torsdag den 18. august 2016

En masse god poesi på et meget fint sted

Louisiana Literature
På fredag aften vil 15 digtere læse op i 12 minutter hver – uden afbrydelse i mere end tre timer under overskriften POESIMARATON. Digterne læser i denne rækkefølge:
”Digterne kommer dig i møde gennem ordet skumring”, lyder det i PEJK MALINOVSKIs 'Digterne', som portrætterer en række digtere, fiktive og virkelige. KIRSTEN THORUP læser fra sine første digtsamlinger, bl.a. 'I dag er det Daisy' fra 1971. ANDERS ABILDGAARDs digte 'Ibis' er skrevet – med forlæg i Ovids værk af samme navn – som en række forbandelser af et ikke navngivet du. LEA MARIE LØPPENTHIN skriver i 'Marts er bedst' ud fra ”egernhjertet/ hurtigt og pelset.” KLAUS LYNGGAARD læser sine egne 'Personfølsomme oplysninger' i digtform, bl.a. om at være syg af kræft. I CECILIE LINDs seneste, 'Strunk' og 'Scarykost', er jeg’et udspændt mellem ”en sød tøs, en frisk pige, en gæv alf” og ”det mest GUSTNE GHOST du nogensinde har kendt”. RASMUS NIKOLAJSEN skriver i 'Tilbage til unaturen': ”Regn fra i går ligger i dag/ som fade hvorpå solskinnet// serveres”. URSULA ANDKJÆR OLSEN læser fra 'Udgående fartøj', hvor ”mit mål er at omstøde AL ensomhed/ mit mål er at kommunikere MED ALT”. RASMUS HALLING NIELSEN skriver i 'Også' om krigen, men også om ”kærligheden/ at stå og bare stå/ at ikke have travlheden/ øjne ud af øjnene/ der stikker frem.” MORTEN SØNDERGAARD læser fra 'Døden er en del af mit navn': ”Morten/ det giver et gib i folk, når jeg siger det./ La morte hvisker de og træder et skridt tilbage.” En afdød far er centrum for BJØRN RASMUSSENs nye digte 'Ming': ”far er iført klovnekostume/ far føder en duk/ far føder en lille gul duk ud af endetarmen/ en ide har syet min mund fast til hans røvhul.” NAJA MARIE AIDT & METTE MOESTRUP læser fra en kommende digtsamling med titlen 'Omina', skrevet i fællesskab. ’Omina’ betyder varsler – gode såvel som dårlige. I 'Tapet mellem århundreder' siger færøske JÓANES NIELSEN: ”To forførende øjne./ Mere skal der ikke til/ så er jeg parat til at tale i tunger.” PETER LAUGESEN skriver i 'Brev til en maler': ”når skøjterne skærer/ vores navne ned/ i den kolde is/ så vi kan lære/ hvad det var vi hed/ før trommerne begyndte at buldre og vores skuldre kom i spring/ dinga dingedingling/ oh y e a h.”
Oplev poesien gløde i Poesimaraton på Parkscenen fredag fra kl. 19.15!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar