Fordi chokolade-specier smager lige så godt som de lyder - og betyder

Specie (iflg. ODS)

(...)

2) (jf. ogs. bet. 5; nu især fagl. (apot.) ell. foræld.) m. særlig anv. om stof, vare olgn. af en vis art; varesort; (plante)stof til særlig brug; spec. om (plante)stof anvendt som (del af) lægemiddel ell. som krydderi (jf. Speceri 1). det døde Legeme (er) i en Svede-Dug indviklet, og med Mastix og andre Specier, som Fordervelse forhindrer, balsameret. Pflug.​DP.620. de 4re Species, Franske, Spanske, Portugiske og Rhinske Viine. Pl.¹/₆1726. Species og Urtetheer bestaae af fiinskaarne Rødder, Urter, Blomster, Frøearter o. s. v. Tychsen.​A.II.610. Tillavningen af en Salve ved at stege en Gaas, fyldt med adskillige Species. Molb.​(Harp.​M. 39). Species, farmaceutisk Betegnelse for Urteblandinger, “Teer”. VareL.⁴793. jf. folkelige benævnelser paa lægemidler (urteblandinger) som Specie-bitter, -draaber, -frø (til dels opfattet som hørende til bet. 4.2; jf. KNyrop.​SVS.33). FolkLægem.​I.61.III. 101. Feilb. (foræld.:) I 1726 fik (Kbh.) Eneret paa de saakaldte fire Species: Salt, Vin, Brændevin og Tobak. HistMKbh. I.29. EHolm.​DH.1720-1814.I.442.

(...)

4.2) (foræld.) om mønt ell. pengeværdi efter den u. bet. 4.1 nævnte angivelse: speciemønt, -stykke (mods. seddelpenge, skillemønt, kurantmønt; jf. JBaden.​FrO.); spec.: speciedaler. (forkortet Sp.). Spesie . . kaldes Rîgsmynt. Moth. Conv.​S294. disse Speciers Udmøntning. Cit. 1791.(Wilcke.​S.79). Kongen har bifaldet, at der ved de Kgl. Mynter i Kiøbenhavn og i Altona maae udmyntes hele Species. Bek.¹¹/₁ 1819. det klang ideligt paa (spille-) Bordene med Specier og andre Sølvpenge. Ing.​L.I.68. Øinene udspiledes og bleve saa store som to fuldvægtige Specier. Bagger.​BrL.121. 5 Frank er omtrent en Species. HCAnd.​BC.I.175. Benævnelsen Species . . skal bortfalde, og denne Mynt for Fremtiden benævnes Dobbeltrigsdaler og udmyntes som 2 Rigsdaler. Bek.¹⁰/₂ 1854.§1. en Species; i daglig Tale altid en Specie. VSO. Schand.​FrProv.96. Wilcke.​S.55. 58 ofl. Min Daabsskilling bestod i en “Specie” = 4 Kroner. AarbKbhAmt.1930.54. Feilb. jf.: *For femten doppelt Specier omtrent | (I vore Penge fiorten hundred Daler) | Forraadte Judas Christus (jf. Matth.26.15). Bagges.​V.183. (jf. Husmands-, Kobber-, Ladegaardsspecie; spøg., dial.) især i ssgr., om mønt af ringe værdi, større kobbermønt, femøre olgn. FrGrundtv.​LK.280. En toskilling kaldes i omegnen af Århus en Hasle specie. Krist.​Ordspr.511. Feilb.
5) (til bet. 2; nu alm. følt som hørende til bet. 4.2, idet kagen i form kan minde om mønten en specie(daler); bag.) navn paa en slags (oftest: runde, flade) smaakager; egl. i forb. fire (ell. tre) specier, om kager, i hvis dej der er fire (ell. tre) lige store dele smør, mel, sukker (og mandler); speciekage. Mangor.​Kogeb.189. SofieHorten.​Kagebog.​(1910).35. jf. Fire-, Tre-Specier. NutidsMad.²(1936).325.

- efter en dag med redaktørchikane og pensionsrådgivning ...