Fordi Geolo G hilste på mig i dag

VAGTLER!!??
VAGT LER!
DER HÆKLER!!??
HÆK LER!

De Koijns litterære påmalkning nr. 2

Det er 16 år siden, Helle Helle og jeg overrakte Malk de Koijn Maarum-prisen, og nu modtager drengene omsider endnu en litterær hædersbevisning, nemlig en af Statens Kunstfonds produktionspræmier* for tekstopsamlingen og scrapbogen Postkort fra Langestrand. Det er kraftedeme godt gjort! Og sikke også tilsammen en smuk og eksemplarisk broget flok af modtagere (jeg har ikke læst Korneliussens HOMO Sapienne, men skal have gjort det en af dagene). Niviaq Konreliussen, Jakob Martin Strid, Niels Lyngsø (for Proust-fordanskning, ikke erotisk lyrik), madame Nielsen og Malk. Her er en afskrift af et tekstfragment fra Blæs Bukkis notesbog i den skønno skønno volume:

KIGGER PÅ MIG LISSOM OM JEG VAR EN
DYREPARK SPØR DIG SELV HVORNÅR KOMMER
JERES SPRITNY LUR-PAK - DET SMØR PÅ
FRANSK - JEG TÆNKER HURTIGT OG JEG
FANME SPRÆLSK - DU EN HUNDE
MUND MED BACILLER OG RABIES
GUFFER LØS I EN SKÅL MED SMARTIES
RAF RAF RAF DIN VAMLE GRIS
VI KØBER SLIK TIL DEN
GAMLE PRIS



*
Statens Kunstfond vælger de bedste bøger fra efteråret 2014
Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne
”HOMO sapienne” er anderledes på mange måder, og samtidig tematiserer den det velkendte: ungdom, seksualitet, kultur, identitet. Den er først og fremmest queer. Alene titlen er en sproglig genialitet. Romanen er en ungdomsroman for voksne; den er en campus-roman, for den foregår omkring universitetet, den er en byroman, og så markerer den det grønlandske gennembrud i rigsfællesskabets litteratur, selvom den ikke gør meget ud af grønlandskhed på nær i et kapitel.
Jakob Martin Strid: Mimbo Jimbo og den lange vinter
Bogen er en hyggelig fortælling, der hylder sammenhold som det bedste værn mod kulde. Som læser kan man blive ved med at gå på opdagelse i alle de små fortællinger, der ligger i Strids billeder. Jakob Martin Strids ”Mimbo Jimbo og den lange vinter” er en original og fantasifuld brise i dansk børnebilledbogstradition.
Niels Lyngsø: oversættelse af Marcel Proust Den genfundne tid, 1 og 2, bind 12-13 af På sporet af den tabte tid.
Niels Lyngsø skriver på et dansk så ubesværet, let og musikalsk som en fordums sommerdag, så vi kan føle os hjemme og trygge som læsere, men samtidig går han aldrig på kompromis med den franske teksts lange, sansede sætninger, med indskud og indfald og homoerotiske hentydninger. Lyngsø åbner således på forbilledlig vis det danske sprog op for det fremmede, optager det og sender det så ud som et flydende og rigere dansk. Det er en sjælden kunst, men en, Niels Lyngsø bestrider.
Madame Nielsen: Den endeløse sommer
Trods forsidens bedragerisk svulstige typer, er det en roman så rig og kompleks, at ingen genfortælling kan yde den retfærdighed. Det er en på samme tid stram og vildtvoksende fortælling, der knopskyder tværs gennem tiden, trækker spor og udstikker retning. Det er en usædvanlig og rørende roman om kærligheden, døden, tiden og skæbnen – den sjældne, lynende skæbne og den, der blot fører mennesker længere ind i parcellivets tristesse. Man ler og græder, man overraskes og vækkes og må under læsningen fuldstændig hengive sig til Madame Nielsens virtuose skrift.
Malk de Koijn: Postkort fra Langestrand
Malk de Koijns anarkistiske, karnevalistiske, aldeles respektløse, monstersjove og dybt virtuose omgang med vores højhellige modersmål er DØ SJÆT. Punktum. De tre herrer, Blæs Bukki (Lasse Bavngaard), Tue Track (Anders Brixen Christiansen) og Geolo G (Janus Borup Staffe) er uomtvisteligt høj- og finlitterære i en ærværdig tradition for nonsenslitteratur, der strækker sig tilbage til Rabelais over Lewis Carroll og Per Højholt.
Om Statens Kunstfonds præmieringer
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur præmierer hvert år et antal værker, som de synes betyder noget ganske særligt for dansk litteratur. I foråret præmieres bøger fra efteråret, mens forårets udgivelser præmieres i efteråret. Hvert værk tildeles en særlig præmie på 75.000 kr. Man kan ikke søge om præmiering. Udvalget vælger frit mellem samtlige udgivelser i den pågældende periode.
Om udvalget
Medlemmerne af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur i perioden 2014-15 er: Anne Lise Marstrand-Jørgensen (formand), Camilla Hübbe, Sara Koch, Hans Hauge og Peter Adolphsen

MALK-EKKO - tre pyromanbananer sætter huset i brand

Min Maarum-pristale er, som vist allerede pralet med, inkluderet i den nye, store, flotte, indbundne Malk de Koijn-bog, Potskort fra Langestrand, der indeholder masser af labert extramateriale, fotos, interviews, notebogs-klip, men frem for alt ALLE TEKSTERNE, også til de 4 (af mig ikke før LÆSTE) ikke-albumnumre, "Til de folk", "Vi stikker ikke op for bollemælk", de allerførste Malk-numre, begge fra 1996," Stakkels isko", 2002 og Spis Min Is (demo til "Pige, girl" med alternativ tekst), 2011 - jeg husker at Tue Track mailede mig sin egen afskrift af teksterne til Smash Hit og at jeg (før eller?) senere måtte benytte mig af - i procenttal udregnede - mere eller mindre komplette/korrekte fan-transskriptioner på nettet, og her er så omsider den komplette, vaskeægte, brandoriginale sangskat, hvilket AUTOMATISK gør bogen til en af årets allervigtigste poesibøger - det er er og bliver mirakuløst, hvordan et poetisk univers på samme tid kan være så forslugent collage-pivåbent og så rigt autistisk selvhenvisende. Her er teksten til det allerallerførste Malk-nummer, bidraget til den for dansk raps anden generation skelsættende compilation De grimme ællinger

TIL DE FOLK

Til de folk ovre her
Til de folk ovre der
Til de mennesker, de mennesker
De mange de mennesker på Langestrand, der ser vores show
Betaler i døren, fordi de har flow
Yen Yang og Dollars og Pund og Mark og
Hvis du står for tæt får du et spark
Sparker, som et spark fra en stortromme
Tue T på den tromme
Ham blir dum og programmerer
Et beat der slår
Så hvis du lytter, ved du at vi flår
For det er dope, lissom narko og cokes og
Når vi går med vores caps and locs
Stop op, hop op, kom op, hva så suckers?
Vi er Malk de Koijn og vi er slet ikke Rockers
Tre pyromanbananer sætter huset i brand og
Vi er er født og vokset op på Langestrand

Malk, da da da da daaa
De, da da da da daaa
Koijn, da da da da daaa

Blæs B, da da da da daaa
Tue T, da da da da daaa
Geolo G, da da da da daaa, da da da da daaa

Gi mig et scratch, så jeg klar, jeg er fra den gamle skole som din bedstefar
Han propper så det springer lissom nytårsaften
Det ikke Darth Vader, men jeg har kraften og saften
Lissom Rynkeby, hvis mikrofonen var en gøb var du fuld af bly
Kapow, booyaka og alt det der
Hey Tue Track lad dem få lidt mere

En malk er en malk og en wack er en wack
Så ryst med røven til dette wilde track for
Verden er lagt for vore fødder serveret på et sølvfad
Og vi kender vores rødder

I sandet, i vandet, i klitterne på Langestrand og
Tue-drengen han spreder varme som en steppebrand
Hva så? Da da da da daaa

For Bodil Pløk er min mor og Knud E er min far og
M-A-R-N-I han er min bror
Han er ældre end mig, men jeg er stor, større, størst
Men Marni kom først
Og selvom jeg har juice har jeg stadigvæk tørst
Efter en sodavand, ude på Langestrand
Vi er en for alle og mand for mand
Jaaaa, alderspræsidenten fras Malk de Koijn
Folk tror det er løgn, men min diller er nøgen
For hård, beatet slår, rappet det flår
Tjekker de gode skår, hvis de har bare lår
Her er så Geolo G fra MDC i HHV i LSD
Stedet hvor jeg kommer fra, tra-la-la
Der asted der var så fedt dengang da vi var små
Tra-la-li og tra-la-lå og
Jeg er svedig som en whiskysjus med sennep i
Kom til mig forkert og fang en kugle som kennedy
Jeg bruger ikke bissetricks, men jeg suger røgen
Ud af et rør og det er ikke smøgen

Hephep honningdyb ryst din røv til beatet
Vi er Malk de Koijn og vi kan ikke blive defeated
Yeah, lille skatter ryst dine patter
Er du nede med Malk de Koijn skal du ikke drikke slatter
Vent lidt, lad mig lige få en bane til mit horn
Så er jeg klar til at flænse som en torn
Vi er rå som få så stå og se på eller gå
Os kan man ikke slå, halloooooo

(fortsættes - nu skal jeg til prisnomineringsmøde og jeg burde PLÆDERE for Postkort fra Langestrand, men se om jeg gør, WA er et øgleskib druknet i ketchkul - og rapport, fredag morgen: til gengæld fik jeg (og supporters) 3 andre lige så litterært skønne 2014-bøger ind på listen, vent & se)

Du tar dig til kutten, når du ser mig på gaden
i laden, på pladen, du ringer midt i maden
Så har vi ballden for verdens bedste gruppe
Jeg får ikke skæg, men jeg er født med stubbe
Du hænger på mig om natten, du hænger mig på patten
Hvis jeg var en hund, så må du være katten
For du kløer af mig, gør af mig og du blir skør af mig
Hørt på mig? Ført af mig? Na, ha, ha, hej
For det kommer fra Malk de, reddet af Falck de
Koppeli Koijn, skal du ha mere salt i?
Nej du skal ikke, du ska ha lidt
Malk i kaffen, som slaraffen, Langestrand
God nu nat og sig, moin
En for alle vi er Malk de Koijn

Og vi er Zygo. Alpha. Disko. Beta
Gi mig Riberhus, Emmentaler og Feta
For Tue har fest i min hue, når je spytter min
Rim, jeg er tør i min pibe, så jeg hoster slim
Bå bå bå båb jah
Jeg sparker en select i dit fjæs
Bahhh!

Louis Armstrong
Først på månen efter Malk de Koijn
Du tror det er løgn
Louis Armstrong
Først på månen efter Malk
Buba buba buhbabubba






- IKKE INKLUDERET i bogen er de 6 sensationelle "FORTABTE MALKSKITSER", som Blæs Bukki bidrager til Hvedekorn nr. 4, 2014, SANGNUMMERET, med, og som sgu jeg da ikke vil citere fra her, jeg hedder jo ikke Redaktør Idiot, for I skal i den grad købe det nummer som SAMTLIGE jule- og mandel- og advents- og kalendergaver, når det udkommer 18. december - okay, I får 1 linje:

Gi mig plads til at gi den gas på Fakseladeplads

Nonsens skal være korrekt

- retter mine tekst-afskrifter i korrekturen til min Maarum-pris-tale til Malk de Koijn (som HELLE HELLE og jeg havde nomineret, sammen med Pablo HENRIK LLambías, Lene Henningsen og Det brune punktum!) fra 1999, der indgår i en ny bog om Malk-edrengene:

 3. spalte, 3. afsnit, i citat
(i stedet for sprak til noget bark i en park knark)
spark til noget bark i en park knark

Spøgelset fra ABERDEEN!

Helle Helle meddeler, at hun på vej ud af Strandvejen i 14'eren kom forbi Tuborg, hvor hun og jeg i 1999 uddelte Maarumprisen til Malk de Koijn, som på det tidspunkt kun havde udgivet Smash Hit in Aberdeen, og udenpå den selvsamme bygning hang et rødt banner med påskriften:

ABERDEEN

! ! ! ! ! ! ! ! !

Jeg har undersøgt sagen og tænker, at det må dreje sig om dette tilsyneladende uhyggelige firma, selvom deres logo er blåt, og at deres virkelige lokation er Langestrand og virkelige mission altnedbrydende (og -pårimende):


 
Aberdeen Asset Management PLC er en global kapitalforvalter, som forvalter aktiver på vegne af både institutionelle og private investorer fra kontorer i hele verden. Selskabet blev grundlagt i Aberdeen, Skotland, i 1983 og har siden 1991 været børsnoteret på London Stock Exchange. I dag har vi 31 kontorer i 23 lande og mere end 2000 medarbejdere globalt. Vores mission er at levere stærke afkast på tværs af forskellige aktivklasser, hvor vi mener, vi har en bæredygtig konkurrencefordel. I Danmark tilbyder vi investorer en bred vifte af åbne fonde og separate mandater på tværs af vores core aktivklasser: aktier, obligationer, ejendomme og alternative investeringer.
Vi har en betragtelig ejendomsforretning, som forvalter direkte investeringer i ejendomme til en værdi af €1,6 milliarder alene i Danmark på vegne af Aberdeen-fonde, distributører og indirekte ejendomsfonde.

To KOJN a Frascati

Så er den DElfin MALKet -

Er litteratur sundt for rappere (og omvendt)?

Spøjst at tænke på, at jeg for ni år siden var i Deadline med Niels Lyngsø, som dengang stadig var fundamentalistisk tørvetrillende lyrikanmelder på Politiken, for at diskutere Jokerens raptekst-opsamling Storby Stodder, som han var genuint forarget over - diskussionen fortsatte ud af studiet og hen ad gangen i hedengagne Gyngemosen - at jeg ville betragte som ægte poesi og litteratur.

Siden udsendte Lyngsøs selv en rap-plade, Stemmejernet, af tvivlsom både rap-mæssig og litterær kvalitet, og nu udkommer Jokeren under sit borgerlige navn Jesper Dahl med en næsten helt rap-fri samling digte og prosastykker/klummer, betitlet Det er bare ord  som jeg i går anmeldte sukkende kritisk. Det kan man da kalde skæbnens sarkasme.

Jeg vil ikke tage noget ansvar (via min rap-hype, i antologien Poesi dér og rundt og omkring) for Jokerens litterarisering, hans primære bogpusher er angiveligt Henrik List: Tidligere nøjedes Jokerino med at navnedroppe Dan Turèll, men i den nye bog er der ingen ende på shout outs til digtere fra Rifbjerg til gudhjælpeme Morti Vizki - plus deciderede gen/omskrivninger af tekster af Rimbaud, Ginsberg, Nietzsche, Turèll og (jep!) Laugesen, og det er alt sammen, egenskrivning og gen/omskrivninger, frygteligt (dødbringende adjektiv, brugt et par gange i anmeldelsen) sympatisk, men når der ikke er nogen rim i Jokerens tekster, så er der hellere noget dynamisk, egensindigt rum at operere sprogligt i, jf. her begyndelsen på hans ivrige, men fade versionering af Laugesens Hamr & Hak og sammenlign med originalens flænsende ævlen:

Hvad er forskellen på realisme og virkelighed egentlig? Realism, den rigtige isme, rigtisme. er det i virkeligheden muligt? Er det sandheden? Åh nej, nu ikke den igen. Så hellere overrealismen? Og hvorfor stoppe der? Hvad med superrealisme? Megarealisme? Udivdet virkelighed? Udvikrelighed. Indvirkelighed. Hvilken indvirkning har realisme på os? Den findes jo. Virkeligheden i modsætning til sandheden. Prøv bare at slå hovedet ind i væggen igen. Nåer du løber panden mod muren, rammer du virkeligheden. Så vil jeg hellere hamre og hakke mine tanker ud og lade ord og flyde anarkistisk frit for netop at sætte dem fri og gensidigt respektere deres ligeværd.

      De endeløse perioder med renskrivning af ting, der allerede længe har kunnet nøjes med at være det de er. Den endelige form: en bog (& en demonstration af, hvad en "bog" er - med rødder i alle processens detaljer). det fortsætter, og det skifter karakter, det er ikke længere det samme, & det betyder stadig ikke andet end det er. Hvis det stadig var det samme, ville det ha påtaget sig en hel flok af betydninger, som det hele tiden skubber fra sig eller nægter at møde, fordi det er en anden tid måske, eller fordi det blir hængende i en tid, der mere er det, der er./ Og på mere/ end een måde/ & nogen vil sige nåde/ er det illusion/ (men lad mig gemme "måde & nåde" til senere)./ og alligevel sætte det som overskrift til kapital af (ja, af hvad, hva?) - hammerv & persillehakkerf/ a hammer & hakkert/ hame   hamr & hak

Da jeg i 1999 (nittennioghalvfems!) holdt tale ved uddelingen af Maarum-prisen (for første gang er jeg faldet over listen over samtlige prismodtagere, og den er for vild: 1998 ikke uddelt 1997 ikke uddelt 1996 ikke uddelt 1995 Sofie Gråbøl (f. 1968) 1994 Erik Mortensen 1993 Tivoligarden 1992 Lisbet Dahl 1990 Anna Sophie Seidelin 1987 Otto Leisner (1917-2008) 1986 Poul Hartling (1914-2000) 1984 Tage Mortensen, f 1932 (1932-2001) 1983 Erik Balling 1982 Michala Petri (f. 1958) 1981 Jette Hecht-Johansen (1921-1999) 1980 Frits Helmuth (1931-2004) 1979 Claus Toksvig (1929-1988)!!!!!!!!!!!!!!)  til Malk de Koijn nævnte og citerede jeg både Halfdan Rasmussen, Per Højholt og vistnok også Edward Lear, og et par år senere remixede Tue Track Højholts Turbo- plade, og flere år senere har Geolo G og Blæs Buggi medvirket i rap/teater/(tryl)forestillinger ligesom især Blæs har tekstskrevet til andre sammenhænge, men hver gang på et - om jeg må sige - rappende grundlag. og det er forskellen i forhold til Jokeren, der så frygtelig gerne vil være rigtig poesi- og prosa-forfatter og derfor blegt, men nu og da ok proft reproducerer diverse, mere eller mindre i sig selv klichéplagede litteraturskabeloner, mest proft (fordi en (klart mindre kunserisk formående og formuende) prosa-fætter), men også mest klichéplaget gonzo-stilen, mens Malk-drengene slår sig vildt og voldsomt i rap-tøjret og derfor formår at flytte og ekspandere og bare optimalt udfolde samme tøjr. 

Malk er søn af Shu-bi!

Geolo G fra Malk de Kojn fortæller Soundvenue hvilken plade, der var den første, der betød noget:

Shu-bi-dua '4', 1977

Den med bien! Den er spækket med gode sange. det var en af de første plader jeg fik, som ikke var lydspor til et børneprogram. Jeg har været fem år, og jeg tror måske, min far købte den lige så meget til sig selv. Deres tekster malede et Bayeux-tapet af uforståelige, fragmenterede billeder inde i mit hoved, som var fede at synge med på. Og så kunne jeg høre på min fars patos og grin, når han sang med, at der vare mere i dem, end jeg lige opfattede, men jeg vidste ikke hvad. Det er god syng-med-musik og en sproglig opfindsomhed, som er inspirerende. Måske startede min sproglige udlængsel her?

(Trackliste:

United Steaks

Nappa Og Nylon

Mig Og Så Harry

Slinger I Valsen

Irene Mudder

Sommergryder

McArine

Emma

Vuffeli-Vov

Basuner Og Engle)

 

Vi brækker dansk ned - jeg tager Malk med til Virum

I eftermiddag skal jeg tale om Humoristisk Avantgarde i Virum Kirke, og selvfølgelig lader jeg det hele kulminere i Malk De Koijns Toback to the Fromtime, som jeg, da den kom på gaden, forgæves ledte efter tekster fra, men rimeligt nok, at DE utrolige og urolige sprogligheder tager tid at dechifrere, nu er (tilnærmelser til dem) alle ude på nettet (jeg husker, da jeg i forbindelse med Maarum-prisen, for 12 år siden, første gang skulle finde Malk-tekst, og transskriptionerne af Smash Hit in Aberdeen var markeret med procent i forhold til det aflyttede: 96 % forhåbentlig genkendt ordlyd; senere, da jeg skulle samle antologien Poesi dér, sendte Tue Track mig de officielle tekstark omsider), her det fantastiske indledningsnummer "Nalk", der starter ud med næsten regelrette limericker sørme og runder nursery rhyme- og Alice-helten Humpty Dumpty - som direkte links til den store Nonsens-historie - før drengene går uhjælpeligt Malksk grassat (med visse dramatiske formørkninger: "jeg har set en mand spise sit eget hovede"):

Der var engang en mand fra Peru
han faldte i søvn i sin Renault
han drømte om Venus
og trak i sin penus
og vågnede op med creme i sin klo

Malks toback
Malks toback

Der var en grim ælling
der svømmed i mos
blev slikket op af en bukkedibrus
Store Klaus Kludder han så det yo
trak Lille Klaus frem og koldstartede det show!

Malks toback
(allesammen sige) Malks toback

Klumpe Dumpe sad på en mur
bygget helt af sten
Byggemand Bob hoppede hjem fra job
og rullede sig en lille en
Kylle og Pylle, helt syge med det gylle,
stak næbet ind for at suge
de væltede ind i vandsengen sammen med Bob
og Postmand Pers' frue

Malks toback
Malks toback

Tre sprænghoveder på et missil
med et navn, der ringer klokker som en isbil
og en sound, der trækker tråde fra en ståltrøje
holder blikket skarp rettet med et ståløje
det er ikke nogen joke og være rockstar
du kommer ikke langt ved at spytte 16 bar
eller stjæle 16 marsbar fra din fars bar
spørg dig selv om du egentlig er klar

Jeg har trykket en hånd af diamant
har slået mit hovede mod en bordkant
har formået at græde en flod
jeg har set en mand spise sit eget hovede

og jeg troede at penge kunne være en lykkebringer
hvis jeg bare lavede nogle flere, så kunne jeg løbe længere
har været broke
har været træt af rap
har været væk, men nu er MALK TOBACK ja, Tue Track!
YA YA YA YA YA

Står nede i parken med et funky beat
klapper i takt, hvorfor?
for jeg er hardcore, hip hop
er ikke noget du æder
det er noget du læser
det er noget du samler på

Westside
det er landet hvor det kommer fra
hip hop er tudsen inde i puklen på en dromedar
hip hop er håndbold, hurtigmad, cannabis
køligt som et kurbad i Stevns
nu er vi tilbage som nogle fortidslevn
der er intet pres på det vi laver
for vi bor på en ø
der er langt derud, du har brug for en skude der holder vand
hvordan dan dan dadan!
kan vi stadig sparke lortet op som perserkatte i sand
men yes yes, blir enhver gangster blæst væk
vi har en simpel formular: Vi koger et æg, og smækker salt på, honeymås
vip til beatet, flip til beatet, tip til beatet
vi er stadig topseated i Seattle Hanks
det er derfor vi ruller ind på klubben i tanks.

Du vil gerne se mig nøgen
nøgen som en filosof
splitterravende uden to kilo stof
som en statue, støvet og hvid og lavet af gips
så den ikke kan sige en skid
Ikke en chance
gi den tanke en pause
og gør dig klar til en stående applaus
for jeg er ikke død endnu
jeg var bare træt
af at høre rap der var tørt som pap

Som gamle damers duebrød foran en bænk
på et eller andet torv som du selv kan tænke
som ingen duer gider æde
det er fandme synd
om så det kræ
ender med at være tyndt
som en lang gul orm
der i haven er gemt væk
under en sten
under et dæk
det er så tyndt
tyndt som en sur te
der ligger nede i bunden af en babys ble
og derfor har jeg tøj på og sætter fort
og giver dig et styk af det funky sport!

Vi brækker dansk ned, freakin nice
krystalklare gloser der er hukket i ice
snittet ud i pinde der er dyppet i bajs
tag et sug på malks tobak for vi er de tjekkede guys

Længe leve den lalleglade brigade (fra arkivet i gårsdagens anledning)

- Tale ved overrækkelsen af Maarum Prisen 1999 til Malk de Koijn

(på vegne af juryen bestående af LB og Helle Helle (foruden Malk havde vi indstillet Lene Henningsen, Pablo Llambìas og Det Brune Punktum (citater af alle fire kandidater stod en rum tid at læse på Maarum-flasker!)!))

af Lars Bukdahl

Det burde ikke være svært at være med på, at Malk de Koijn modtager Maarum Prisen 1999. De tre herrer Blæs Bukki, Geolo G og Tue Track, der udgør gruppen, opfylder med lethed kravet om at "give nyt liv til glæden og fantasien". På deres første og foreløbigt eneste plade Smash Hit in Aberdeen, der kom på gaden sidste år, rapper de med stort og fræsende overskud det danske sprog, herunder det danske rap-sprog, fuldstændig i sænk og rejser et nyt og skævt og forunderligt univers ovenpå ruinerne.
  Gruppen knalder på med hele to halsbrækkende projekter på én gang, og selv hvis de vidste, hvor svært det litterært set egentlig er, ville de sikkert være ligeglade, så suverænt optræder de. Det ene projekt er det rent sproglige, rap-formelle, som jages til helt nye, både virtuose og opløste yderligheder. Der rimes og ordspilles helt tæt og nådesløst og på kryds og på tværs, mens meningen får lov til at spille andenviolin; ikke sjældent bliver farten så drabeligt høj, at såvel meningen som sproget flosser op og flyver til alle sider; så godt som aldrig får den rap-rytmiske recitation lov til at glide cremelækkert af sted, den sættes uafladeligt kniven for struben af alskens hårde og vilde krumspring.
  Det andet projekt kunne vi med et fint ord kalde det for det kosmoslogiske, det gælder opbygningen eller snarere blot eksistensen af et helt alternativt univers, lokaliteten Langestrand, som der rappes fra og om. Her lever Malk de Koijn side om side med andre artister som rapperne Karate-klanen og blues-sangeren Jerregaard, som alle signerer deres egne sange på pladen. Langestrands venskabsby Aberdeen, det virkelige Aberdeens fiktive tvilling formoder jeg, optræder også en god del. En række særgloser og særstavemåder indgår i Langestranduniverset, og de går alle et absurd skridt videre fra almindeligt rap-slang (som gruppen til overflod også jonglerer med), der er fx nationalspisen ketchtuhl, betegnelsen Smød for skønne ungmøer og det helt igennem mystiske Gülle-light, som jeg endnu ikke har forstået, hvad søren dog egentlig er, er det en person eller endnu en rapgruppe eller et sted eller et euforiserende stof eller hvad? Et problem som peger på noget dybt undergravende ved den kosmologiske praksis, nemlig det forhold, at det aldrig præsenteres, aldrig lægges pædagogisk frem, det er ikke engang rigtig i centrum, det tages bare for givet som en for længst etableret, ren selvfølgelighed.
  Hvilket også skaber en glidende og tit uigennemskuelig overgang mellem den frie nonsens og de indforståede, strengt specifikke langestrandismer, som fx når der i nummeret "Å åå mæio" (et kryptisk udsagn i sig selv, må man sige) breakes down til nonsens således: "siger ting som ingen andre vil sig'/ ligesom hvad som - du ka' buksilahh - og det er kun fordi", kunne det gladelige nonsens-udråb så være Langestrandskode for jeg-tør-slet-ikke-tænke-på-hvad.
  Jeg vil jo som avantgardistisk og posmodernistisk litterat mene, at alt det ikke er det rene pjat, det er det beskidte pjat og uden videre rigtig litteratur og høj poesi; i sin rasende radikalitet, originalitet og konsekvens overgår det nemt langt det meste af, hvad der produceres på den danske lyrikscene for tiden. Malk de Koijn henviser på pladen et par gange til nonsensiske børneremser som Birgitte Birgitte Birgøje, og jeg synes, der er god grund til at sammenligne dem med den engelske forfatter Lewis Carroll og hans klassiske nonsensdigte, såvel det lange epos The Hunting of the Snark som det mindre, næsten totalt fortættede "Jabberwocky", hvor det vrimler med nyord, som etablerer en helt egen verden, første strofe lyder som bekendt sådan her: "Twas brillig, and the slithy toves/ Did gyre and gimble in the wabe:/ All mimsy were the borogaves/ And the mome raths outgrabe." Og I Arne Herløv Petersens glimrende danske oversættelse: "I glummert lys den slæge spæg/ stod gomrende og glim./ I børkens dyb stod mamren fjæg/ og bungrede i skim." Jeg vil også gerne trække Per Højholts tredive år gamle digtbog Turbo frem, der som titlen antyder går ret hurtigt og nøjagtigt som Malk de Koijn bruger den indædte fartgalskab til at fræse sproget op til vilde opløsninger og nye sammenhænge, der går helt på tværs af de trygge niveaudelinger. Her er en fodboldkamp pludselig kommet med i spillet; "gardér så denne stund fra vejle dog ikke helt henry et kryds no more/ se hunde trækker ind langs disse kæbeben mooren kan gå for ih hvor/ lugter der stærkt og konstant i en brandkusses taftfoer og uh salige/ stund med skift fra håndkløvet puddel til center for varden at gå i/ gennem divisioner som ører øjne mund bryster knæ lår mund to to et/ tot to et kryds forwards i kast med citronsommerfugle se". Nu turde jeg ikke, men gad vide, om det ikke godt kan rappes?
  Der er to en halv slags numre på Smash Hit in Aberdeen: Der er de helt løsagtige, improvisationsagtige, der kører ud i alle mulige retninger ud fra rent, undskyld beskidt rablende principper og den gode gamle, pivåbne pralhalsposition, fx "Ørkenstorm" og "Zygo Alpha Disko Beta" (hvilken titel!), og der de mere, om jeg så må sige nummeragtige, der koncentrerer sig om et enkelt motiv, fx numre som "Jagt" og "Lortesangen" - ja platheden og sjofelheden og åndssvagheden er ofte mere end overhængende, men altid sært uskyldig. Til gengæld går disse numre så grundigt i kødet på emnet, at slutresultatet i al sin gennemborende enøjethed ofte fremstår endnu mange gange mere syret og surrealistisk end samtlige kaotiske øvelser. Lidt for sig selv står rolle- og monolognumrene, der er ret nær på at gå op i højere enheder, måske fordi de fiktive italesættere i sig selv er så langt ude, som nu fx den uforglemmelige personage Jim Daggerthuggert (Karateklanen er i parentes bemærket ret godt til at rable af sig i deres kampsportstalerum).
  Jeg vil til slut aflevere et værdigt eksempel på prismodtagernes sprogmesterskab, efterfulgt af en kort dansklæreranalyse - for jeg mener, når pædagogerne ikke har kunnet få Carroll og Højholt ned med nakken, så skal Malk de Koijn nok også klare sig - det drejer sig om følgende udødelige passage fra nummeret "Troppelanding", jeg bliver nok nødt til at læse knoldesparkerlyrisk op:
 "sprak til noget bark i en park/ knark (hvad) er du sindssyg fjolleabae/ jeg har aldrig ku' fordøje det gyulle/ jeg er nede med gülle-light og jeg ved de ka' trylle/ er du øl - er du opppe på beatet og speedet/ Aberdeen ka' aldrig blive defeated/ gammel sukkerknald, kop eller piskeris/ kniv, skål, økse eller nougatis/ ind i en køkkenske med ost som hjul/ (øøøh)/ du får mig ikke til at spise det/ som en lynkrab spiser det/ du ved jeg viser - jeg er ikke ny for det/ skælver, vælter kopper og glas/ køkkenmaskiner og husblas/ for det er knark, hvis du vil ryge lidt/ stærk tobak - Henning/ jeg er ikke ny for det"
  Teksten ved tydeligvis ikke sine levende råd, den forsøger sig i øst og i vest og på Langestrand og i Aberdeen, før køkkensporet kommer skøjtende ud af intet - måske er der lige et første anslag i den mærkværdige forespørgsel: "er du øl" - men ellers oplistes der pludselig bare køkkentøj rimeligt neutralt og uforstyrret (også Turbo snurrer ret meget rundt i et køkken, pudsigt nok), lige indtil det absurde højdepunkt, den grumme sætning: "ind i en køkkenske med ost som hjul". den fås ikke bedre eller værre hos vores p.t. mest uforståelige lyriker Simon Grotrian (som i sin nye bog Porcelænsbreve fx henrevet spørger: "hvad er roser uden fisk"?"). "øøøh" siger teksten i ren befippelse, går i baglås, nægter at spise - og hvad for et langestrandsk dyr er dog en lynkrab? - vælter køkkensagerne væk - og hvilket fedt ord er dog ikke "husblas" - og står til sidst tilbage, hvor det startede, hos den østerlandske tobak, og hos en fantastisk pludselig overskudsperson, Henning (der vistnok popper op et par andre steder på pladen også). Og så står læseren[/lytteren! LB nu] dér med hele det muntre køkken i hænderne, og Henning!, og kan ikke stille noget op med det, og det er jo fint.
  For sådanne uhyggeligt behændige og sindssygt klodsede hexekunster skal Malk de Koijn have deres klækkelige Maarum-pris, så jeg har kun tilbage at citere drengene selv: "det' ligesom en to tre til to en/ spark jeres hænder og klap jeres ben", bede dem indkassere og udråbe et hipt hurra.

Mord & Maarum (inden Jens undervandsoplæser)

Henning Mortensen (og YES! fortsættelsen til Det blanke vand, der selvfølgelig hedder Slottet ved Det Liguriske Hav, udkommer til september!) i Politiken i dag om de alle de dårlige kriminalromaner:

Jeg misunder dem ikke. det er hårdt arbejde sidde og skrive alt det bras.

- i månedens Ud & Se-krimi-novelle demonstrerer Christian Dorph & Simon Pasternak, hvordan man skriver god kriminalistik - ved at skrive kriminelt godt simpelthen!:

Vi har kørt en evighed på E20, og det pisser ned. Mørket har sænket sig, det kom lige pludselig. Svenskeren sidder og sms'er [tænk, hvis der kunne stå 'texter'] og stanger tænder og rømmer sig, sutter og suger på sit tandkød og på sine læber. Jeg bliver sindssyg af hans mundlyde og klikkeri på mobilen. Hvordan kunne det ske? Der Alte bliver rasende. Nej, mere end rasende. Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende.
  - Sväng in där, siger svenskeren.
  Vi er 50 kilometer nord for Göteborg, jeg må have fat i den gamle, ansigt til ansigt, og fortælle ham om svenskeren, han var for helvede backup, skulle holde bodyguarden i skak.
  - Hvorfor? Vi har travlt.
  - För att jag ska skita. Därför.
  Han ser på mig igen med sit spidsmundede skånske [adjektiv-lektion!] dræberfjæs, og jeg trækker over og triller ind på en mørk rasteplads, et par borde, et lokum, øde og kold. Der holder en lastbil med polske plader et stykke væk. Danish Crown. Chaufføren sover sikkert, rugende over sine skinker.

Der er også et intetview med Malk de Koijn i Ud & Se; de kommer med en NY PLADE til september med den pragtfulde titel TOBACK TO THE FROMTIME! Endnu en gang beretter de om dengang i 1999, Helle Helle og jeg nominerede dem til Maarumprisen, som de gudhjælpeme vandt og fik overrakt hos Tuborg i Hellerup, sandt altsammen:

Vi stod udenfor og fik en smøg, da vi fik besked på at komme ind. Der stod en kødrand af folk omkring en gammel oberst og hans kone i fin nederdel og ny taske og holdt tale om Maarum-kilden. Det var ham der ejede den. Vi gemte os bag randen og blev så skubbet ind foran. Allerforrest i vores shorts, mens Bukdahl læste op af vores tekster. Han var endnu mere nervøs end os, og vi begyndte bare at grine.

SENSATIONELT citerer artiklen afslutningsvist 8 gyldent spyttede linjer fra et nyt nummer, lagt i munden på det altid fraværende, fjerde Malk-medlem Brinne Klinke:

Brinne, det' mit forreste navn
Jeg trækker torsk, taler norsk, LSD er min hjemstavn
Flyver som en ravn, svømmer som en salamander
Fandt dig, tryllebandt dig, og nu du' lammet
Men det' en del af programmet
Vi' på en anden frekvens, skubber kyllingen baglæns
Ind i et æg og så tilbage op i hønen
Hvem kom først med et ordentligt drøn

Og så afsted til Islands Brygge, hvor Jens B undervandsoplæser i sin kones badedragt ...

Autoritative kanoner for sjov

(fordi jeg i formiddags var inde i DR-byen (i den den modsatte retning af castingen til "familie-drama", sikke melankolske børn!) og blive interviewet om noget så trist som humor til et program om sjove mænd i litteraturen til DR K, der bliver sendt i næste uge, og jeg fattede så slet ikke det med sjove mænd, jeg synes kvinderne er lige så sjove, hvis ikke sjovere, og i hvert fald er ingen sjovere end Line, ikke engang Jens - eller røvsjovere, som hun selv plejer at formulere det)

De 5 røvsjoveste døde danske digtere

1. Gustav Wied
2. Per Højholt
3. Storm P.
4. P. Sørensen Fugholm (Per Barfoed)
5. Hans Scherfig / Anton Melbye & Axel Henriques

De 5 røvsjoveste levende danske digtere

1. Line Knutzon
2. Jens Blendstrup
3. Peter Laugesen
4. Jess Ørnsbo
5. Helle Helle/ Malk de Koijn