Jeg vil gerne SE PÅ DIG, men jeg må ikke!

khspmkhspmkhspmkhspmkhspmkhspmkhspm

er lyden af Kirsten Hammanns med febril længsel ventede (og frygtede) Se på mig, der går min lange næse forbi!

jrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjrjjrjrjrjrjrjrjrjrjrjr

er lyden af en Jørn Riel-bog, der som et puselspil med isbjergmotiv lander i mit dueslag i stedet for

fuckfuckfuckfuckfuckfuckfuckfuckfuckfuckfuck

er lyden af min utak

Peter Laugesens danske litteraturhistorie, telegram-udgaven

- fra Laugesens så godt som overbevisende tale til Jørn Riel, betitlet "Telegrafisten" og trykt i Information i dag, ved uddelingen af Akademiets Store Pris forrige fredag; først et klip, jeg har sat i klammer for at give kontekst, så kommer telegrammet, wham, bam:

[Da jeg for et par måneder siden, som en ny tids reserve-Peter Freuchen på to træben, begyndte at arbejde med den her tale, forsøgende at få ordene frem fra ti tykke tommelfingre til stivfrossen tunge gennem tilisede nervebaner, for det er jo ikke hver dag, man sidder konfronteret i sin skrivehule med så mange bøger af en enkelt forfatter, og en vis angst var der vel ved projektet, regnede jeg med, at der her eller der ville findes vejledende læsninger af Jørn Riels store og omfattende forfatterskab, men det gjorde der ikke. Det findes slet ikke der, hvor dansk litteratur sættes på formel og spændes i trøje.]

Det nævnes ikke i forbindelse med halvfjerdsernes arbejderistiske skriftmareridt, heller ikke i forbindelse med firsernes nyklerikale symbolpurisme eller halvfemsernes post retro, for slet ikke at tale om nullernes vamle værdikamp.

Støvets Akademi

Al respekt for 79-årige Jørn Riel, især fordi jeg har ikke har læst nogen bøger af ham, men nej, hvor bliver man bare ikke begejstret over, at Det Danske Akademi har givet deres pris til endnu en +65-årig, ligesom i 2004, da det blev 69-årige Peer Hultberg og 2002, da det blev 69-årige Vagn Lundbye og 1998, da det blev 71-årige Cecil Bødker - og al respekt for ikke at diskriminere og overse de fremragende gamlinge, men der var engang da Den Store Pris OGSÅ handlede om at sætte illuminerende spot på et yngre forfatterskab i eksplosiv vækst - 33-årige Villy Sørensen i 1962, 35-årige (og med Riel nøjagtigt jævnaldrende) Rifbjerg i 1966, 33-årige Svend Åge Madsen i 1972, 34-årige Sven Holm i 1974, 35-årige Nordbrandt i 1980 - men så heller ikke flere: mellem 1980 og nu har den yngste prismodtager været 44-årige Smærup i 1990 - Bent Vinn var 55 i 2006, Jac (valget af hvem jeg var tudehornstudende begejstret for), den hidtil eneste 80'er-digter eller yngre, var 53 i 2008. Akademiet har et generationsmæssigt flaskehalsproblem af karat, som godt kan hænge sammen med en vis kollektiv berøringsangst og -besvær overfor 80'er-digtere og yngre - to illustre 80'er-digtere, Thomsen og Tafdrup, er selv Akademi-medlemmer, og kan derfor ikke få prisen (men der findes jo også en 80'er-prosa, måske!), og blandt sen-80'er-digterne er Pia Juul også medlem (og selvfølgelig yngste medlem, her halter det også med ungdommeligheden (ikke hos Pia! i den samlede flok!)) og Morti Vizki er død, dog er der i denne skæve generation, vil jeg mene, visse (genstridige) stjerner, før vi kommer til min egen +40-årige 90'er-generation . Men, men,, men det eneste rigtige er da at springe helt ned til de 33-35-årige igen, dvs forbi selv Ursula, Moestrup, Skinnebach, Frost, alle 37-40, til for helvede da Harald Voetmann, født 1978, der klokkeklart er 2012's Villy og Svend Åge i én - hvis ikke Nordbrandten Rasmus Nikolajsen, født 1977, eller Mikkel Thykier, også 1977!!??