med grumt retoriske tilnavne til Mr Boffin. Gladest er han for 'the minion of fortune and the worm of the hour', men 'the Usurper' er også godt og selvfølgelig 'Hin that shall be nameless. I Kapitelttitlerne hedder Boffin fra og med 3. bog konsekvent 'The Golde Dustman' (seks gange i alt), en journalistisk kliché, som titel-ophøjelsen og gentagelsen giver en egen surreel aura.
  Lige så meget som hele dette navnevirvar, fra forvrængninger til private tilnavne, virker som en opløsning af navn og identitet, virker det som en udvidelse og multiplicering eller måske ligefrem en eksplosion, for ikke at sige en overflod.

Jeg blev færdig med specialet i 1994, og Helles debutbog Eksempel på liv udkom i 1993, så der er ingen undskyldning for, at jeg ikke henviste til hendes leksikonartikel i bogen (som jeg ikke anmeldte, og derfor (nok) læste for sent (men det er jo ingen undskyldning!)) om

Navne, eller hvad de hedder:

På samme måde som ting, følelser og steder får deres egne betegnelser, navngives ogås mennesker. Navnet er en måde at skelne den enkelte fra de andre på.
  Man kunne opkalde dem efter intelligens, humør eller øjenfarve. Endnu flere ville i så fald hedde det samme.
  Navnet bevares for det meste livet igennem. Et navn er det eneste bestandige, et fast holdepunkt.
  Ingen af dem vil påstå, at deres krop er den samme som ved fødslen eller i 10-års-aldren eller når som helst. En krop forandrer sig og minder foruroligende lidt om sig selv i løbet af blot en håndfuld år. Ansigtet skifter sit udtryk af for megen søvn eller glæde, maverne tiltager og aftager, huden folder sig i sit eget umulige mønster.
  En krop er hele tiden en ny krop, og dog kalder de den det samme, og kroppen lystrer for det meste, for kroppen ved, hvad den hedder. det er det vigtige. Navnet er det eneste,s om kan få kroppen til at tro på, at den ikke er forsvundet og erstattet med en ny.
  Der findes eksempler på kroppe, der ikke vil vedkende sig bestemte navne. Dette kan være et symptom på indestængt vrede, se også alder.