Tillykke til Yahya med et citat af Simon, ikke mig, fra Stefans bog

Yahya Hassan fylder 22 år i dag, bag fucking tremmer, jeg ved ikke om det er juridisk retfærdigt, det er i hvert fald poetisk uretfærdigt og noget prosaisk lort!

Setfan Kjerkegaard tænker godt og grundigt om Yahyas stadig væk eneste bog, debuten af samme navn, i sin nye tankevækkende og -værkende bog Den mennenskelige plet, som jeg bunkeomtaler positivt sammen med bøger af Karen Wagner og Gregersen/Skiveren i WA Bøger i dag. Han, SK, citerer mig, LB, for at karakterisere Yahya Hassan "præcist" her på Blogdahl, det er bare ikke mine ord (om YH's ord), men YH's redaktør, Simon Pasternaks, hvis tale til YH i anledning af udddleingen af WA's Litteraturpris, Blogdahl havde fået lov at bringe - og credit where credit is due, så her er de tre år gamle, lige præcis præcise ord (lidt flere end dem Stefan citerer) fra Simon som et tillykke til den inderligt tøjlesløse, PT tøjlede digter:

"Og ”Yahya Hassan” er en god poesibog – der ikke bare er 1:1 hård barndom og hashrygning, overfald og politijagter, men et ekspanderende, karismatisk, brutalt, hylende morsomt, gribende, desperat og hårdt formeksperimentarium. Den begynder som knaldhård og kuldslået knækprosa uden dikkedarer a la Vita Andersen om en opvækst i Århus med pøle af pis, tæv med trælameller, angst for julemanden, indbrud, røgtelefoner og brutale pædagoger. Derefter slår den over på et  mere hallucinatorisk og metaforisk spor, hvor der skides roser og hvor barnekroppene ligger ved bjergets fod. For til sidst at ende i det fantastiske topstykke ”Langdigt”, der over 35 sider modulerer ud i et vildt syntaksdestruerende amokløb a la Hassan Khemiri eller måske endda Lars Skinnebach, der på et – hvad? århusiansk, perkerdansk – eller måske på lyrisk - brænder det hele af og opsuger al fortid, alt liv og alle tematikker ind i et vildt lyrisk nu, hvor sprogmaskinen bare kører af sig selv – og som slutter sådan her:

OG UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER JEG STIKKER JER NED

EN EFTER EN

MIG JEG ER DEN SKØRE SØN

MIG JEG HAR SKIFTET JOGGINGBUKSER UD

MED CIVILISERET OG TILPAS STRAM COWBOYBUKSER

MIG JEG BEKRIGER JER MED ORD

OG JER I VIL SVARE TILBAGE MED ILD

MIG JEG ER KAFIR MIG JEG ER MUNAFIQ

MIG JEG ER HUND

MIG JEG ER BESKIDT MIN SJÆL ER FATTIG

OG OVENPÅ UGERNINGEN JEG DØSER HEN I FORÅRSSOLEN

Og hvad er den ugerning mon? Andet end at have noget så forkasteligt som et talent og modet til at forsvare sit territorium – sproget og poesien."