Du læser Metamorfoser (vi skal se/gense det Kgl.'s udgave på onsdag) og synes, denne passage på en prik ligner mig, der har mit besvær med min (sådan ca. 117.) Rifbjerg-anmeldelse (jeg skammer mig allerede over den desperate) meta-indledning ...):
Griftlen har hun i højre og tavlen med vokset i venstre,
og tager fat, går i stå, år i gang og fortryder det skrevne,
skriver og streger og sletter, forandrer og vælger og vrager,
lægger det fra sig og tar det igen og lægger det atter,
usikker på hvad hun vil, og utilfreds med hvad hun end vil
gøre, og i hendes træk står skam og beslutsomhed blandet.
(you go, Otto Steen Due, i din olymp!)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar