Viser opslag med etiketten Omveje. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Omveje. Vis alle opslag

torsdag den 23. april 2020

Sensationelt billede af døbefonten i Vireda Domkirke

Jeg skrev i min anmeldelse af Eske K. Mathiesens nye, allerfineste digtsamling Omveje i sidste uge:

"I dette det første digt i Eske K. Mathiesens nye, forfinet flaksende digtsamling med den sigende titel Omveje er nyhederne, markeret med en lille sværm af udråbstegn og kulminerende med tre på stribe midtvejs, for det første solens dansante lyseffekt på en døbefond og for det andet lyden af svaler ved aftentid:
  ”Vireda! Godda og velkommen” Det er sen dag igen. Lyset har slikket sig/ hen over gulvet og rammer døbefonten./ Udenfor løber høns og plukker/ korn af de lange skygger. Indenfor/ Her Nu Granitfuglene I En Dans./ Og mage til dans!!! Englen rødmer./ Gulvene drøner. Malingen skaller./ Der springer gnister af evigheden/ og de vises sten. Og bagefter er/ det aften! Hør svalerne!”
  Digtets første begejstrede ord, ”Vireda!”, lyder som et lydord af egen tilvirkning, men en googlesøgning afslører, at det er en henvisning til Vireda Kirke, situeret nær Aneby (ikke mindre godt og Mathiesensk navn) i Sverige. Det er ikke muligt på Google-billederne at få øje på døbefonten, men det er jo heller ikke nødvendigt, når Mathiesen animerer den så medrivende."

En sød læser har sendt mig et link til et billede af altertavlen, HER ER DET:

Bild: 9113706 (9113706.jpg). Motiv: helhet. Foto: Lennart Karlsson

onsdag den 1. april 2020

Breaking: Eske citerer Gnags!

Og hvis jeg var Peter AG - og det er jeg på godt og ondt ikke - ville jeg rødme seriøst - digt fra "Lille Aarhus-suite" i den nye, kostelige samling Omveje:
 
De taler både jysk
og kinesisk i Aarhus,
ikke alle, men en del,
og så er der selvfølgelig dem
der traller aarhusiansk
mens de slentrer ned ad Vestergade.
men der er formentlog også nogen,
der taler bornholmsk og længes hjem
til Bølshavn, rosernes by
og har røvet at presse
små blå erindringsblomster helt flade
i Espersens bornholmske ordbog,
silkepapirstynde, sprog og blomster
følges jo ad og kan kaldes sprogblomster.
De er almindelige i kinesisk,
som er et billedsprog, piktogrammatisk.
Jeg kender også en aarhusianer,
der næsten taler græsk
som på Sapfos tid. Men hvor tit
han gør det, ved jeg ikke.
Rotvelsk taler han vist
ikke, de jyske sigøjneres sprog,
hvor en kat hedder marullik,
en lysestage lovmand-dings,
et ildsted hedder funkerhits
og månen som hænger over
domkirkens mørke bjerg hedder
svas-lavoni. At en næse hedder
snøkkert siger sig selv.
Men jeg skal huske at sige, at
de jyske sigøjneres sprog rotvelsk
er et hemmeligt sprog, brug det
forsigtigt!