tirsdag den 29. januar 2013

Brostrømificer min alderdom

Jeg vil være gammel som Torben Brostrøm, født 1927, er gammel: Venlig, nysgerrig, velformuleret, flittig, ubitter og svirrende skriftencyklopædisk, som i de syv rejseklummer, han har samlet i en lille privatudgivelse, betitlet Opholdssteder og stregfint illustreret af Klaus Albrechtsen (aldrig en af mine absolutte tegnerfavoritter, men socialborgmester Pelle Jarmer som sprællemand forbliver en klassiker i mit hoved), de seks har været trykt i Information, 1, "Ophold", er ikke tidligere offentliggjort og begynder så fint:

Sommerhuset er lukket for vinteren, træernes blade ligger mest på jorden, rører sig næppe i blæsten, ingen spor af sommerens mange gæster i havnen, iskioskerne er tilskoddede for at beskytte mos sne og is udefra, og cafeerne er for længst lukket ned. Men Rørvig Kro og Hotel, som den hvide, toetages bygning på Toldbodvej hed i gamle dage eller Færgekroen, er åben med varme og udsøgt menu. Dér står den med sit firkantede tårn med kamtakket tinde og holder stand og gemmer på erindringer om talløse sommergæster, der år efter år kom anstigende fra færgen. En af dem var den 24-årige Karla Petersen fra København, der for første gang skulle holde ferie, hele ti dage ganske alene i sommeren 1936. Uvant med at rejse var hun nervøs ved tanken om, at hun skulle skifte fra tog til færge i Hundested og søgte at få råd hos nogle meget talende damer, men foretrak i stedet en ung mand med brunt hår og fjerne øjne. Først troede hun, at han havde en en talefejl, men erfarede, at han var svensk. Han udpeger retningen.
  Så går hun og keder sig i flere dage, hvorefter han dukker op på kroen og læser digte op. Hun giver sig til at spille klaver, de danser tango, og dagen efter cykler de til Kattegatstranden. Han hedder Artur Lundkvist, det siger hende intet. Og de ligger side om side. Sandkorn mod huden. Det er alt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar