Jungletrommer 1

Interessant kommentarspor med deltagelse af Haarder, Stefan Kjerkegaard og storbror Woetmann under Jon Helt Haarders FB-link til Christian Hagens poetik (men også henvisende til Haarders og Camilla Schwartz's Informations-indlæg):

Comments

Stefan Kjerkegaard Jeg er CH-fan, men miseren er, tror jeg, værkets (manglende?) grænser. Grænsen finder man i hvert fald ikke i og med bogen. "I modsætning til mine kritikere så ser jeg ikke min litteratur som et sted, hvor jeg promoverer mine private holdninger", siger hun. Men hvor går grænserne for "min litteratur"? Er det skandaleombruste interview også "min litteratur"? Det tror jeg. Men det forvirrer og giver diffus respons. For hvor står CH så? Hvem er CH? Endnu en af CHs roller?

Jon Helt Haarder Behøver det at være meget problematisk at CH er en del af værket, altså lissom vi i gamle dage diskuterede om man kunne komme ud af Beckwerket? Hvis vi nu tænker på CH som netværk hvor der udføres arbejde, du ved, så kan vi vel sige at hun og bøgerne er de primære aktører, men ikke de eneste. Fx vil jeg mene Nordenhofs opslag har meget med sagen at gøre, den måde hun fik tydeliggjort en stor forskel i opfattelsen af litteraturens etik og forholdet til forfatterens privatliv

Stefan Kjerkegaard Nej, det gør det sikkert ikke, Jon. Og jeg er enig i at AONs opslag var, om ikke andet, så i hvert fald en ret dårlig læsning af CH. Men jeg tror også at der er forskellige værkopfattelser på spil. CH opererer med en eller anden (minimal) værkopfattelse, samtidig med at hun nedbryder/dekonstruerer den. Det gør AON ikke, tror jeg. Ironien er væsentlig her. Ironi er imidlertid slet ikke AONs ballgame. Altså: Jeg er ikke så interesseret i, hvem der har ret, men mere hvad der er på spil, hvilke litteratur- og kunstopfattelser.
Selv tror jeg på, at selve perspektivet "værker". Også når vi beckwerker 😄 Det er svært ikke at værke, når man læser.

Jon Helt Haarder Jeg kan meget godt lide pointen med at værke - at værket skabes som i-værk-sættelse med flere aktive deltagere, og hvor noget der måske kunne have været med, holdes ude mens andet placeres i værket. Iværksættelsen kan så være eller mindre færdig, måske, som når man (modernistisk) autonomt forholder sig til en tekst, det er en færdig pakke af iværksættelsesaktiviteter med veldefinerede roller og med en historisk opstået fastlæggelse af grænsen mellem tekst og kontekst, mens andre former for - avantgardistisk, semionautisk - iværksættelse mere åbenlyst kræver en indsats, og hvor rollerne måske ikke engang er definerede endnu. Den sidste form for værkning kendetegnede vel AONs blog, måske er det sigende for de holdninger hun kommer med i opslaget at hun ikke længere har den åben? I hvert fald er der i opslaget og mange af kommentarerne en litteratur-moralfilosofi på færde som jeg er meget imod

Stefan Kjerkegaard Tak for god og præcis kommentar, Jon. Jeg er heller ikke så meget for den der med "os og dem", uanset hvilken politisk fløj, det kommer fra. Så hellere være en røv med ører.

Lars-Emil Woetmann Nielsen Problemet er vel at vedblive at hævde autonomi, når værkets grænse bliver diffus, når man agerer ekkokammer for tidens ånd, kalder man så ikke på kritik, og er den kritik i så fald udtryk for censur? For mig at se er Hagens metode ironisk i omgang med det nederen, dvs. det politisk og moralsk fritsatte, og trænger vi virkelig mere af den frisættelse (hvor meget skal individet ha lov at hævde sig selv?), eller kalder tiden omvendt ikke på mobilisering i det gode/fælles/solidariske? Produktion af skam. Det tror jeg, ok, nu gled jeg lige ud i verden, men det er jo også det værket gør, fordi det er godt på den led.

Jon Helt Haarder Jeg synes som Stefan at der er alt rigeligt med mobilisering og dem/os, de onde racister og de gode antikapitalister, det er for nemt og for hurtigt, man kan hverken tænke, skrive, læse eller ånde i det klima

Lars-Emil Woetmann Nielsen men er noget i tvivl om hvor Jungle står i den ligning, er den så åben? Og kræver tænkningen og vejrtrækningen ikke modstand?

Lars-Emil Woetmann Nielsen de gode antikapitalister, det lyder som en sygdom, alt politik er ikke naiv antikapitalisme