2 x telefon

- kan bedst lide den første, sløjfede forsideforslag

Alle digte om/med overskæg er gode og vigtige

som nu i særdeleshed dette, fra Nicolaj Stochholms digtsamling med den geniale, allerede blog-roste titel Titlen i paradis, der udkommer i dag, og digteren sover ikke:

charles bronson

alene jeg er vågnet med dit navn
på min overlæbe en permanent
skygge der diskuterer alle dine
afslag på mig selv som uskyldig
sammen med digtet igen der
forhindrer mig i at udtrykke
mit inderste ufrivillige ønske
en orange stribe lys slår ind
mellem søens skove af vokaler
jeg kravler på indersiden med
en løkke af antikveret trækpapir
omkring min hals en klokke
af læderede landskaber og tre
stærke ord bortført af drømmen



- her har digteren selv plantet sig et moustache

Blodårens bjergkam medsamt link

LINK til min 5 stjerner-anmmeldelse på ekkofilm.dk af Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoffs fænomenale En engel af sten. Charles Bronsons vision - skrevet MEGET tidligt i morges inden fordraget om Ny Politisk Litteratur på Grundtvigs Højskole - og her endnu et stykke fra bogens fysiologiske encyklopædi:

Det tætte netværk af blodråer på underarmen samler sig i en stor åre på toppen af overarmens monstrøse biceps. Markant og voldsom som bjergkam tiltrækker den uvilkårligt ens blik. Man kan ikke hel fatte den. På en gang gang resultatet af naturlig træning og en uvirkelig forekomst. Smuk og fremmed på samme tid. Som sådan er den ikke bare i billedet. Den er billedet. En figur i sig selv. Den centrale kanal i Bronsons krop.

Ugens overskægsanalyse

(fra yndlings-B/C/D-filmanalytikere Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoffs lille, patos-tætte Space Poetry-bog En engel af sten. Charles Bronsons vision:

"Bronsons forankring i en arbejderkultur udtrykkes på legendarisk vis i hans overskæg. Film efter film insisterer Bronson på dette overskæg. I alle varianter fremstår overskægget som en del af den fysiske signatur. det er overskæg, man husker. Et overskæg, hvsi prægnans kun kan sammenlignes med Jack Nicholsons øjenbryn og James Coburns smil. Ingen anden skuespiller har i filmhistorien vist en så overlegen parade af dette det mest maskuline skæg som Bronson. Kun skuespillere som Burt Reynolds og Tom Selleck kommer tæt på. Det er antitesen til Clark Gables feminine og velplejede overskæg. Bronsons overskæg har ikke en særlig tæt masse og er ofte forbavsende sjusket. Adskilt i to dele på midten som et kattedyrs knurhår er der noget primitivt over det. Noget tilfældigt. Det vokser indefra, dybt indefra, og er ikke modtagelig for pleje. Det er et emblem på en manglende forfængelighed, men også en aseksuel gestus i modsætning til Reynolds og Selleck, der bærer deres prægtige overlæber som markører for virilitet og seksuel styrke. Bronsons skæg er en markør for identitet. Han svarer som Gud i tornebusken: "Jeg er den, jeg er.""