Viser opslag med etiketten Det Danske Akademi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det Danske Akademi. Vis alle opslag

fredag den 24. april 2020

Betimeligt Brøgger-tweet (og dog)

Vi prøvede at sammensætte en kreds, ligesom man til et selskab ville vælge en række personer med hvem man formodede at dele opfattelse om fundamentale begreber som kvalitet, kritisk sans, blik for sprogets behandling ... Karl Bjarnhof 1960
 
(men igen, jf. min kommentar i WA i dag, den Stidsen, man valgte ind for kun seks år siden, var jo ikke, hvad angår opfattelsen af kvalitet, kritisk sans, blik for sprogets behandling, en anden Stidsen, vel?)

torsdag den 16. april 2020

Akademikrisedigt

OK, da, men gid man man kunne begrænse
stadsen,
der gøres af
Stidsen
og hendes idiotisk hovedløse retoriske
stæsen'
gid man kunne nøjes med en
studsen

fredag den 30. oktober 2015

Forsinket pris-news 1: La! La!

2 helt rigtige Akademipriser (selvfølgelig dybt forsinkede begge, men det gider vi ikke klage over hver gang!):

Otto-Gelsted-prisen til Lars Skinnebach- som i sin digtning, der eksperimenterer med mange former, giver læseren en skarp fornemmelse for de klicheer, vi sprogligt og tankemæssigt er omgivet af og således fornyer en kritisk og politisk digtning på højt æstetisk niveau.

Beatrice-prisen til Laus Strandby Nielsen
-som er en lysets og kærlighedens digter med stadig bevidsthed om det mørke og den død, som også hører til eksistensen. Poul Borum kaldte ham en af de mest fremragende, men også mest ”ubemærkede” danske digtere; det sidste vil Akademiet gerne ændre på.

(og så får første vinder af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris Boris Boll-Johansens FAR Selskabets Pris)

et digt af La
us:

Kroppen en kniv
til at røre rundt med
i føelsessuppen. VCi har
en handel: aske og ild
afløser mudder og blod
efter princippet først
bagefter. Kroppen, men
hvis? Hvor er der en sjæl
i kog med eget køkken?
Og så er det så simpelt
et snit. Fuglen til vejrs
og resten til overs dvs.
oven over smertegrænsen.
Du kan bare slukke.


(fra Mellemrum)

et dig af La
rs:


Vasker du hår

i benzin

i hurtige

længsler

(fra Post it)

tirsdag den 28. oktober 2014

Den grånende guldmedalje MEN tilllykke til Knud!

Akademiets Store Pris - der skal forestille at være den vigtigste og fineste litterære pris i DK - går i år til Knud Sørensen, født 1928, som jeg er en stor tilhænger af, både som forfatter af digte, noveller og romaner og som Hvedekorns-abonnent gennem over 60 år - har er også den ældste modtager af prisen nogensinde og  den første over 80, og det ville også være meget cool, hvis det ikke cementerede prisens flaskehalsproblem; modtagerne er de sidste mange år blevet ældre og ældre og ældre -

Af de sidste 10 modtagere - og prisen er siden 1982 totalt åndssvagt kun blevet uddelt hver andet år, hvilket gør flaskehalsen desto mere kvælende - er de 5 født før 1940 (og, i snit, langt tættere på 1930 end -40), Jørn Riel, f. 1931, Peer Hultberg, f. 1935, Vagn Lundbye, f. 1933, Cecil Bødker, f. 1927. Sidst en prismodtager var under 50 år ved modtagelsen var i 1994 og 1996, hvor modtagerne Ib Michael og Vibeke Grønfeldt begge var 49. Siden Grønfeldt har aldrene været 71 (Bødker), 58 (Kirtsen Thorup), 69 (Lundbye), 54 (Bent Vinn), 53 (Jac), 79 (Riel), 52 (Boberg). Den seneste prismodtager under 40 var 35-årige Henrik Nordbrandt i 1980 - de øvrige prismodtagere under 40: Sven Holm, 34 år, 1974, Svend Åge Madsen, 33 år, 1972, Klaus Rifbjerg, 34 år, Villy Sørensen, 33 år, 1962; samtlig pris-ynglinge er (i Sørensens tilfælde; har været) medlemmer af Akademiet, kuriøst nok, nu de ikke under andre yngre at nyde æren.

Jeg vil jo ikke afskaffe ældre prismodtagere, men jeg synes, den ultimative anerkendelse kommer for sent nu om stunder; det gav langt mere mening i 60'erne/70'erne/80'erne, da man hele tiden vekslede mellem de dagsordensættende og de hæderkronede og de oversete, sådan her fx:

  1976 Jørgen Sonne
· 1975 C.E. Soya
· 1974 Sven Holm
· 1973 Hans Scherfig
· 1972 Svend Åge Madsen
· 1971 Leif Panduro
· 1970 Ivan Malinowski
· 1969 Frank Jæger
· 1968 Tom Kristensen

Det er absurd, at ingen forfattere, der er debuteret efter 1990, har fået prisen (de må, som Harld Voetmann og Lone Hørslev i år, nøjes med juniorpriserne), blandt de for længst kvalificerede kandidater er (men lad mig lige nævne nogle præ-90-debutanter, Henning Mortensen, Eske K. Mathiesen, Marianne Larsen, Hans Otto Jørgensen, Simon Grotrian, Niels Frank - og SÅ dumt at Pia Juul ikke må få, bare fordi hun er akademimedlem (det samme gælder Klaus Høeck, opdager jeg!)), Christina Hesselholdt, Helle Helle, Kirsten Hammann, Line Knutzon, Jens Blendstrup, Peter Adolphsen, Pablo Llambìas, Ursula Andkjær Olsen, Lars Frost og, ja, Harald Voetmann.

MEN BORTSET FRA DET tillykke til den stærke og fine, skarpe og milde digter Knud Sørensen, den pris er velfortjent til hver en tid og hvilken alder som helst:

Forfatteren om forfatteren

Han er én
der gerne vil opleve.
Ikke nødvendigvis alt
og ikke nødvendigvis voldsomt.
Men noget. Et eller andet.

Han oplever bedst siddende.
På en bænk i et hjørne af en plads
eller i en ventesal eller på en mole.
Han oplever
ved at føle sig indenfor og udenfor
på éngang.

Han spørger:
Hvilket digt sker nu?

Så skriver han.

Cool akademipriser

Otto Gelsted-prisen til

HARALD VOETMANN, født 1978



Beatrice-prisen til

LONE HØRSLEV, født 1974


Klaus Rifbjergs debutantpris til

ASTA OLIVIA NORDENHOF, født 1988

onsdag den 31. oktober 2012

Rangfølgeslutning

Man kan ringe fra Ringsted til Rungstedlund,
men der er ikke nogen, der tager telefonen.

Men kan man runge fra Rungstedlund til Ringsted,
hvis der ikke er nogen, der hører en gammel skid?

mandag den 28. maj 2012

Okayyyyyyyyy . . . TILLYKKE THOMAS B!

Thomas Boberg har fået tildelt Det Danske Akademis Store Pris, også kaldet den Store Klat, og TILLYKKE! med det - og bestemt ikke noget urimeligt valg, tre fjerdedele af de sidste 15 års bøger har i al deres rasende og indædte, sort lysende koksethed været vildt glimrende, de bedste: Americas, 1999, En stående aftale, 2002, Livsstil, 2005, Under uret, 2006, og frem for alt og allersenest Hesteæderne I  og II, 2010-11.

Valget følger Akademiets yderst forsigtige og langsomme, 1 etage ned, 5 op, elevatortur ned gennem generationerne (i litteraturens fra bunden stadig voksende babelstårn); 80'er-generationen fik sin foreløbigt eneste store klatmodtager med F.P. Jac, født 1955, for 4 år siden, og nu er vi så nået ned til sen-80'er-digterne (i et par årtier har det været en betingelse at være fyldt 50) med Boberg, født 1960 - og det ligner mistænkeligt et konsensusvalg, jeg kunne godt nævne andre (levende) digtere (af ikke mindst digte) fra den kvalitativt eksplosive mellem-generation, jeg ville have peget på først, selvom det er lidt skarnagtigt at gøre, men jeg er og bliver kritisk skarn: Pia Juul (der som akademimedlem ALDRIG kan få prisen, bizart nok, Inger C fik den heller ikke, grotesk nok - men OK, S.U. Thomsen og P. Tafdrup sidder også i Akademiet ...), Niels Frank og Simon Grotrian. Af ældre, prisværdige digtere vil jeg nævne favoritterne Henning Mortensen, Eske K. Mathiesen, Viggo Madsen (der ikke har fået en eneste Akademi-pris), Hans Otto Jørgensen og Marianne Larsen ( MARIANNE!). Om 2 år er det atter en gammelforfatters tur, og helst en af de nævnte selvfølgelig, og om 4 år kan elevatoren så rykke ned til 90'er-generationen, hvis mest fremragende (alle jo kvindelige) medlemmer til den tid så småt er i 50'erne, Balle, Hesselholdt, Aidt, Knutzon, Helle, Pryds, Hammann, og dem kan de næste ti-tolv år så gå med at give prisen, før turen omsider kommer til Ursula A.O, og om 25 år skriver jeg blogpost (direkte på jeres hjernebark) om, at det fandeme var på tide, at Theis Ørntoft fik den store klat.

Bla, bla, bla! TILLYKKE THOMAS!

fredag den 3. december 2010

Peter Laugesens danske litteraturhistorie, telegram-udgaven

- fra Laugesens så godt som overbevisende tale til Jørn Riel, betitlet "Telegrafisten" og trykt i Information i dag, ved uddelingen af Akademiets Store Pris forrige fredag; først et klip, jeg har sat i klammer for at give kontekst, så kommer telegrammet, wham, bam:

[Da jeg for et par måneder siden, som en ny tids reserve-Peter Freuchen på to træben, begyndte at arbejde med den her tale, forsøgende at få ordene frem fra ti tykke tommelfingre til stivfrossen tunge gennem tilisede nervebaner, for det er jo ikke hver dag, man sidder konfronteret i sin skrivehule med så mange bøger af en enkelt forfatter, og en vis angst var der vel ved projektet, regnede jeg med, at der her eller der ville findes vejledende læsninger af Jørn Riels store og omfattende forfatterskab, men det gjorde der ikke. Det findes slet ikke der, hvor dansk litteratur sættes på formel og spændes i trøje.]

Det nævnes ikke i forbindelse med halvfjerdsernes arbejderistiske skriftmareridt, heller ikke i forbindelse med firsernes nyklerikale symbolpurisme eller halvfemsernes post retro, for slet ikke at tale om nullernes vamle værdikamp.

onsdag den 29. september 2010

Støvets Akademi

Al respekt for 79-årige Jørn Riel, især fordi jeg har ikke har læst nogen bøger af ham, men nej, hvor bliver man bare ikke begejstret over, at Det Danske Akademi har givet deres pris til endnu en +65-årig, ligesom i 2004, da det blev 69-årige Peer Hultberg og 2002, da det blev 69-årige Vagn Lundbye og 1998, da det blev 71-årige Cecil Bødker - og al respekt for ikke at diskriminere og overse de fremragende gamlinge, men der var engang da Den Store Pris OGSÅ handlede om at sætte illuminerende spot på et yngre forfatterskab i eksplosiv vækst - 33-årige Villy Sørensen i 1962, 35-årige (og med Riel nøjagtigt jævnaldrende) Rifbjerg i 1966, 33-årige Svend Åge Madsen i 1972, 34-årige Sven Holm i 1974, 35-årige Nordbrandt i 1980 - men så heller ikke flere: mellem 1980 og nu har den yngste prismodtager været 44-årige Smærup i 1990 - Bent Vinn var 55 i 2006, Jac (valget af hvem jeg var tudehornstudende begejstret for), den hidtil eneste 80'er-digter eller yngre, var 53 i 2008. Akademiet har et generationsmæssigt flaskehalsproblem af karat, som godt kan hænge sammen med en vis kollektiv berøringsangst og -besvær overfor 80'er-digtere og yngre - to illustre 80'er-digtere, Thomsen og Tafdrup, er selv Akademi-medlemmer, og kan derfor ikke få prisen (men der findes jo også en 80'er-prosa, måske!), og blandt sen-80'er-digterne er Pia Juul også medlem (og selvfølgelig yngste medlem, her halter det også med ungdommeligheden (ikke hos Pia! i den samlede flok!)) og Morti Vizki er død, dog er der i denne skæve generation, vil jeg mene, visse (genstridige) stjerner, før vi kommer til min egen +40-årige 90'er-generation . Men, men,, men det eneste rigtige er da at springe helt ned til de 33-35-årige igen, dvs forbi selv Ursula, Moestrup, Skinnebach, Frost, alle 37-40, til for helvede da Harald Voetmann, født 1978, der klokkeklart er 2012's Villy og Svend Åge i én - hvis ikke Nordbrandten Rasmus Nikolajsen, født 1977, eller Mikkel Thykier, også 1977!!??