"mågerne er sat fast til stjernerne der er sat vind ud mellem mågerne mågerne forsvinder ud i stjernerne der er sat bundgarnspæle ud i natten brodsøer vælter ind over markerne vinden skriger i mit hoved der er sat fast på bundgarnspæle der er stukket synåle ind i mine ører det hviner langt ind i hjernen stor påske og masser af blæksprutter min onkel kan ikke høre min tante er gammel og vanvittig jeg bor på en ø ude i gifthavet ingen kender mig bortset fra dem der er vanvittige og gør mig mere vanvittig end jeg er jeg kan dårligt se og efterhånden ikke mere høre der er aske omkring mig og to gram salt og fem pund melis og en gammel handske seks undermålere og syv bundgarnspæle en akse et blomsterhoved måger i drift fem venner en kvinde der syer har haft syv mænd ikke flere de taler i tunger hun sidder og broderer hun siger hun er Tornerose jeg tror hende ikke"

Profetisk linje om denne Trump-æra:
SvarSlet"der tændes fra tid til anden et svagt lys i rummet af minimale hænder"
(hvor jeg så knytter minimale hænder til rummet og ikke til lystændingen ...)