onsdag den 1. april 2020

Breaking: Eske citerer Gnags!

Og hvis jeg var Peter AG - og det er jeg på godt og ondt ikke - ville jeg rødme seriøst - digt fra "Lille Aarhus-suite" i den nye, kostelige samling Omveje:
 
De taler både jysk
og kinesisk i Aarhus,
ikke alle, men en del,
og så er der selvfølgelig dem
der traller aarhusiansk
mens de slentrer ned ad Vestergade.
men der er formentlog også nogen,
der taler bornholmsk og længes hjem
til Bølshavn, rosernes by
og har røvet at presse
små blå erindringsblomster helt flade
i Espersens bornholmske ordbog,
silkepapirstynde, sprog og blomster
følges jo ad og kan kaldes sprogblomster.
De er almindelige i kinesisk,
som er et billedsprog, piktogrammatisk.
Jeg kender også en aarhusianer,
der næsten taler græsk
som på Sapfos tid. Men hvor tit
han gør det, ved jeg ikke.
Rotvelsk taler han vist
ikke, de jyske sigøjneres sprog,
hvor en kat hedder marullik,
en lysestage lovmand-dings,
et ildsted hedder funkerhits
og månen som hænger over
domkirkens mørke bjerg hedder
svas-lavoni. At en næse hedder
snøkkert siger sig selv.
Men jeg skal huske at sige, at
de jyske sigøjneres sprog rotvelsk
er et hemmeligt sprog, brug det
forsigtigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar