lørdag den 12. juni 2021

Mørkemærkning x 2

 Der er Søren Ulrik Thomsens dig, fra hans godeste digtsamling, Ukendt under samme måne, 1982

han kan ikke se
en hånd for sig

men han kan
mærke den

i mørket

Og der er Eske K. Mathiesen i Noter, 1990 (jeg kan huske at jeg købet på Her og Noter i et lageudsalg fra Brøndum i en båd på Christianshavns Kanal i - jeg har heldigvis dateret bøgerne - juni 1994; de var bare så ekstremistisk upåfaldende fine, og jeg tænker at jeg har læst på 1 øjgeblik, i løbet af ganske få¨brosten), må¨ske som et direkte svar på S.U.T.-digte, nok ikke:

DE NATLIGE SNEGLE

Jeg kan ikke se sneglene i m'rket,

men jeg ved, de er her,
for mørket sitrer ganske svagt,
når sneglenes følehorn
trænger ind i det.

En digter vil (senere) hele tiden være perfekt, og bliver det derfor ikke, en anden er virkelig ikke interesseret i perfektion, men er det derfor (og jo også bare fordi han er umådeligt talentfuld) hele tiden

2 kommentarer:

  1. SØREN FOR SØREN

    ER NÆPPE SÅ GENIAL,
    SOM MAN GØR HAM TIL.

    han kan skrive
    røven ud af bukserne
    på ringere digtere...

    Men.

    Der er meget vrøvl.
    "Min søster... etc..."

    Hvem er denne søster?
    Jeg spurgte ham om det
    på Rungstedlund.

    Måske hans moster?

    ELLER ET VANDFALD af feber,
    der fører dig sikkert igennem
    BARNDOMMENS SKAKT?

    Sød er han imidlertid,
    men harmløs.
    Ingen mørke tanker,
    der fortjener et bifald.

    Måske en afmeldelse af
    DØDEN?

    SvarSlet
  2. DARK MATTER

    HVAD LAVER DE DØDE...
    NEJ FORFRA.

    DET ER INGEN SPØG
    AT VÆRE DØD.

    PARADISET KOMMER JO FØRST,
    NÅR MAN ER DØD!

    bla: bla....
    GATE TO HEAVEN.

    OG SÅ NATURLIGVIS DIG,
    ALTID SMILENDE,
    ELSKENDE MIG....

    elskende dig.






    SvarSlet