"I dette det første digt i Eske K. Mathiesens nye, forfinet
flaksende digtsamling med den sigende titel Omveje
er nyhederne, markeret med en lille sværm af udråbstegn og kulminerende med tre
på stribe midtvejs, for det første solens dansante lyseffekt på en døbefond og
for det andet lyden af svaler ved aftentid:
”Vireda! Godda og
velkommen” Det er sen dag igen. Lyset har slikket sig/ hen over gulvet og
rammer døbefonten./ Udenfor løber høns og plukker/ korn af de lange skygger.
Indenfor/ Her Nu Granitfuglene I En Dans./ Og mage til dans!!! Englen rødmer./
Gulvene drøner. Malingen skaller./ Der springer gnister af evigheden/ og de
vises sten. Og bagefter er/ det aften! Hør svalerne!”
Digtets første
begejstrede ord, ”Vireda!”, lyder som et lydord af egen tilvirkning, men en
googlesøgning afslører, at det er en henvisning til Vireda Kirke, situeret nær
Aneby (ikke mindre godt og Mathiesensk navn) i Sverige. Det er ikke muligt på
Google-billederne at få øje på døbefonten, men det er jo heller ikke nødvendigt,
når Mathiesen animerer den så medrivende."
En sød læser har sendt mig et link til et billede af altertavlen, HER ER DET:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar