Det var en meget smuk og intens Hvedekornsoplæsning mandag aften kulminerende med Frank Kjørup nær-hypnotiserende publikum med cirka to tredjedele af sin fænomneale enakter - afslutningsvist læste jeg op fra 50 år gamle årgang 1967 og blandt andet disse digte fra en israelsk temasektion i nr. 6:
Nathan Sack: Kæmpe
Jeg er kæmpe og kun
jeg er kæmpe. Når jeg løfter
mit hoved, rører stjerner
ved mit hoved. Når jeg ikke løfter,
lægger ingen mærke
til, at jeg ikke løfter
David Avidan: Lige før opvågnen
vad er klokken? Der er tid endnu.
Længe har jeg villet sove.
Hvordan står det til? Helt præcist?
Lejer vi kajakken i dag?
Er det sommer endnu?
Er det nat endnu?
Er alle personerne nu lænket
til deres senge?
Er hovedpersonen lænket
til sin seng?
Husker han
at vi har et møde?
Væk mig ikke, før jeg vil.
Yehuda Amihai: Flag
Flag
skaber vinden.
Ikke vinden
skaber vinden.
Jorden skaber
vor død.
Ikke vi.
Dit ansigt vendt mod vest
skaber uroen i mig,
ikke mine fødder. Ikke veje
skaber uroen i mig,
ikke Abels drab.
Dit ansigt.
- og det sidste digt er også i dag til dig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg læste også Hans Jørgen Nielsen-readymaden op og Per Kirkebys skepsis-parodierende Arthur Köpcke-portræt ("Han kunne lave meget bedre ting hvis ikke") og happening-instruktioner af Alan Kaprow (vistnok oversat af Kirkeby) ("Folk står på broer, på gadehjørner, iagttager forbipasserende biler. Efter to hundrede røde, går de.")
SvarSlet